Wolverhampton-stjernen Raul Jimenez skal nok komme tilbage på fodboldbanen igen, fastslår manager Nuno Espirito Santo, efter spilleren pådrog sig kraniebrud i november.
Raul Jimenez var i november ude for et grimt uheld, hvor han pådrog sig kraniebrud i et sammenstød med Arsenals David Luiz.
Det vides endnu ikke, hvornår - og om - Wolverhampton-spilleren kommer tilbage på banen for alvor, men manager Nuno Espirito Santo er klar i mælet.
Jimenez skal nok få comeback på fodboldbanen.
- Han gør fremskridt og kan lave nogle øvelser nu, men han har ikke nogen tidshorisont, siger Nuno til klubbens hjemmeside.
- Det er ikke et spørgsmål om at håbe. Vi er sikre på, han kommer tilbage. Når tidspunktet er rigtigt, vil han komme tilbage, og det er godt.
Wolverhampton har tilbagekaldt Patrick Cutrone fra Fiorentina som gardering for Jimenez i første omgang.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.