Wolverhampton har hentet kantspilleren Jeong Sang-bin i Suwon Samsung Bluewings, men sydkoreaneren er med det samme blevet udlejet til Grasshoppers.
Wolverhampton har hentet Jeong Sang-bin til klubben, men de får ikke mulighed for at bruge ham frem til sommeren 2023.
Sang-bin er nemlig med det samme blevet udlejet til Grasshoppers på en 18 måneders lang lejeaftale, melder Wolves på deres hjemmeside.
- Sang-bin er et ungt talent, som har gjort det godt for sin klub og sit landshold, mens han stadig kun er teenager. Vi håber at give ham mulighed for at udvikle sig og vokse som spiller og person i Zürich med Grasshoppers, inden han vender tilbage i fremtiden.
- Vi har allerede set, hvordan denne proces kan gavne en spiller som Toti Gomes, og vi glæder os til at se, hvad Sang-bin kan opnå i den schweiziske liga og derefter hos Wolves, udtaler Scott Sellars, som er teknisk direktør.
Jeong Sang-bin er kommet til Wolverhampton fra Suwon Samsung Bluewings i Sydkorea, som tidligere på måneden hentede Sebastian Grønning til klubben.
Her blev den 19-årige kantspiller noteret for seks mål og to assists i 24 kampe i K-League.
— Wolves (@Wolves) January 28, 2022
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.