Luk

Worst case: 100 dage på hotel med rødvin

| bold.nyt | 6 kommentarer

Mads Junker havde nærmest indstillet karrieren i 2014, men alligevel tog han med vennen Morten Skoubo på et godt betalt indisk eventyr, der endte med at være en god beslutning. 

Årets julekalender på bold.dk handler om transfers. Vi kigger nærmere på de overraskende og kontroversielle klubskifter, de transfers, som faldt til jorden, og de handler, som aldrig skulle have været sket.

Bag sjette låge gemmer den tidligere landsholdsspiller Mads Junker og et vildt indisk eventyr sig. 

Angriberen var egentlig indstillet på at lægge støvlerne på hylden i sommeren 2014, men Junker endte med at komme på andre tanker. 

Mads Junker var transferfri efter et ophold i belgiske KV Mechelen. På det tidspunkt var der en ny pengestærk indisk liga Indian Super League under opsejling, og de indiske klubber søgte inspiration i Europa. 

Klubberne var særdeles interesserede i at tilknytte aldrende stjerner fra Europa, og her fik den indiske klub Delhi Dynamos stablet et samarbejde på benene med hollandske Feyenoord. Den daværende sportsdirektør i Feyenoord Martin van Geel havde tidligere været i Roda og kendte Mads Junker. 

Sportsdirektøren hjalp den indiske klub, og klubben fik den tidligere Roda-træner Harm van Veldhoven som træner. 

I forhold til spillerjagten kom Feyenoord-sportsdirektøren i tanke om den rutinerede danske angriber fra Roda-tiden, der var blevet 33 år. 

Martin van Geel greb knoglen og gav Junker et kald. 

Her var Mads Junkers svar meget klart. Han var færdig med at spille fodbold, og der ventede et job som fodboldekspert. 

Junker siger dog til bold.dk, at han alligevel blev lokket til at tage til Indien. Lønnen skulle dog være den rigtige, og det blev den.

- Han (Martin van Geel, red.) ringede til mig og spurgte, om jeg ville tage derud, men det takkede jeg egentlig pænt nej til. Det, synes jeg egentlig, lød lidt for eksotisk, og så havde jeg landet et tv-job hos Discovery, og jeg skulle starte efter VM-slutrunden. 

- Så gik der 14 dage, så ringede Martin og spurgte, om jeg ikke ville genoverveje det, da det lige ville passe til mig, og om jeg ikke kendte nogle andre spillere også. 

- Der pegede jeg så på Morten Skoubo, da han også var ved at stoppe karrieren. Så spurgte jeg Morten, om han havde lyst. Så jeg ringede tilbage til Martin og sagde, at hvis han kunne finde en ordentlig løn til os, så var vi nok klar, og det kunne de så. 

- Så det var igennem gamle kontakter, at det kom i stand, og så kendte vi også cheftræneren og assistenttræneren, som var nogle af vores gode venner fra Roda-tiden, siger Mads Junker til bold.dk. 

Hvordan var lønnen, og hvor meget spillede det ind i forhold til beslutningen?

- Økonomien var ganske fin, så det trak absolut også, at man fik en skilling for det. Jeg havde været udlandsdansker i så mange år, så det hjalp også lidt, at man skulle betale indisk skat i stedet for. Det var da et fint tilbud økonomisk og havde det været 10.000 om måneden, så havde vi absolut ikke gjort det. 

- Når jeg kigger i bakspejlet, så er det ikke så meget pengene, som jeg husker. Det er oplevelsen og at have været derude i et lille halvt år sammen med en af mine tætteste venner, og han (Morten Skoubo, red.) er gudfar til min søn. For os var det også en oplevelse sammen. 

- ’Worst case’ måtte vi sidde 100 dage på et hotelværelse og drikke rødvin, hvis det hele sejlede. ’Best case’ fik vi en oplevelse for livet et sted, hvor man normalt ikke tager ud. På den led var det både oplevelsen og økonomien, der trak til at starte med. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses Mads Junker med anførerbindet og Morten Skoubo til en kamp for Delhi Dynamos. Foto: Delhi Dynamos

Aftalen kom på plads, og både Mads Junker og Morten Skoubo blev sendt på et fly til Indien. 

Her blev de tidligere danske landsholdsspillere en del af en show-liga på tre måneder i efteråret 2014, som Junker kalder det. Det betød dog ikke, at de danske spillere ikke skulle arbejde for det. 

- I starten var det en negativ overraskelse for Morten (Morten Skoubo, red.), da vi rent faktisk skulle spille fodbold og træne. Det tror jeg, at han synes, var for meget af det gode, at vi også skulle træne flere gange om dagen. På den måde blev det også en ret normal fodboldhverdag. 

- Det føltes som at være på træningslejr i en opstart. Vi skulle også selv i form. Vi havde jo haft sommerferie, og så tror jeg, at vi først gik i gang i midten af august. Vi havde ligget stille en måned mere end en normal opstart, så vi skulle alle sammen i form. 

- I de første tre-fire uger var det en normal, hård opstart med træninger et par gange om dagen og så restitution på hotellet. Der adskilte det ikke så meget, andet at omgivelserne til og fra træningsanlægget var lidt anderledes. 

- Der var otte hold i ligaen, og vi spillede ude og hjemme, så vi spillede 14 kampe. Det var lidt inspireret af USA og sådan nogle ’on the road’-ture, så vi spillede tre-fire udekampe i træk og var afsted i 13-14 dage. 

- Så var vi tre dage i Kolkata og tre dage i Bombay og spillede. Her var man afsted fra ens hotelværelse i Delhi, så det var lidt sådan, at man kom hjem, når man havde været afsted i 13 dage, fortæller angriberen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der var lagt op til den helt store genforening mellem Alessandro Del Piero og David Trezeguet, men Del Piero startede ikke inde til, og det var han ikke tilfreds med. Foto: ISL

Køb bogen om Danmarks vilde EM-sommer her

Blev anfører for næsen af Del Piero

De to rutinerede danskere var dog langt fra de største stjerner på Delhi Dynamos-holdet. Den italienske legende Alessandro Del Piero var blevet hevet ind som det helt store trækplaster. 

Generelt var der mange store fodboldnavne i den indiske liga. Fredrik Ljungberg, David Trezeguet, Alessandro Nesta, Luis Garcia og Marco Materazzi var bare nogle af de store stjerner i den pengestærke liga. 

Selvom Del Piero var stjernen hos Delhi Dynamos, så endte Mads Junker med at få anførerbindet til den italienske stjernes store undren, husker Junker. 

Meget angående Delhi Dynamos' kampe handlede om det italienske koryfæ, men Del Piero var kommet op i årene, og niveauet var ikke godt, siger danskeren. 

- Der blev joket meget i Roda, at vores træner (Harm van Veldhoven, red.) var min papfar, så jeg var meget hans forlænget arm til træningerne. Jeg forstod hans idéer og sprog, så det var meget naturligt og ikke så overraskende, at han ville have mig som anfører. Det var dog overraskende for Del Piero og forbundet. Der var én ’key player’ til at starte med, og han var stjernen og skulle sælge ligaen. 

- I den første kamp skulle vi møde Pune City, der var samarbejdsklub med Fiorentina. De var italiensk inspireret og havde Trezeguet (David Trezeguet, red.) derude. 

- Italiensk tv havde taget ud for at lave Del Piero-Trezeguet-genforeningen, og de drak kaffe med dem på kampdagen. Der blev den gode Alessandro (Alessandro Del Piero, red.) noget overrasket, da han så, at han skulle starte ude. 

- Det fik han også ret hurtigt påskønnet træneren med. ’At Alessandro starter inde, og så sætter man de ti andre på bagefter’. Det holdt i syv-otte kampe, og det gik ikke ret godt, siger Junker, der tilføjer, at han som anfører var med til at bygge bro mellem de forskellige nationaliteter i truppen med quizzer eksempelvis.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mads Junker jubler efter en scoring for Delhi Dynamos. Foto: Delhi Dynamos

På holdets vegne ærgrer Junker sig dog over, at Alessandro Del Piero, der fyldte 40 år i november 2014, var i så dårlig forfatning. 

- Der var ingen tvivl om, at Alessandro (Alessandro Del Piero, red.) var vores stjerne. Han tog rigtig meget af mediernes opmærksomhed, da det var ham, som der blev fokuseret på. 

- Indian Super League havde betalt halvdelen af hans løn, så han var en af de her fremtrædende skikkelser i hele turneringen. Han var med på alle pressemøder, og det var jeg så også, da jeg blev anfører. 

- Det var måske lidt ærgerligt for holdet og Alessandro selv, at han ikke rigtig var i stand til at levere det, som han havde gjort i Australien. Han var ikke på toppen af sit spil, og han var lige afdanket, som vi andre var. Det gjorde, at han gled lidt i baggrunden.

Ligaen bestod ikke kun af ældre stjerner. Indian Super League havde en regel om, at der skulle være mindst fem indere på banen per hold, og det betød, at der var stor niveauforskel på de forskellige hold, husker Junker. Der var dog yngre europæere, der trak niveauet op. 

- Dem, der trak det op, var de europæiske spillere mellem 24 og 30 år. De var også i fysisk bedre form end os afdankede europæere. 

- Freddie Ljungberg fik en baglårsskade efter 13 minutter, og han spillede ikke mere efter det. Der var nogle få af europæerne, der var i god form. Luis Garcia var rigtig god, og Anelka (Nicolas Anelka, red.) var rigtig stærk, da han kom.

- Nesta (Alessandro Nesta, red.) og Materazzi (Marco Materazzi, red.) var også kæmpe navne, men de kunne ikke løbe. Silvestre (Mikaël Silvestre, red.) kunne heller ikke bevæge sig alverden. 

- De indiske spillere var de dårligste, så var der mange af de store stjerner, der ikke var de bedste, og så var der midtersektionen af europæiske og sydamerikanske spillere, der var i deres gode fodboldalder.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mads Junker. Foto: Delhi Dynamos

En halv milliard seere og fem indere på banen

Meningen med ligaen var at gøre Indien klar til VM i 2030, og reglen med de fem indere på banen ad gangen gjorde det svært for træneren at stille et konkurrencedygtigt hold. 

- Da ligaen blev startet i 2014, så var det seks-syv-årige drenge, som kunne se det her, og så kan de måske som 20-årige være med til at spille Indien til VM. Det var et klart krav fra arrangørernes side, at der skulle være fem indere på banen, og det gjorde det ret specielt for træneren men også for spillerne, fordi der var to af inderne, der ikke var ret gode. 

- Så skulle man finde ud af, hvem der rent faktisk skulle have bolden lidt ligesom i firmafodbold, og hvem der rent faktisk ikke kunne hæve en offside. Det var også en opgave for træneren at skulle navigere i det i forhold til, hvor han kunne sætte nogle svage spillere ind, og hvor de gjorde mindst skade. 

- Var det som centerangriber eller defensive midtbane. Det var nok ikke som målmand eller midterforsvarer, det var lidt for farligt. De kom som regel ud på kanterne, for der gjorde man mindre skade som højre kant eller back end som midterforsvarer, siger Mads Junker. 

Eksponeringsmæssigt var ligaen var en stor succes, siger Junker. 

- Der var fire eller fem kanaler, der viste ligaen, og jeg tror, at de rundede en halv milliard seere, da vi var færdige.

De indiske spillere fik den største oplevelse ved at deltage i den pengestærke liga. Nu havde de pludselig muligheden for at spille med og mod store idoler og komme ud til mange hundrede tusinde mennesker. 

- For inderne var det sjovt at være på fjernsyn. I Danmark er der kort vej til fjernsynet, fordi der er 28 hverdagsprogrammer, og der er 20 tv-kanaler og så få mennesker, så det er ikke så overraskende at møde nogle fra fjernsynet. 

- For dem var det en meget stor omvæltning, at de kom i fjernsynet. De skulle kæmpe med en milliard andre mennesker om at komme i fjernsynet. Fra at være fodboldspiller i den normale række med 200 mennesker – der var det ret anderledes. 

- Hos os var der altid fyldt med 50-60.000. Der var 80-90.000 oppe i Kolkata, et kæmpe stadion, og der var generelt udsolgt til alle kampe, hvor vi kom rundt. Nogle steder var tilskuerne mere fodboldkyndige, vores kom bare ind for at se fodbold, så de jublede også, da modstanderholdet scorede. Det var en show-liga, så det var ikke så underligt, siger Junker og tilføjer:

- Så der blev lavet nogle heltestatusser på nogle stykker både på vores hold, der gjorde det godt, men også fra ligaens side. 

- Der var så meget tv-tid, og de var ude at filme træningerne hver dag. Så skulle man virkelig sælge historien, om at jeg havde spillet på det danske landshold og scoret mod Tyskland, og om det ikke var fantastisk, så det var mig, der var i vælten. 

- De gjorde i hvert fald meget for at dække ligaen derude, og det var tilskuermæssigt også den femtemest besøgte liga i verden, så der var mange mennesker ude at se dem, og det var en succes for dem. Særligt når det var en nyopstartet liga.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mads Junker hørte meget for dit eneste landskampsmål mod Tyskland. Her jubler han efter scoringen. Foto: Christian Charisius/Reuters/Ritzau Scanpix

Indere havde svært ved at sige nej

Selvom Mads Junker havde fået kampe i den bedste hollandske række og for det danske landshold, så var det alligevel sjovt for angriberen at møde nogle af de store idoler. 

- Som fodboldfanatiker og fan var det trods alt nogle fede oplevelser, fordi det var cremen af ens ungdom og de største spillere. Alle var meget dem selv, og det er det, som der er det gode i fodboldregi, fordi man mødte nogle ligeværdige holdkammerater, mens det ikke ville være normalt, at Nesta (Alessandro Nesta, red.) og Materazzi (Marco Materazzi, red) ville drikke kaffe med dig inden sidste kamp, hvis man ikke var en del af fodboldverdenen. 

I løbet af tiden i Indien oplevede angriberen ofte, at det indiske folk ikke var så punktlige, som han havde været vant til fra Europa, og det skabte til tider nogle problemer. 

- I fodboldens verden er tid ret vigtig og essentiel. Det havde dem, der stod for det, et andet forhold til. Disciplinen kom dog meget hurtigt ind på holdet, også hos de indiske spillere, der gerne ville lære og ville følge med, angående hvordan man gør på et rigtigt fodboldhold. 

- Når buschaufføren så kom 12 minutter senere, og når man skulle i lufthavnen, så gik flyet pludselig en time senere, da der var sket et eller andet, så der lærte man at vænne sig til, at indere har et andet forhold til tid, siger Junker, der tilføjer, at indere har stor respekt for autoriteter:

- En af de ting, der var anderledes, var, at de nærmest ikke kunne sige nej. Det var nærmest japansk. Hvis man spurgte om en kop kaffe, og kaffemaskinen var gået i stykker, så sagde de stadig ja, og så kom de ikke med den, for de ville ikke være dem, der ikke leverede tingene. Det der rysten på hovedet fandt jeg ud af, var den bedste måde for dem at sige nej på, mens de stadig sagde ja.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mads Junker nåede at spille 14 kampe i Indien, og beslutningen om at tage til Indien var en af de bedste i karrieren. Foto: Delhi Dynamos

En af de bedste beslutninger

Mads Junker fik andet end fodboldmæssige oplevelser ud af at være i pulserende Indien. Skoubo og Junker sørgede altid for at agere turister i de byer, som de kom til, så den kulturelle rygsæk også blev fyldt. 

Det betyder meget for Junker, at han fik lov til at dele det indiske eventyr med vennen Morten Skoubo. 

- Det er kun os, der til nøds kan sidde og grine lidt af de ting, som vi oplevede eller nogle af de holdkammerater, som vi havde. Vi gjorde også meget ud af, at det var en kulturoplevelse, og hver gang vi var i en ny by, så vi sørgede for at få en halv fridag, så vi kunne besøge forskellige ting i områderne. 

- Aftenen inden fandt vi to-tre seværdigheder, som vi gerne ville se. Det var ikke sikkert, at vi ville komme tilbage til Indien, og så blev vi fragtet gratis rundt i landet og oplevede forskellen mellem nord og syd i Indien og så solnedgangen på en vild strand i Goa. Det var for godt til ikke at tage med, fordi vi var dybest set ikke taget derud for at spille fodbold, men det gjorde vi så. 

- Det gav os muligheder for at få en masse personlige oplevelser. Det var en stor bevæggrund for at tage derned, at vi begge tog afsted. Jeg tror ikke, at nogen af os ville have taget derned, hvis den anden ikke var taget med, siger Junker, der tilføjer, at deres familier flere gange var på besøg i Indien.

Junker fortæller, at det mest surrealistiske ved Indien er, at en ’tresporet motorvej er minimum sekssporet’, og der var til tider kaos i trafikken. Derudover synes han, at Delhi er en af de reneste byer i verden, og det havde han ikke lige regnet med.

Det endte med at blive til 14 kampe og tre mål for Mads Junker i Indien. Efter sæsonafslutningen i slutningen af 2014 ville Delhi Dynamos gerne beholde Junker en sæson mere, men danskeren sagde fra, da han næsten skulle vente et halvt år på den nye sæson. 

Han ville gerne hjem til Danmark, da jobbet som fodboldekspert også ventede på ham. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Mads Junker delte oplevelsen med vennen Morten Skoubo. Foto: Delhi Dynamos

Når angriberen ser tilbage på fodboldlivet i Indien, så er konklusionen klar. 

- Det er en af de bedste beslutninger, når jeg kigger i bagspejlet, at Morten (Morten Skoubo, red.) og jeg fik overtalt hinanden til at komme afsted. I de sidste to år i Belgien vidste jeg godt, at det var ved at være slut. 

- Jeg kom ikke med til EM 2012 efter at have været med i alle kval-kampene, så landsholdet var også forduftet. Så der var ikke så meget mere i karrieren, som man kunne trække ud. Der stod ikke en mulighed for at komme til en topklub. 

- Jeg var 33 år i sommeren 2014, og jeg var egentlig indstillet på at stoppe, men jeg fik en enorm kulturel, personlig og fodboldmæssig oplevelse. Noget af det fedeste i min karriere er det halve år i Indien. 

- Det var også det med at opleve noget helt andet. Nu var jeg trods alt ude i ni år, og det var i fortrolige omgivelser i Holland og Belgien, og der har jeg kunnet være lidt misundeligt på eksempelvis Skoubo, der var tre år i San Sebastian. 

- Jeg ville gerne have flere lande på CV’et, og der er Indien i hvert fald lidt mere eksotisk end at tage et halvt år i Island eller et andet sted, hvor man niveaumæssigt kunne passe ind, siger 40-årige Mads Junker til bold.dk. 

Mads Junker stoppede efterfølgende karrieren, og nu er han ekspert hos TV2 Sport. For det danske A-landshold fik angriberen syv kampe med et mål til følge. 

Køb bogen om Lars Høgh her. 


Af Anders Jensen
Torsdag 27. januar
Onsdag 26. januar