Luk

Xavi forlænger med Al Sadd

| bold.nyt | 4 kommentarer

Infoboks

Spanske Xavi har forlænget sin aftale med Al Sadd, så han nu er træner i klubben frem til sommeren 2021. 

Den seneste tid er der blevet spekuleret en del i, om Xavi var på vej til at returnere til FC Barcelona som træner. 

Allerede tilbage i januar da den nuværende FC Barcelona træner, Quique Setien, blev ansat, fortalte Xavi, at han også var blevet tilbudt jobbet. 

Den seneste tid er rygterne taget til igen, efter katalanerne har smidt førstepladsen til Real Madrid samtidigt med, at nogle spanske medier mener at vide, at Barcelona-spillerne ikke er tilfredse med Setien. 

Derfor er rygterne gået på, at Setien skulle fyres for at give plads til Xavi som ny træner. 

Men de rygter kan nu forstumme for en tid. I hvert fald har Xavi forlænget sin kontrakt, så han også er træner hos Al Sadd i Qatar for den kommende sæson.

- Jeg er glad for at fortsætte hos Al Sadd. Holdets mål vil altid være at kæmpe om alle titler, siger Xavi til klubbens hjemmeside. 

 


Af Andreas Roesen
Fredag 27. november
Torsdag 26. november