Qatar har fået markant kritik forud for landets kommende VM-slutrunde, hvor blandt andet nationens forhold til menneskerettigheder er blevet heftigt debatteret af omverdenen.
Barcelona-ikonet Xavi, der er træner i Al Sadd, mener, at Qatar bliver udsat for mange fordomme og uberettiget kritik.
- Det bliver et historisk VM uden tvivl. Folk bliver overraskede over, hvilket land det her er. Generelt er der mange fordomme og meget ubegrundet kritik, siger Xavi til Marca.
- Qatar har det hele og er et lille, gæstfrit og generøst land. Det bliver en historisk VM-slutrunde.
- Forberedelserne til VM ser fantastiske ud på alle måder: infrastruktur, stadions - fem af otte er næsten færdige - og så er der hoteller. Landet har ændret sig meget: veje, restauranter, og selv trafikken er forbedret. Qatar vokser med stor hastighed, siger Xavi.
Xavi forlod Barcelona i sommeren 2015 og rykkede til Al Sadd som først spillende træner og siden karrierestoppet sidste år kun cheftræner.


Al-Sadd
1. Division
Qatar























