Luk

Yann M'Vila langer ud efter Puels ledelsesstil

| Ligue 1 | 3 kommentarer

Infoboks

Saint Etienne - Lyon
Ligue 1 (24/01)
Oddset 7,35 4,80 1,40
bet365 8,00 4,75 1,40

Saint Etienne-midten Yann M'Vila mener ikke, at Claude Puels ledelsesstil passer synderligt godt ind hos klubben, der kæmper for overlevelsen i denne sæson.

I oktober 2019 overtog den tidligere Monaco- og Leicester-træner Claude Puel roret hos Saint Etienne, men indtil nu har opholdet ikke været den store succes, da klubben ligger fjerdesidst i Ligue 1.

Den franske manager har da heller ikke slået benene væk under klubbens midtbanespiller Yann M'Vila. Det fortalte M'Vila i en Instagram Live-snak med Chris Mavinga, ifølge France Football News.

- Han er en god træner. Men måske uden manerer. Han vil have alle til at gøre det på hans måde. Han er ikke tæt på spillerne, som vi tidligere har oplevet - og det er det, vi kan lide, siger M'Vila og uddyber:

- Du kan gå lige ved siden af ham, uden at han taler til dig. Han siger ingenting. 

- Det jeg er ked af i ligaen er, at vi har en virkelig god gruppe, men der er noget, som ikke fungerer. Sidste år gled gruppen godt i spænd, og vi kom med i Europa League. Hvordan jeg skal forklare det? Det er trænerens beslutninger...

Saint Etienne har vundet 12 kampe, spillet syv uafgjort og tabt 12, siden Puel tog over i klubben.


Af Jonas Dalgård
Fredag 22. januar
Torsdag 21. januar