FC Midtjyllands U19-hold har onsdag besøg af Manchester United i UEFA's Youth League, og det bliver et yderst velbesøgt opgør.
Ifølge Herning Folkeblad er der således solgt 6100 billetter til kampen.
- Det er ny rekord for en ungdomskamp i FC Midtjylland, og jeg vil tro, at det også er ny rekord for en ungdomskamp i Danmark.
- I aftes havde vi middag med fire ledere fra Manchester United, og de har været vant til 600-800 tilskuere i deres øvrige kampe i Youth League, så de synes faktisk også, at det er utroligt flot, siger FCM's akademichef Flemming Broe til aoh.dk.
Det er allerede klokken 14.00, at FCM's talenter dyster med Uniteds ditto.


FC Midtjylland U19
Youth League





























