Luk

Young Boys-chef: At slå United i CL er unikt

| Champions League | 5 kommentarer

Infoboks

Young Boys - Manchester United 2-1
Champions League gruppe F
13' 0-1 Cristiano Ronaldo
35' 0-1 Aaron Wan-Bissaka
66' 1-1 Nicolas Ngamaleu
90' 2-1 Theoson Jordan Siebatcheu

Young Boys-træner David Wagner kalder det en unik oplevelse at slå Manchester United i Champions League, og træneren glæder sig over støtten fra fansene.

Young Boys hentede tirsdag aften en 2-1-sejr på hjemmebane mod Manchester United i Champions League-gruppespillet.

Selvom United tidligt kom foran i kampen, så blev to scoringer i anden halvleg afgørende for det schweiziske hjemmehold.

Efter kampen glæder Young Boys-træner David Wagner sig da også over sejren, der kommer efter en blandet sæsonstart, hvor det kun er blevet til to sejre i den hjemlige ligas første fem runder.

- Vi har vundet et par kampe allerede, men at slå Manchester United i Champions League er unikt. Jeg er glad på vegne af alle dem, der var vidne til det. Hver og én på stadion spillede en vigtig rolle, siger David Wagner til UEFA.com og tilføjer:

- Drengene spillede over evne, og det var kun muligt med stor støtte. Vi ville vise vores intensitet, vores aggressivitet og vores passion. Det gjorde gutterne til perfektion, og de fortjener stor kredit.

Med sejren og det uafgjorte resultat mellem Villarreal og Atalanta i gruppens øvrige kamp er Young Boys alene på førstepladsen efter første runde i Gruppe F.


Af Krister Olsen
Tirsdag 21. september
Mandag 20. september