Luk

Young Boys clearet til United-kamp trods tvivl

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Young Boys - Lugano
Super League (29/01)
bet365 1,44 4,20 5,50

Young Boys har fået en særlig tilladelse til at spille Champions League-opgøret ude mod Manchester United – trods skærpede coronarestriktioner i Schweiz.

Tirsdag blev det rapporteret, at Champions League-kampen mellem Young Boys og Manchester United var i fare.

Det var den, fordi Schweiz har indført indrejserestriktioner for folk fra Storbritannien ovenpå den nye coronavariant Omikron, som indebærer ti dages isolation efter indrejse.

Ifølge UEFA's egne reglementer betød det, at kampen muligvis skulle flyttes til en anden dag eller i hvert fald en neutral beliggenhed, men det er alt sammen afblæst nu, for Young Boys har fået en særlig tilladelse til at spille kampen.

Det fremgår af Young Boys' hjemmeside, hvor de skriver, at man har fået særlig adgang til udekampe i både Champions League og Youth League.

Yderligere forklarer klubben på sin hjemmeside, at holdet vil befinde sig i en isolationsboble fra tirsdag den syvende december (dagen før kampen mod United), til de er hjemme igen om torsdagen den niende december.

Young Boys spiller for at kvalificere sig til Europa League til foråret, mens United er sikret førstepladsen i gruppen og er videre til forårets Champions League-kampe.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Mandag 24. januar
Søndag 23. januar