Luk

Young Boys leverede sensationen mod United

| Champions League | 148 kommentarer

Infoboks

Young Boys - Manchester United 2-1
Champions League gruppe F
13' 0-1 Cristiano Ronaldo
35' 0-1 Aaron Wan-Bissaka
66' 1-1 Nicolas Ngamaleu
90' 2-1 Theoson Jordan Siebatcheu

Manchester United kom tidligt foran i udekampen mod Young Boys, men to scoringer i anden halvleg gav hjemmeholdet en sensationel sejr i Gruppe F.

Det blev en dramatisk affære, da Young Boys tirsdag aften tog imod Manchester United i den første gruppekamp i Champions Leagues gruppe F.

Cristiano Ronaldo startede på toppen for Manchester United, og den 36-årige angriber skulle tidligt få en hovedrolle i kampen.

Godt nok startede Young Boys ud med et par fine forsøg til Meschack Elia, men efter 13 minutters spil slog Ronaldo til.

Bruno Fernandes fandt angriberen med en elegant ydersideaflevering, som Cristiano Ronaldo fik sat foden på.

Afslutningen sad ikke synderlig yderligt, men det var nok til, at målmand David von Ballmoos ikke kunne holde bolden ude af målet, og så stod det 1-0 til United.

Herefter fik United sat sig på spillet, men der var langt mellem de store chancer.

Derfor kunne Young Boys langsomt spille sig tilbage i kampen, hvilket også gav en chance til Christian Fassnacht midtvejs i første halvleg, men David de Gea var på plads i målet.

Ronaldo fik en god chance et øjeblik senere, men portugiserens afslutning sad lige på David von Ballmoos.

Efter 35 minutter fik hjemmeholdet så en hjælpende hånd fra gæsternes Aaron Wan-Bissaka, der satte en stempling ind på Christopher Martins Pereira højre fod og modtog et direkte rødt kort.

Dermed måtte United spille med en mand i undertal i kampens sidste times tid, og det gav straks mere plads til Young Boys.

Inden pausen havde Christian Fassnacht endnu en god chance foran kassen, men afslutningen strøg forbi David de Geas mål, og så holdt 1-0-føringen hjem til pausen.

Young Boys-modsvar efter pausen

Fra anden halvlegs start kom Young Boys godt ud og lagde et tidligt tryk på gæsterne, der stod dybt på egen banehalvdel.

Kort inde i halvlegen var det dog Cristiano Ronaldo, der var ved at komme alene mod mål i modsatte ende efter en fejl fra Mohamed Camara.

United-angriberen kom i feltet, hvor han faldt til jorden under pres fra Camara.

Ronaldo appellerede for straffespark, men dommeren vinkede afværgende.

Efter 66 minutter kom halvlegens første scoring så, da et fladt indlæg fra Silvan Hefti fandt vej til Nicolas Moumi Ngamaleu, der kom foran Raphael Varane og udlignede til 1-1.

Scoringen gav flere kræfter til Young Boys, der lagde pres på for et føringsmål.

Kort efter scoring kom Ngamaleu frem til en ny god mulighed, men denne gang strøg afslutningen over mål.

Manchester United havde ikke meget at komme med efter pausen, og selvom Ole Gunnar Solskjær forsøgte at ændre på tingenes tilstand med en række udskiftninger, så var det fortsat hjemmeholdet, der var i kontrol.

Det var også tæt på at give endnu en scoring til hjemmeholdet kort før tid, hvor Sandro Lauper hamrede bolden mod mål fra 30 meter.

Skuddet havde retning mod det øverste af nettet, men David de Gea fik snittet bolden over. På det efterfølgende hjørnespark formåede hjemmeholdet ikke at komme nærmere en scoring.

Så lignede det, at de to hold skulle nøjes med ét point hver, men dybt inde i tillægstiden smed indskiftede Jesse Lingard en kort bold tilbage mod David de Gea.

Den spanske målmand kunne ikke nå frem til bolden, inden Jordan Siebatcheu fik snuppet bolden og banket Young Boys på 2-1.

Manchester United fik ikke mulighed for at jagte en udligning i de sidste sekunder, inden kampen blev fløjtet af, og dermed topper Young Boys nu Gruppe F med tre point.


Af Krister Olsen
Tirsdag 21. september
Mandag 20. september
Barca-brandslukker: Mangler koncentration
08:06
PSG-chef tog Messi ud ved 1-1: Må tage valg
08:05
AGF-træner: Har vendt den dårlige sæsonstart
08:04
Brandvarm Thelander er tvivlsom mod Lyngby
08:01
Musiktråden 2021| Hvad hører du lige nu? part III
08:00
AGF-træner: Har vendt den dårlige sæsonstart
07:55
To mål på to minutter: AGF fik ram på SIF
07:55
Brandvarm Thelander er tvivlsom mod Lyngby
07:52
Brandvarm Thelander er tvivlsom mod Lyngby
07:50
Helenius: Der er en AGF´er, der falder meget
07:44
Brandvarm Thelander er tvivlsom mod Lyngby
07:43
To mål på to minutter: AGF fik ram på SIF
07:39
Frank: Vær ydmyge eller stop udviklingen
07:39
PSG-chef tog Messi ud ved 1-1: Må tage valg
07:37
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
07:36
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
07:34
To mål på to minutter: AGF fik ram på SIF
07:32
AGF-træner: Har vendt den dårlige sæsonstart
07:30
To mål på to minutter: AGF fik ram på SIF
07:29
Helenius: Der er en AGF´er, der falder meget
07:25
Wycombe overvejer at sagsøge trængte Derby
07:24
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
07:24
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
07:21
Osimhen ´stjal´ Insignes mål: Betyder intet
07:20
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
07:18