Luk

Yussuf P: Helt forkert at sammenligne med '84

| EM | 5 kommentarer

Infoboks

Yussuf Poulsen mener, at det er helt forkert at sammenligne Danmarks nuværende situation med landsholdets ved EM i 1984.

Det danske landsholds nuværende situation kan ikke sammenlignes med EM-slutrunden i 1984, hvor en af de største stjerner i form af Allan Simonsen brækkede benet i åbningskampen mod Frankrig.

Som bekendt blev Danmarks nuværende største stjerne, Christian Eriksen, ramt af et hjertestop i lørdagens EM-åbner.

Men de to hændelser og påvirkningen på holdet skal ikke sammenlignes, hvis man spørger landsholdsangriberen Yussuf Poulsen.

- Jeg synes, man skal lade være at finde sammenligninger i noget, som man ikke kan sammenligne. Ja, det var to forfærdelige ting, der sker tit forfærdelige ting i verden, men at sammenligne de to episoder er fuldstændig forkert, synes jeg, siger Yussuf Poulsen.

- Det styrker os som hold

Han erkender dog, at den særlige situation, som det danske landshold har befundet sig i siden lørdag, har effekt på det danske landshold.

- Men jo, det kommer til at styrke os som hold. Vi har haft noget tid efter, hvor der har været ærlighed og kærlighed. Alle har følt sig som en del af en stor familie, som vi egentlig alle godt vidste, at vi havde, lyder det fra Yussuf Poulsen, der tilføjer:

- Vi har et fantastisk sammenhold og en fantastisk ånd på det her hold, men det at opleve noget på den måde sammen, det gør, at man kommer endnu tættere på hinanden.

- Folk kan dele ud af deres følelser og bare være hudærlige omkring de ting, der er sket, og hvordan man har det som menneske, efter de ting der er sket.

- Det er ikke alle mennesker i ens liv, man kommer til at dele så svære momenter med, så jeg tror helt sikkert, at der er en masse spillere, som har lært hinanden at kende endnu bedre på både det personlige plan og som mennesker generelt.

Ved EM i 1984 tabte Danmark som bekendt åbningskampen, inden landsholdet slog Jugoslavien 5-0 og Belgien med 3-2. I semifinalen tabte man til Spanien efter straffesparkskonkurrence.

Danmark mangler lige nu to kampe ved EM, da Belgien venter torsdag, inden Rusland kigger forbi Parken på mandag.


Af Andreas Roesen og Jonas Dalgård

5 kommentarer

Hanziz 16:38          
Helt enig i det YP. Det landshold og spillere i 84 var lysår bedre end det landshold vi har nu. Allan Simonsen var en top 5 spiller i Europa og Eriksen er vel ikke engang i nærheden af top 50
markdk 17:40          
Helt enig i det YP. Det landshold og spillere i 84 var lysår bedre end det landshold vi har nu. Allan Simonsen var en top 5 spiller i Europa og Eriksen er vel ikke engang i nærheden af top 50
Nu ved jeg ikke hvor gammel du er. Jeg var der i 84 og tro mig..Simonsen var ikke i top 5 i Europa. I 83 truntede han rundt i 2. division i Charlton og i 84 spillede han i Vejle . Lyder umiddelbart ikke som en top 5 spiller i Europa, hvis du spørger mig

Og at sige at Eriksen ikke engang er i nærheden af top 50 på sin position (formoder jeg du mener) er bare så dumt..jeg bliver så træt når I 17 årige uden historik i bagagen siger totalt tåbelige ting, bare fordi I kan

Jeg formoder ikke, at du kommer tilbage..det plejer I ikke at gøre
Rumleskaft 18:00          
Ballon d´Or

Simonsen blev nummer 3 i 83.
Elkjær blev nummer 3 i 84.
Elkjær blev nummer 2 i 85.

Det kan vi vist ikke præstere i dag.

Edit:
I 83 blev Jesper Olsen 8, Morten Olsen 17 og Michael Laudrup 19.
I 84 blev Morten og Jesper Olsen delt 18.
I 85 blev Laudrup 4, Lerby 12 og Sivebæk 18.
bl4zt3r 18:32          
Jeg tilslutter mig helt sikkert også hypotesen om at vores 1984 hold kan slå vores 2020/2021 hold 8/10 gange - desværre finder vi aldrig ud af det..
Jpp 21:54          
Åndssvag sammenligning af Peter Møller. For det blev det, selvom han sagde det modsatte.
Torsdag 5. august
Onsdag 4. august