Luk

Yussuf P. kom på tavlen i Leipzigs pokalsejr

| DFB Pokal | 3 kommentarer

Infoboks

RB Leipzig - Wolfsburg 2-0
DFB Pokal
26' 0-0 Wout Weghorst
63' 1-0 Yussuf Poulsen
88' 2-0 Hee-Chan Hwang

Yussuf Poulsen scorede RB Leipzigs første mål, da de slog Wolfsburg med 2-0 i DFB Pokal-kvartfinalen.

RB Leipzig og Wolfsburg tørnede onsdag aften sammen i DFB Pokalens kvartfinale.

Her havde Leipzig ‘fordelen’ af at være på hjemmebane, da kampen blev spillet på Red Bull Arena, men under disse coronatider er det ikke nødvendigvis en fordel, og det fandt Yussuf Poulsen og co. også ud af i løbet af kampens første 45 minutter.

Gæsterne fra Wolfsburg kom nemlig godt ud til opgøret, og efter 24 minutter gav det gevinst i Leipzigs felt.

Her fik Wolfsburg tilkendt sig et straffespark, efter VAR dog havde været inde over, hvor Wout Weghorst fik muligheden fra pletten.

Den normalt så farlige angriber ramte dog bolden helt forkert, da han sendte den langt over Peter Guacsis mål, og derfor var stillingen fortsat 0-0 mellem de to mandskaber.

I anden halvleg havde begge hold også flere gode muligheder for at bringe sig selv i front, men det var først, da en dansker satte fart på efter 63 minutter, at der kom gang i måltavlen.

I en omstillingen valgte Poulsen og Alexander Sørloth at samarbejde flot, hvor de fuldstændig fik ram på Wolfsburgs defensiv. 

Fra Poulsen til Sørloth og så tilbage igen, hvor danskeren foran mål sikkert sparkede bolden over stregen.

1-0 til Leipzig, der nu var på vej mod semifinalen i DFB Pokal.

Kort tid efter var Leipzig tæt på at lukke kampen med en scoring til 2-0, da Dani Olmo forsøgte sig, men spanieren misbrugte den store mulighed.

I slutfasen forsøgte gæsterne fra Wolfsburg at få udlignet, men de havde svært ved at trænge gennem Leipzigs defensiv.

Og to minutter før tid lukkede Leipzig så endegyldigt opgøret, da Hee-Chan-Hwang scorede kampens sidste scoring.

Opgøret mellem RB Leipzig og Wolfsburg endte derfor med en 2-0-sejr til Yussuf Poulsen og co., der nu er videre til semifinalen i DFB Pokal.

 


Af Raymund Nelausen
Mandag 12. april
Søndag 11. april