Luk

Yussuf P. nyder 'yderst krævende' Nagelsmann

| Bundesliga | 0 kommentarer
Yussuf P. nyder 'yderst krævende' Nagelsmann
Foto: Getty Images

Infoboks

RB Leipzig - Wolfsburg
Bundesliga (19/10)
bet365 1,57 4,20 5,25
NordicBet 1,57 4,25 5,75
Oddset 1,55 4,20 5,60

Yussuf Poulsen fik i sommer ny træner i form af Julian Nagelsmann, og danskeren er begejstret over den talentfulde træners start i RB Leipzig.

Efter godt tre år som cheftræner i Hoffenheim drog Julian Nagelsmann i sommer videre til RB Leipzig, hvor han blev træner for blandt andre Yussuf Poulsen.

32-årige Nagelsmann regnes som et af de største trænertalenter i europæisk fodbold, og han har på kort tid imponeret Yussuf Poulsen.

- For det første er han en super kompetent træner. Han er anderledes på en del punkter, i forhold til hvad jeg har været vant til før, siger Yussuf Poulsen til bold.dk og uddyber:

- Han er taktisk super dygtig og presser sine spillere til det yderste hele tiden. Vi skal kunne være alsidige på det taktiske, så han kræver ekstremt meget af os og udfordrer os i hver eneste træning.

- Det er rigtig spændende og nyt, og det har fungeret godt her i starten, siger Yussuf Poulsen.

Det næste skridt

Leipzig har i holdets første syv Bundesliga-kampe med Julian Nagelsmann ved roret hentet 14 point, og Yussuf Poulsen har store forventninger til fremtiden.

- Jeg tror helt sikkert, han kan være det, der skal til, for at vi kan tage det næste skridt og kæmpe med helt i toppen, siger danskeren og fortsætter:

- De ting, han har arbejdet med i forhold til det taktiske, har allerede båret frugt, i og med at vi i visse kampe er mere spildominerende, end vi har været tidligere. Det har man brug for at være, hvis man vil være et tophold over en længere årrække.

- Vi skal tage taktstokken, når vi møder de hold, der ligger længere nede i rækken, og det er vi blevet bedre til, efter han er kommet til.

- Hvis vi spillere kan følge med udviklingen, bliver det rigtig, rigtig godt, lyder det fra Yussuf Poulsen.

25-årige Yussuf Poulsen har spillet seks ligakampe for Leipzig i denne sæson, hvori det er blevet til ét mål og tre oplæg.


Af Martin Schmidt

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 16. oktober
Tirsdag 15. oktober