Luk

Yussuf P om kritik: Vi er jo ikke Frankrig

| EM | 31 kommentarer

Den danske målscorer mod Schweiz, Yussuf Poulsen, ville ikke klandre spillet i den danske 1-0-sejr, for det var et klassemandskab, holdet mødte.

Yussuf Poulsen scorede det vanvittigt vigtige mål fem minutter fra ordinær spilletids udløb, da Danmark lørdag aften efter en svær kamp vandt 1-0 over Schweiz i EM-kvalifikationens gruppe D.

Leipzig-spilleren roste som alle andre Kasper Schmeichel til skyerne for hans afgørende redninger i kampen.

Derefter gik han i rette med Kanal 5-journalisten, som i det efterfølgende spørgsmål beskrev den danske indsats som langt under forventning.

- I bliver ved med at sige 'dårlig kamp, dårlig kamp', bare fordi vi ikke smadrer et hold, som jeg tror er top-10 på verdensranglisten. Skal vi dominere dem fuldstændig? Vi er ikke Spanien, Frankrig eller Tyskland, sagde Yussuf Poulsen.

Hvad angår mulighederne for kvalifikation, bedømt på spillet, så afviste Poulsen igen præmissen.

- Jeg synes bare, at vi skal kigge på tabellen. Om man er tilfreds eller ikke tilfreds, så ligger vi helt oppe foran og kæmper med om EM-pladserne. Vi kan nøjes med uafgjort på udebane mod Irland, konstaterede den danske landsholdsangriber. 


Af Thor Carlskov

31 kommentarer

ForSatan 20:38          
Helt enig, Yussuf.
Det gælder om at vinde. Vi er lille Danmark, så en grim sejr skal også fejres.
Sims91 20:38          
Det fatter folk ikke. Men lad da Hjulmand gøre det bedre end Hareide. Det vil jeg gerne se.
Johnnygogo123 20:39          
Tåbelig kanal5 reporter. Schweiz er et klasse hold
miks 20:45          
Man misser pointen, når man siger sådan. Det er undermåler mentalitet. Selvfølgelig kan det blive meget bedre teknisk og det bliver det under hjulmand.
haraltidret 20:47          
Fodbold drejer sig om at vinde fodboldkampe og kvalificere sig til slutrunder. At spillet så ikke var godt idag, hænger også lidt sammen med at Christian Eriksen sket ikke er sig selv i øjeblikket. Når han er på toppen fungerer det dansk offensive spil langt bedre end tilfældet var idag. Dog må vi heller ikke glemme, at Schweiz altså er et klassemandskab, det har de i gennem flere kvalifikationer og slutrunder bevist at de er.
Jeg tror også nogen gange danske fodboldfans glemmer, hvor lille en nation Danmark er i det store fordboldlandskab. Det er en kæmpe præstation hver gang et dansk landshold når en slutrunde, og det er vi endnu en gang tæt på at opnå. Og det kan vi bla takke Åge Hareide for. For selvom han måske ikke står for det mest sprudlende fodboldspil, så får han altså gang på gang de nødvendige resultater i hus. Det bør man som dansk fodboldfan værdsætte højt.
Duknukem 20:50          
At en journalist stiller kritiske spørgsmål er da pragtfuldt. Vil folk virkelig hellere høre Yussuf Poulsen svare på "Hvilken følelse står du med lige nu" eller "Hvad gik i gennem hovedet på dig da du scorede?"
ramelow 20:51          
Pisse ligegyldig med spillet - bare vind! Det er verdensklasse det de præsterer. Komplet ligegyldigt med boldbesiddelse etc. De Vinder og er ubesejret i over 30 kampe. De har en vild mentalitet på det hold. Åge Hareide for president.
Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober