Luk

Zacho på lærlingekontrakt i AGF

| 3F Superliga | 2 kommentarer
Zacho på lærlingekontrakt i AGF
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Infoboks

VSK Aarhus - AGF
Sydbank Pokalen (26/09)
bet365 14,00 7,50 1,15
Oddset 14,00 7,35 1,17

Michael Zacho har fået en etårig lærligekontrakt i AGF, hvor han vil veksle mellem U19- og Superliga-truppen.

Michael Zacho fik i foråret sin debut på AGF’s førstehold, efter en stribe flotte præstationer i U19-ligaen. Her er Zacho topscorer, og kvaliteterne som målscorer kan AGF godt kan bruge på klubbens førstehold.

Derfor er Zacho nu kommet på en etårig lærlingekontrakt, hvor han kommer til at veksle mellem U19- og Superliga-truppen.

- Michael har fået en etårig lærlingekontrakt, der indebærer, at han både vil komme til at træne med Superliga-truppen og U19 ud fra sin egen udvikling og position. Han er inde i en positiv udvikling, og vi vil gerne give ham chancen for i løbet af det næste år at tage skridtet fuldt ud op i førsteholdstruppen, siger sportschef Jens Andersson til klubbens hjemmeside.

- På sine toppræstationer har Michael et rigtig højt niveau. Han er en spiller, der kan afgøre fodboldkampe. Han skal lære at have flere gode aktioner i løbet af en kamp, supplerer talentchef Anders Madsen.

18-årige Zacho kom til AGF som 12-årig.


Af Jesper Helmin
Søndag 22. september