Luk

Zanka i kovending efter krav på undskyldning

| 3F Superliga | 33 kommentarer

Infoboks

AaB - FC København
Superligaen Grundspil (03/02)
Bet25 3,15 3,60 2,20
Oddset 2,90 3,40 2,30

Mathias Zanka Jørgensen kommer i denne weekend til at stille op til interview, bekræfter pressechef Jes Mortensen i B.T.'s podcast Q&CO.

Mathias Zanka Jørgensen nægtede i sidste weekend at stille op til interview med en NENT-reporter efter et skænderi med NENT-reporteren David Kroner ugen inden.

Zanka fortalte ifølge flere medier, at han ikke ville stille op til interview, før han fik en undskyldning af David Kroner.

Men det boycot er nu droppet, og FCK-forsvareren er igen til rådighed for interviews fra den kommende runde, hvor FCK møder AC Horsens.

Det fortæller FC Københavns pressechef, Jes Mortensen, i B.T.'s podcast Q&CO, hvor han og sporstchef hos NENT, Kim Mikkelsen deltager.

- For vores vedkommende er det noget, vi har håndteret internt. Det er gået relativt stille og roligt, og vi er tilbage, hvor vi startede: at 'Zanka' laver interview fra den kommende weekend igen selvfølgelig, siger Jes Mortensen til B.T.

Det fremgår, at parterne har mødtes efterfølgende for at diskutere sagen, men Kim Mikkelsen vil ikke fortælle, 'hvilken karakter møderne har haft'.

FCK-pressechef, Jes Mortensen, fortæller, at håndteringen af sagen langtfra har været optimal, og han understreger, at han meget gerne havde været sagen foruden.

Abonnement til F.C. Københavns hjemmekampe - Fast adgang fra 79 kr./md.* (*6 md. binding / min. 474 kr.)


Af Jonas Dalgård
Torsdag 21. januar
Onsdag 20. januar