Luk

Zeca båret fra banen i sen FCK-nedtur

| 3F Superliga | 46 kommentarer

Viborg udlignede til 1-1 i det fjerde overtidsminut, hvor Jens Stage scorede i eget og modstandernes net i en højdramatisk kamp.

I søndagens sene kamp i 3F Superligaen fik FC København besøg af Viborg FF, der hungrede efter en sejr efter fem opgør uden.

Hjemmeholdet kunne derimod ride videre på en sejrsbølge fra midtugen, hvor københavnerne vandt med 3-1 over Lincoln i Europa Conference League.

Til kampen havde cheftræner Jess Thorup givet genvalg til de samme 11 fra det opgør, mens gæsterne havde bænket angriber Sebastian Grønning, der ellers har vist sig scoringsmæssigt fint frem. 

Kampen startede i et højt tempo, og efter bare to minutter fik Kevin Diks en tidlig advarsel for en voldsom tackling i luften på Younes Bakiz.

Efter otte minutter var Carlos Zeca tæt på at bringe FCK foran. Grækeren headede på mål tæt foran kassen, men Lucas Lund Pedersen forhindrede hjemmeholdet i at bringe sig front med en flot parade.

Senere gik det desværre helt galt for grækeren.

Grot brændte friløber

Bare to minutter efter var det Viborgs tur til at komme igennem hjemmeholdets offensiv. Jay-Roy Grot endte pludseligt helt alene med Kamil Grabara. 

Forarbejdet skulle tilskrives Lonwijk, der satte ham fornemt i scene, og Grot skulle egentlig bare sende den forbi den polske keeper, men han kiksede sit skud, der strøg et godt stykke over.

Det burde have stået 1-0 til gæsterne, men i stedet var det FCK, der kom faretruende tæt på efter en periode med mere etableret boldbesiddelse.

Kort før pausen fik Jonas Wind en gigantisk chance foran kassen. Victor Kristiansen brød igennem på sin venstreside, og fandt den stærke angriber, som lå og lurede i feltet.

FCK's nummer 23 fik også over en inderside på, men igen var Viborgs målmand vågen.

FCK-scoring efter dominans

Fra anden halvlegs start havde hverken Lars Friis eller Jess Thorup foretaget nogen udskiftninger. 

Og der skulle gå cirka fem minutter, før halvlegens første chance opstod. Igen var Jonas Wind på spil, efter Jens Stage lavede et godt dybdeløb, hvor han fandt sin medspiller. 

Men endnu en inderside fra Wind resulterede i stedet i et hjørnespark.

Efter en periode, hvor spillet bølgede frem og tilbage, lavede begge mandskaber ændringer. Viborg sendte Tobias Bech på banen til fordel for Ibrahim Said, mens FCK tog William Bøving og Lukas Lerager ud, der blev erstattet af unge Isak Johannesson og Rasmus Højlund.

Wind var efterhånden kampens bedste bud på en scoring, hvor han virkelig dominerede luftspillet, men Lucas Lund Pedersen havde gang i en brandkamp i Viborg-målet.

Efter 75 minutter fik FCK tilkæmpet sig et frispark på kanten af feltet. Den målfarlige spanier Pep Biel tyrede bolden ind på sammenføjningen efter et flot spark, og Viborg slap med skrækken. 

Men det varede kun få sekunder.

Indskiftede Johannesson smækkede en flad bold ind for fødderne af Jens Stage, der sikkert kunne score sit tredje mål i tre kampe. Hans syvende scoring i denne sæson for den varme midtbanespiller.

Men det gik fra eufori til ærgrelse på bare få minutter.

Med 10 minutter til slutfløjtet gik anfører Carlos Zeca i græsset efter et solouheld, hvor han vred rundt og efterfølgende skreg i ren smerte.

Grækeren blev båret fra banen, og det så ikke godt ud. Han blev erstattet af Peter Ankersen, der skulle spille de sidste minutter for FCK.

I det fjerde overtidsminut fik Jens Stage en uheldig rolle, da Viborg udlignede i det sidste øjeblik. Efter et hjørnespark fik Stage på uheldig vis sat panden på og sendte bolden ind bag Kamil Grabara.

Kort efter fløjtede dommer Morten Krogh kampen af.

Viborg er fortsat uden sejr i seks kampe, mens FCK taber terræn til FC Midtjylland i toppen.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Rasmus Glud
Onsdag 1. december
Tirsdag 30. november
AC-lejr om presbold: Forhandler ikke i pressen
19:21
Gent-træner stak til Antwerp: Undskyld Priske
19:20
LIVERPOOL F.C. | 0-5
19:20
LIVERPOOL F.C. | 0-5
19:19
Barca stemmer om renovation og stadionnavn
19:19
Barca stemmer om renovation og stadionnavn
19:17
Barca stemmer om renovation og stadionnavn
19:16
AC-lejr om presbold: Forhandler ikke i pressen
19:15
Barca stemmer om renovation og stadionnavn
19:12
F.C. Internazionale - Campione D´Italia
19:11
AC-lejr om presbold: Forhandler ikke i pressen
19:10
Coronavirus - snart ovre?
19:06
Barca stemmer om renovation og stadionnavn
19:01
Barca stemmer om renovation og stadionnavn
19:00
Afsløring: Erfaren træner skal træne DS-hold
19:00
NY Red Bull bekræfter: Dansk spids fritstillet
18:57
AGF belønner 19-årig stopper med lang aftale
18:55
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
18:52
Barca stemmer om renovation og stadionnavn
18:50
AC-lejr om presbold: Forhandler ikke i pressen
18:50
Barca stemmer om renovation og stadionnavn
18:46
Barca stemmer om renovation og stadionnavn
18:45
AGF belønner 19-årig stopper med lang aftale
18:45
Zlatan: Donnarumma kunne være blevet
18:42
Barca stemmer om renovation og stadionnavn
18:41