LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Zinck vil danse om juletræet med sejr bag sig

| 2. Division | 0 kommentarer
Zinck vil danse om juletræet med sejr bag sig
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Infoboks

Brønshøj - Jammerbugt FC
2. Division Oprykningsspil (22/04)
bet365 2,30 3,40 2,80
Oddset 2,30 3,35 2,80

Se AC Horsens - Vejle

Stream live på Eurosport Player

Advertisement
Advertisement
Jammerbugt FC-cheftræner Bo Zinck vil have en sejr i hukommelsen, når han inden så længe skal danse om juletræet i det nordjyske.

Efterårssæsonen i 2. division slutter i denne weekend, og i gruppe 1 er der kamp om pladserne helt i toppen af tabellen.

To af de hold, der byder sig til, er Jammerbugt FC og Brabrand, og lørdag eftermiddag ramler de sammen i efterårsfinalen.

Hos nordjyderne i Jammerbugt er der stor respekt for Brabrand, men cheftræner Bo Zinck vil på juleferie med en sejr.

- Vi vil ud og angribe den fodboldkamp for at sikre os tre vigtige point i en tæt topstrid. Det bliver et brag at slutte af med. En højintens kamp, siger Zinck til klubbens hjemmeside.

- Brabrand har stadig deres gode organisation og power, men er blevet bedre spillende, synes jeg. Det er hold, der altid har været gode til at spille ud fra de spillere, de har. Lige nu har de nogle rigtig dygtige fodboldspillere samtidig med, at de har nogle duelstærke spillere. 

- Så det er blevet et mere fleksibelt hold på mange områder. Det gør dem stærke, og det viser deres flotte pointhøst ovenpå en nedrykning også. Stor ros for det.

- Så der er en kompleks størrelse, der kommer til Jammerbugten lørdag, men det er vi også selv. Vi har stor tro på egne evner, fremfor frygt for de andre. Vi har en sund respekt for Brabrand, men vi tror på vi kan vinde den kamp.

- Og som en gammel træner engang sagde til mig, så er det værste at danse om juletræet juleaften med et nederlag i sidste kamp. Det har altid hængt ved mig, så vi vil ud og slutte dette gode efterår godt af, siger Bo Zinck.

De to mandskaber mødes klokken 14.00.


Se AC Horsens - Vejle Stream live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 18. april
Onsdag 17. april