Luk

Zinckernagel fuldendte Ranheim-afklapsning

| Eliteserien | 0 kommentarer
Zinckernagel fuldendte Ranheim-afklapsning
Foto: Getty Images

Philip Zinckernagel scorede det sidste mål, da Bodø/Glimt lørdag aften uddelte tørre tæsk til Ranheim, der tabte 5-1 til danskerklubben.

Bodø/Glimt havde noget at revanchere, da de lørdag tog imod gæsterne fra Ranheim i den norske Eliteserie.

Forrige spillerunde havde nemlig budt på et rædderligt 6-0-nederlag til Vålerenga, og danskerklubben havde derfor brug for oprejsning i lørdagens ligakamp.

Danske Philip Zinckernagel var med fra start for det revanchelystne hjemmehold, og han markerede sig sent i kampen med en scoring.

Inden da havde Amor Layouni og Geir Andre Herrem dog formet fundamentet for sejr, da de med to scoringer hver havde bragt Bodø/Glimt på sejrskurs.

Derfor var det kosmetisk, da den tidligere SønderjyskE-spiller sendte bolden over stregen til slutresultatet 5-1 til Bodø/Glimt.

Scoringen var 24-årige Zinckernagels tredje i indeværende sæson, hvor han har spillet 14 kampe i Eliteserien.

Med sejren rykker Bodø/Glimt op på andenpladsen i den bedste norske række.


Af Daniel Laursen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 20. august
Mandag 19. august