Luk

Zinckernagel glimtede i flot Forest-comeback

| Championship | 0 kommentarer

Infoboks

Barnsley - Nottingham Forest 1-3
Championship
20' 1-0 Cauley Woodrow
61' 1-1 Philip Zinckernagel
68' 1-2 Brennan Johnson
81' 1-3 Lewis Grabban

Philip Zinckernagel scorede og assisterede, da Nottingham Forest onsdag vendte 0-1 til 3-1 i udekampen mod Barnsley.

Danske Philip Zinckernagel blev i august udlejet fra Premier League-oprykkerne Watford til Nottingham Forest i Championship, og onsdag fik han en hovedrolle.

Barnsley, der var uden en skadet Mads Juel Andersen, kom ellers foran knap midtvejs i første halvleg, men efter pausen stemplede Nottingham Forest ind.

Først udlignede Zinckernagel til 1-1, da han blev spillet helt fri ad Brennan Johnson efter en times spil, inden rollerne syv minutter senere var byttet om.

Her sendte Zinckernagel Johnson i dybden, og så var det 2-1 til Forest, og begge spillere var noteret for både mål og oplæg.

Otte minutter før tid afgjorde rutinerede Lewis Grabban det til gæsternes fordel med målet til 3-1, som også blev slutresultatet på Oakwell.

Andetsteds spillede Philip Billing fuld tid i Bournemouths 0-0-kamp ude mod Peterborough.


Af Martin Schmidt
Mandag 24. januar
Søndag 23. januar