Luk

Zinedine Zidane hylder ung Real Madrid-midt

| La Liga | 2 kommentarer

Infoboks

Real Madrid - Granada 4-2
La Liga
2' 1-0 Karim Benzema
45' 2-0 Eden Hazard
61' 3-0 Luka Modric
69' 3-1 Darwin Machis
77' 3-2 Domingos Duarte
90' 4-2 James Rodriguez

Zinedine Zidane er yderst tilfreds med Federico Valverdes præstation i Real Madrids 4-2-sejr over Granada lørdag eftermiddag.

Federico Valverde imponerede lørdag for Real Madrid, da La Liga-mandskabet besejrede Granada 4-2 og fastholdt pladsen øverst i den bedste spanske række.

Den 21-årige midtbanespiller noterede sig for en assist i opgøret og gjorde det generelt godt. Derfor er Real Madrid-cheftræner Zinedine Zidane ikke overraskende godt tilfreds med præstationen.

- Valverde var god i dag, og jeg er rigtig glad på hans vegne. Han er så dedikeret i forsøget på at blive bedre. Det viser han i træning - og nu også i kampe, siger Zidane ifølge Football Espana.

- Han spillede en vigtig rolle i kampen. Det andet mål (som Eden Hazard scorede, red.) kom på grund af hans hårde arbejde for at erobre bolden.

Lørdagens assist var Federico Valverdes første i 30 kampe for Real Madrid.


Af Jonas Sand
Mandag 14. oktober
Søndag 13. oktober