Luk

Zlatan indrømmer: Jeg savner landsholdet

| Serie A | 8 kommentarer

Infoboks

Cagliari - AC Milan
Serie A (18/01)
Oddset 5,20 3,95 1,65
bet365 5,50 4,33 1,57

Zlatan Ibrahimovic indrømmer i et interview, at han savner at være med på landsholdet og spille foran fansene på Friends Arena.

Tirsdag aften vandt svensk fodbolds største navn nogensinde, Zlatan Ibrahimovic, prisen som årets spiller i Sverige for 12. gang.

I den forbindelse er han blevet interviewet af Aftonbladet, og her indrømmer den rutinerede Milan-angriber, at han savner at være med på det svenske landshold.

- Hvis du spørger, så svarer jeg ærligt: Ja, jeg savner landsholdet. Det er ikke nogen hemmelighed.

Stadigvæk? Også i dag?

- Ja. Jeg savner det, siger Zlatan Ibrahimovic til avisen og fortæller, at fodboldspillet giver ham en følelse af at være komplet, inden han fortsætter:

- Så når du spørger mig, om jeg savner landsholdet, så er svaret ja. For jeg vil være på Friends Arena, og jeg vil se Den Gule Mur eller Den Gule Væg, eller hvad vi nu kalder den. Man kommer ud, har den gule trøje på, og man ser, at den er fyldt.

- Om jeg savner det? Selvfølgelig. Den, som ikke savner det, han har allerede sluttet sin karriere. Og jeg har ikke afsluttet min.

I forbindelse med den seneste landsholdssamling lagde Ibrahimovic et billede op på sin Instagram-profil iført den svenske landsholdstrøje med teksten 'long time no see'.

Det skabte en del virak, og siden fortalte Ibrahimovic, at det var for at irritere Sverige.


Af Jonas Dalgård
Mandag 18. januar
Søndag 17. januar