VM -Zlatan: Intet pres på Sverige efter mit stop
2017-11-09 08:26:01
Foto: Getty Images

Zlatan: Intet pres på Sverige efter mit stop

Zlatan Ibrahimovic mener, at presset på det svenske landshold er væk, efter han valgte at stoppe på landsholdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mens fokus i Danmark er rettet mod lørdag aften, hvor Danmark spiller første kvalifikationskamp mod Irland, kigger man i Sverige mod fredag aften, hvor svenskerne får besøg af Italien om en tur til VM.

Zlatan Ibrahimovic trak sig fra det svenske landshold efter EM i 2016, og Manchester United-angriberen mener, at presset på holdet er faldet en hel del, efter han stoppede.

- Sverige spiller uden pres, for siden jeg forlod holdet, har ingen forventet særligt meget af dem, hverken medier eller fans. Da jeg spillede, steg niveauet, så det er faldet, efter jeg stoppede, siger Zlatan til Sky Sport Italia.

- Når det er sagt, er der stadig et godt sammenhold på landsholdet, men der er bare et mindre pres på deres skuldre. Spillerne er ikke specielt erfarne, men de har gang i et ambitiøst projekt.

Zlatan udelukker samtidig rygterne om, at han overvejer et landsholdscomeback.

- Lige nu tænker jeg kun på at blive klar igen så hurtigt som muligt, jeg tænker hverken på Sverige eller VM. Min tid på landsholdet er slut. Jeg kunne måske have opnået mere, måske kunne jeg have gjort mindre, men tiden på holdet er ovre. Uanset hvad kunne det være fedt at se Sverige til VM.

36-årige Ibrahimovic scorede 62 mål i 116 landskampe,

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce