Luk

Zlatan med svinestreg: Det var ikke godt

| VM kval. UEFA | 5 kommentarer

Infoboks

Zlatan Ibrahimovic nedlagde med vilje Cesar Azpilicueta i Sveriges seneste kamp, og det er landstræner Janne Andersson ikke særlig glad for.

Sverige må ud i playoff-kampene, hvis de vil med til VM-slutrunden i Qatar, da de endte som nummer to i deres kvalifikationsgruppe bag Spanien.

I det sidste opgør tørnede svenskerne og netop Spanien sammen, hvor Zlatan Ibrahimovic fik sig et klodset gult kort, da han bevidst nedlagde Cesar Azpilicueta med en skulder i ryggen.

Den svenske stjerne er derfor nu i karantæne, når Sverige møder Tjekkiet i semifinalen ved playoff-kampene, og det er ikke helt godt, fortæller landstræner Janne Andersson ifølge fotbollskanalen.

- Det er ikke godt. Det var heller ikke et godt gult kort at få. Så det var ikke godt for os. Jeg vil gerne have alle spillere til rådighed, men nu er Zlatan og Emil Krafth begge ude med karantæne, og det må vi forholde os til.

Hvad mener du om, at Zlatan har indrømmet, at det var en bevidst handling?

- Jeg synes ikke, at det var en god advarsel at få ud fra det perspektiv, at han nu er i karantæne.

I kan se Zlatan Ibrahimovic' svinestreg øverst i artiklen.


Af Raymund Nelausen
Mandag 17. januar