Luk

Zlatan misser Juve-brag: Gult fra 2011 koster

| Coppa Italia | 16 kommentarer

Infoboks

Lyon - Juventus
Champions League Slutspil (26/02)
bet365 4,50 3,60 1,80
NordicBet 4,60 3,60 1,90
Oddset 4,40 3,50 1,87
YouBet 4,65 3,55 1,87

Zlatan Ibrahimovic misser den anden Coppa Italia-semifinale mod Juventus på grund af et gult kort, som han fik for knap ni år siden. 

Zlatan Ibrahimovic fik et gult efter en halv time, da Milan og Juventus torsdag spillede 1-1 i den første af to semifinaler i Coppa Italia.

Dermed er han ikke med i returkampen i Torino om tre uger på grund af karantæne, og den har den 38-årige svensker samlet sammen til i et stykke tid.

Det kræver således tre gule kort at ryge i karantæne i Coppa Italia, og Zlatan røg også i dommerens bog i 4-2-sejren over Torino i kvartfinalerne.

Derudover skal man dog en rum tid tilbage for at finde det første af de tre gule kort, der nu giver Zlatan karantæne.

Den faldt således i Palermo i semifinalerne i maj 2011, da han som indskifter scorede forgæves i et 1-2-nederlag.

I sæsonen efter spillede Ibrahimovic tre pokalkampe for Milan uden at få en advarsel, hvorefter han som bekendt skiftede væk fra italiensk fodbold og først nu er vendt tilbage.

Udover Ibrahimovic er også Theo Hernandez og Samu Castillejo i karantæne i returkampen. 


Af Mikael Blond
Søndag 23. februar
Lørdag 22. februar