Luk

Zlatan: PL er overvurderet på det tekniske plan

| International | 9 kommentarer

Infoboks

Udinese - AC Milan
Serie A (11/12)
Oddset 4,00 3,55 1,92
bet365 4,20 3,40 1,90

Zlatan Ibrahimovic mener, at den tekniske kvalitet i Premier League er overvurderet, og at den findes bedre i andre lande. Tempoet og rytmen i spillet er til gengæld unik i England.

AC Milan-spilleren og svenske veteran Zlatan Ibrahimovic på 40 år er stadig aktuel og stærkt kørende for sin klub, hvor han i weekendens skuffende nederlag til Fiorentina i Serie A lavede to mål.

Onsdag aften drager han med Milan-holdet til Madrid for at holde liv i avancement fra Champions League-gruppespillet mod Atletico Madrid, men inden da har han medvirket i et interview med engelske The Guardian, hvor han kort snakker om sin tid i Manchester United.

Sin tidligere klub havde han ikke et ondt ord om fra sin tid der, men han mener, at de snakker for meget om fortiden.

Og så gav han et lille stik til Premier League og turneringens tekniske niveau.

- Kvaliteten er overvurderet, hvad angår teknik. Men Premier League har andre kvaliteter – tempoet, rytmen. Du kan være den bedste spiller i verden, men hvis du ikke kan håndtere farten og rytmen, kan du ikke få succes, sagde Zlatan til The Guardian.

- I Spanien, Frankrig og Italien er teknikken bedre. Det er derfor, at der er så mange udlændinge i Premier League. De bringer det tekniske aspekt.

Zlatan nåede 33 kampe i Premier League med 17 mål og fem assists til følge, inden han tog videre til USA og LA Galaxy og nu er tilbage i AC Milan igen.


Af Kristoffer Lind Pedersen

9 kommentarer

aloevgaard 18:20          
Skulle lige læse artiklen før jeg forstod hvad manden snakkede om. For ved at læse overskriften lyder det som om han har drukket af natpotten... igen. Men Zlatan er Zlatan.
Kvaliteten er overvurderet, hvad angår teknik. Men Premier League har andre kvaliteter – tempoet, rytmen. Du kan være den bedste spiller i verden, men hvis du ikke kan håndtere farten og rytmen, kan du ikke få succes, sagde Zlatan til The Guardian.
Han kan vel godt have ret i, at man ikke får lov til at udfolde sine tekniske færdigheder på grund af tempoet. Stadigvæk kan man jo godt se tekniske kvaliteter i nogen kampe.
Var det mon fordi han selv var dårlig med teknikken dan han var i ManUtd? :D
MortenM 18:25          
Altså det er vel netop en del af ens spillers tekniske styrke at kunne håndtere bolden i højt tempo med masser af genpres og fysisk spil fra modstanderen. Den kære Zlatan kan godt ha ret I at de måske kan jonglere mere med bolden i Spanien eller Frankrig, men så snart det skal omsættes i en kamp så er det en helt anden sag. Der er vel en grund til at folk der er dygtige til futsall eller i videoer på YouTube med smarte tricks, ikke spiller på højeste niveau?
Aussie 18:38          
- Kvaliteten er overvurderet, hvad angår teknik. Men Premier League har andre kvaliteter – tempoet, rytmen. Du kan være den bedste spiller i verden, men hvis du ikke kan håndtere farten og rytmen, kan du ikke få succes, sagde Zlatan til The Guardian.

- I Spanien, Frankrig og Italien er teknikken bedre. Det er derfor, at der er så mange udlændinge i Premier League. De bringer det tekniske aspekt.
Lidt forvirrende kommentar! Er det "Premier League" generelt eller "de engelske spillere" han mener mangler teknik? Man kan jo ikke først sige at der mangler teknik i ligaen som sådan, og derefter argumentere at grunden til at der er mange udlændinge i Premier League er fordi de bringer det tekniske aspekt?

Men er enig med ham i at farten og rytmen styrer i Premier League. I Spanien, Frankrig og Italien kan man stoppe op med bolden, og kigge op før man fortsætter angrebet. I Premier League mister du bolden når du stopper op...
Platon15 19:01          
Mon ikke han mener, at de mange udlændinge (hentet fra de øvrige top ligaer i Europa) netop bliver hentet pga det høje tekniske nivuea - det løfter det tekniske niveau i PL (som dog ikke - ifølge Zlatan) er på samme tekniske niveau som andre ligaer (endnu om ikke andet). Tempoet har jo altid været højt i England - også i Championship.
Bødlen1880 20:05          
Enig med anden bruger i, at det høje tempo og de knaldhårde afleveringer i PL netop kræver en god teknik. Jeg kan dog godt følge Zlatan i, at PL er klart mere populær end de andre ligaer, fordi det til tider bliver en anelse utaktisk (sammenlignet med fx italien) og noget tjubang fodbold, som er underholdende og intenst at se på for tilskuere. Rent teknisk mener jeg også at La Liga og Serie A er på minimum samme niveau - i hvert fald holdene i den bedre halvdel. En af PL´s store forcer er jo så, at deres bundhold også er på super højt niveau.
The foundation 20:29          
Hans kommentar ville stå stærkere, havde han braget igennem i ligaen, men det gjorde han ikke.
Din ægte far 20:49          
Det er bl.a derfor jeg ikke ser PL.
Synes de prøver for meget på ikke at være kedelige - hvilket gør det kedeligt.
Tirsdag 7. december