Luk

Zlatan sværger Milan troskab: Vil blive for livet

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

AC Milan - Juventus
Serie A (23/01)
Oddset 2,65 3,20 2,75
bet365 2,62 3,30 2,70

AC Milans Zlatan Ibrahimovic ønsker at blive i klubben for livet og forhåbentlig nå at vinde en Serie A-titel mere i karrieren.

Zlatan Ibrahimovic er pt. oppe på 144 kampe for AC Milan i karrieren, hvorfor han kun har spillet flere kampe for franske PSG.

Søndag gjorde han i en reklame for sin nye bog så klart, at han ønsker at få endnu flere kampe i den røde og sorte trøje, for adspurgt til sin fremtid forklarede Zlatan, at han pressede på for en forlængelse i klubben.

- Nej, min kontrakt løber ikke ud. Jeg ønsker at spille så meget som muligt og så længe, at jeg har adrenalin, vil jeg spille, sagde Zlatan ifølge getfootballnewsitaly.com til en seance, hvor han snakkede om sin nye bog.

- Vi lægger pres på Milan for forlængelsen, og jeg håber på at blive hos Rossoneri for livet.

- Jeg har stadig nogle mål at opnå, og jeg vil gerne vinde en Scudetto (Serie A-titel, red.) mere, sagde Zlatan.

Den målfarlige svensker har været i AC Milan i anden omgang af sin karriere siden januar 2020, hvor han har været med til at gøre Milano-klubben aktuel i europæisk fodbold igen.

I denne sæson har Zlatan scoret seks mål i ni Serie A-kampe.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Onsdag 19. januar
Tirsdag 18. januar