LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Zorniger: Vigtigt at se vi kan holde en føring

| Superligaen | 5 kommentarer
Zorniger: Vigtigt at se vi kan holde en føring
Foto: Getty Images
Brøndbys Alexander Zorniger så mange gode ting i kampen mod AGF og håber, at spillerne kan holde samme niveau efter landskampspausen.

Brøndby tog fredag aften en vigtig sejr i Superligaen, da holdet slog AGF med 2-0 på eget græs.

Det var Brøndbys første sejr på Brøndby Stadion siden starten af august, og cheftræner Alexander Zorniger roser sit mandskab for præstationen.

- Vi var bedre på de sidste 30 meter. Vi spillede med mere mod, og vi investerede mere i genpresset og var bedre i restforsvaret, bortset fra det sidste kvarter i første halvleg.

- Vi gjorde nogle ting bedre taktisk, og vi var mere modige end i andre kampe, siger Zorniger, som de seneste uger har set sit hold smide flere føringer og derfor tabe point:

- Det var en vigtig sejr. Vi har stået i gode situationer flere gange i de seneste uger, hvor vi har været foran, blandt andet mod FCM og OB, så det var vigtigt at se, at vi kunne holde føringen hjem.

Sejren sender Brøndby op på fjerdepladsen i Superligaen før den kommende landskampspause.

Zorniger håber på, at holdet kan holde niveauet til de sidste fem kampe i efteråret efter pausen.

- Det handler ikke så meget om det mentale. Det handler om, hvad spillerne er villige til at investere i ligaen.

- Nu må vi se, hvordan spillerne håndterer landskampspausen. Efter den har vi en pokalkamp, og så skal vi møde SønderjyskE.

- Det var godt for tilhængerne, at der var noget at fejre, siger Zorniger.

Brøndby møder Marienlyst i Sydbank Pokalen efter landskampspausen, inden der venter møder med SønderjyskE, Hobro, Vejle og Vendsyssel i efterårets fire sidste Superliga-kampe.

mikkel@bold.dk



Stream Esbjerg fB – Brøndby IF på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikkel Nøhr
Torsdag 18. april
Onsdag 17. april