

Manchester United har fået en skidt start på Premier League, hvor det senest blev til et nederlag mod rivalerne Manchester City.
Søndag skulle Michael Carricks tropper tilbage på sporet, da Fulham bød op til dans.
Patrick Dorgu indledte opgøret på Manchester Uniteds bænk, mens Joachim Andersen var henvist til bænken af Fulham-cheftræner Alvaro Arbeloa.
Manchester United var tæt på at få en god start på opgøret, da Lisandro Martinez var tæt på efter ti minutter. Argentineren forsøgte sig med et fantastisk langskud, men Bernd Leno leverede en strålende redning.
Efter 25 minutter var gæsterne tæt på igen. Matheus Cunha fandt Bruno Fernandes, som skød på stolpen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort tid efter var det Fulhams tur til at vise sig frem, men Manchester United-målmand Senne Lammens reddede forsøget fra Joshua King.
Generelt var første halvleg en chancerig affære, hvor der kunne være scoret flere mål i begge ender. Skarpheden manglede dog i de afgørende momenter, og stillingen var derfor 0-0 ved pausen.
Fulham kom godt ud efter pausen og lignede et hold, der jagtede de tre point.
Det blev de hjulpet godt på vej mod efter 63 minutter.
Calvin Bassey trykkede på kassen, men Senne Lammens lavede en fodparade. Bolden røg derefter ud til Lissandro Martinez, som sendte bolden tilbage mod Lammens. Målmanden nåede ikke bolden, så den sejlede i eget net. Dermed var Fulham foran efter et skørt selvmål.
Bryan Mbuemo var tæt på at bringe balance i regnskabet kort tid efter, men Bernd Leno hev på ny en flot redning frem.
Joachim Andersen blev skiftet ind efter 80 minutter og skulle hjælpe Fulham med at forsvare føringen.
Manchester United satsede mod slutningen, men det så længe ud til, at kampen ville ende med et nederlag.
Til sidst lykkedes det at få udlignet. Patrick Dorgu, der blev skiftet ind efter 84 minutter, spillede bolden videre til Matheus Cunha, som tog chancen fra distancen.
Bolden ramte en Fulham-forsvarsspiller og skiftede retning. Derfor kunne Bernd Leno intet stille op i målet.
Der kom ikke flere scoringer. Kampen endte dermed 1-1, hvilket betyder, at Manchester United ligger nummer 12 i Premier League. Fulham ligger sidst med blot ét point.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Fulham
Manchester United
Premier League





















