Infoboks
Signe Boysens mål efter 65 minutter sikrede KoldingQ en vital 1-0-sejr over rivalerne VSK Aarhus i dysten om bronzemedaljerne.
Der var vigtige point på spil i jagten på bronzemedaljer i 3F Ligaen, da VSK Aarhus og KoldingQ lørdag eftermiddag krydsede klinger.
Det aarhusianske mandskab var pisket til sejr for at holde liv i håbet om medaljer, mens KoldingQ med en sejr for alvor kunne åbne bronzedysten op.
Første halvleg blev en intens og jævnbyrdig affære, hvor der blev gået til stålet, og hvor kampens vigtighed var til at få øje på.
Ingen af holdene formåede dog at få nettet til at blafre inden for de første 45 minutter, og derfor var stillingen 0-0 ved pausetid.
Anden halvleg var blot ti minutter gammel, da hjemmeholdet VSK Aarhus fik en gylden mulighed for at bringe sig i front. Værterne tilkæmpede sig nemlig et straffespark, efter at Mette Lorentzen kom for sent i en tackling.
Landsholdskeeper Stina Lykke, der til daglig vogter buret i KoldingQ, tog sig af sparket fra ellevemeterpletten, og det kom hun godt fra, da hun diskede op med en flot redning.
Anden halvlegs minutter skred frem, og da uret havde passeret 65 minutter kom der omsider hul på bylden.
Mille Gejl fandt den indskiftede Kamilla Ø. Jensen, som fra kanten lagde en god aflevering til Signe Boysen, der ikke lod den mulighed passere og gjorde det til 1-0.
Flere mål blev det ikke til, og dermed kunne KoldingQ tage tre vigtige point med hjem i bussen.
KoldingQ er med sejren tilbage på den bronzegivende tredjeplads á point med BSF, og netop de to hold brager sammen på lørdag.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.