Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Andet | Musiktråden 2019| Hvad hører du lige nu? part III

1 2 3 ... 744 745 746 ... 792 793 794 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Sir_Cumcised
Moderator
21. feb. 2015 12:14
svar
anmeld

Sv: Musiktråden 2015| Hvad hører du lige nu? part III

Er du rask?
Mr.
bruger
21. feb. 2015 12:36
svar
anmeld

Sv: Musiktråden 2015| Hvad hører du lige nu? part III

En mand for ind på scenen under 3. nummer. Uindbudt. Dog med nystrøget jakkesæt og kæmmet hår.

"Jeg er kommet for at stoppe dette vandvid", råbte han. Den lille fyr, som havde brudt hegnet, viftede ivrigt med armene og stampede ganske alene foran den voksende mængde nedenfor scenen.

Musikken stoppede. Nu blev det lidt pinligt.

"I har ikke fået lov til det her", råbte han. "Man skal have en underskrevet formular!".

Den hidsige mand viftede med formularen foran mikrofonen. Der lød skratten af vind og indtørret papir.

"Jeg forlanger, I stopper!".

Han var en klejn skikkelse, solbrændt, hvide tænder og kun svag antydning af alderens nedbrydende indtog i hårgrænsen. Nogen sagde "plastic", og det bredte sig i gruppen, som en indiskret afsløring. Fråden anedes i mundvigen på manden.

"Øh..". Den ældre herre trådte frem fra scenekanten. "Du har ret. Vi har ingen tilladelse, og vi har ingen medlemmer i bestyrelsen. Men hvis du nu selv får halvdelen af al profit fra koncerten (den ældre herre var menneskekender, og holdt sin stemmeføring tyst), og vi giver resten af profitten til lodsejeren, kunne vi så fortsætte? Vi holder kritikken af kliken på et minimum."

Manden i jakkesættet følte sig ubekvem ved de uvaskede musikere og den heller ikke helt soignerede, ældre herre- På den anden side brød de faktisk ingen regler, der med retslig hjemmel kunne stoppe koncerten. Han skar tænder i ærgerlighed, men der var jo også pengene. De kunne jo nok købe et og andet i Thailand.

En handel blev stiltiende indgået, og han forlod indhegningen.

"Afskum", tænkte han.

Og så lød musikken igen rungende.

Den ældre mand vinkede på¨vej af scenen til lyden af publikums larmende bifald.


Dette indlæg er blevet rettet 21. feb. 2015 12:47 af Mr.
Kaffe
"bruger"
21. feb. 2015 14:21
svar
anmeld

Sv: Musiktråden 2015| Hvad hører du lige nu? part III

Hov, der gik da vist lige en engel gennem stuen, der.

Det forstår jeg ellers ikke. Rockkoncerten som allegori, mand. Sprogmaleriet, mand. Man kan jo ligefrem lugte sveden, ikke? Høre musikken, ikke? Mærke drivkraften bag ordene, ikke?
Det er stærke, primale sager, men ekvilibristisk elegant udfoldet.
Niddets arkivar
repos
Moderator
21. feb. 2015 15:21
svar
anmeld

Sv: Musiktråden 2015| Hvad hører du lige nu? part III

Den halvårlige nedsmeltning.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Kaffe
"bruger"
21. feb. 2015 15:57
svar
anmeld

Sv: Musiktråden 2015| Hvad hører du lige nu? part III

Potaters gonna potate, Repos.

http://i0.kym-cdn.com/ph…0/Hater.gif
Niddets arkivar
Jerikov
bruger
21. feb. 2015 16:23
svar
anmeld

Sv: Musiktråden 2015| Hvad hører du lige nu? part III

En enklave af koncertgængere hang lidt med mulen efter 2. act. Nu skulle der en ny artist på banen.

"NOGET AKTUELT!", råbte de.


Ha-ha, Mr. jeg gad fandme godt og være til en koncert, hvor folk råber: "NOGET AKTUELT".

Jeg har iøvrigt lagt mig i en sækkestol bagest på koncertpladsen, hvor jeg skiftevis lurer på kvindemåse og drivende lammeskyer, mens de groovy toner gynger træer og mennesker.

"Æggesangen", råber een. En vred mand med stetson, råber: "NEJ, ikke den...."

Men festen fortsætter. Med eller uden ham.

https://www.youtube.com/…A93AF65791A
God knows that he won´t arrive
Mr.
bruger
21. feb. 2015 16:30
svar
anmeld

Sv: Musiktråden 2015| Hvad hører du lige nu? part III

Stemningen bare løftedes til vejrs ved koncerten efter musikere og bands afløste hinanden. Små bål tændtes, og medbragt kylling, kalv og spændende svampe sydede.

Der var én eller to, som skreg, "Det er som i ´69", men kunne de høre eller se? Ingen vidste det. Men skid på det. Der var groove og plads til alle.

Gennem det nedbrudte hegn - og hvorfor egentlig skjule sig? Men det gjorde De - kom en skægget københavner og en tilsyneladende permanent mavesur aalborgenser kendt for altid nedadhængende mundvige og skepsis brændt i selve generne. Den skæggede kom med et hjemmelavet skilt. "KØB PILSNERE PÅ PUBBEN", stod der. Det havde mange set før på nettet. Så blev der lidt snak frem og tilbage. Er det i orden? De fleste var cool på det, nogle få ville hellere have musikken i fred. Alt gik dog fredeligt for sig.

Den meget kedelige aalborgenser forsvandt hurtigt i mængden. "Han er nederen", sagde nogle. "Vi bliver deprimerede af ham!", sagde andre, for han var ikke noget feststykke. En skeptiker. Nej-hatten havde groet sig så fast, at kun en brunforet boble lod ses,på toppen af panderynker dybe som dale, hvilende på det der blev antaget at være en hals. "Der er ikke noget Krebs", sagde han. Mumlende og messende omkring på pladsen. Børn blev utrygge, og ældre mennesker søgte sammen i flok, når denne særegne skikkelse bevægede sig fremad. Ét skridt - mumlen, ët skridt - mumlen. En uhygge bredte sig.

Der skal være plads til alle. Det blev besluttet ved koncertens planlægning. Straks lod der bud gå ud til Krebs, der, som alle øvrige musikere, prompte hastede til scenen.

Den hér fik en særlig hilsen med på vejen til den sørgmodige mand:

https://www.youtube.com/…mNIdDxpK9bU
Dette indlæg er blevet rettet 21. feb. 2015 16:33 af Mr.
Kaffe
"bruger"
21. feb. 2015 16:59
svar
anmeld

Sv: Musiktråden 2015| Hvad hører du lige nu? part III

Den slappere syntaks i kombination med et overkompenserende lixtal og formuleringer, der balancerer lige på grænsen mellem det vidtløftige og det prætentiøse, har fået stemningen på heeeele pladsen til at gå fra akavet til udtalt forlegen. Nogle piller med unaturlig omhyggelighed ved deres snørebånd, mens andre slår en nervøs latter op og prøver at dreje samtalen hen på noget andet. De fleste forsøger dog at smyge sig bort i ly af hinanden, hvad der naturligvis resulterer i en noget mindre diskret sortie, end det der lissom var meningen.
Niddets arkivar
Mr.
bruger
21. feb. 2015 17:15
svar
anmeld

Sv: Musiktråden 2015| Hvad hører du lige nu? part III

Pladsen gynger. Nu er der besøg fra det store udland, og man kører et set, der er en sammensmeltning af 2 legendariske bands, efterfulgt af en intimseance med brødrene:

https://www.youtube.com/…lNJRx1cMYpM

https://www.youtube.com/…BiPyTdots3Q

Den pubpushende skægling har nu forladt pladsen. Ingen ville med på pubben. Da ord som vidtløftig, prætentiøs og sortie forsøgtes indsneget i salgstalen, spyttedes og buhedes der instinktivt af staklen. Gråd blev set. Skidt. Det skal nok gå alligevel.

Kaffe
"bruger"
21. feb. 2015 17:24
svar
anmeld

Sv: Musiktråden 2015| Hvad hører du lige nu? part III

Haha. Godt lavet, Dr. Teflon. "Da jeg ikke beskæftiger med den slags ord, kan jeg naturligvis ikke anerkende deres indhold i det omfang, der overhovedet kan tales om et sådant."

Fed nok sang af de der hippier i øvrigt, om end de havde taget den liiiige lovligt langt ned i tempo.
Niddets arkivar

Dette indlæg er blevet rettet 21. feb. 2015 17:59 af Kaffe

Andet | Musiktråden 2019| Hvad hører du lige nu? part III

1 2 3 ... 744 745 746 ... 792 793 794 Vis alle sider