Luk

bold.snak

Klubsnak | FCK - Pieros - Alletiders indskifter!

1 2 3 ... 1660 1661 1662 ... 7289 7290 7291 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Matias
bruger
24. sep. 2012 13:10
svar
anmeld

Sv: FCK - Ungdom

Så lige et interview med Ariel Jacobs på onside. Ud over at han selvfølgelig er tilfreds med 1. halvleg, er det naturligvis forfriskende med en træner, sm gerne vil mere. At 1. halvlegs spil skulle have fortsat i 2. halvleg. Det er den mentalitet, som er holdepunktet for holdets offensive forvandling. Så langt, så godt. Jeg synes dog ikke - og det er nu anden gang, han giver udtryk for den holdning - at offensiven må være på bekostning af defensiven, hvilket heller ikke er direkte det, han siger, men dog i retning af, eftersom han hellere ser holdet vinde 6-1 end 5-0. Det er naturligvis rigtigt, at prof. fodbold er underholdning, og at publikum, tv-seere, medier osv. skal føle sig underholdt, men primært er det jo gode resultater, det drejer sig om. Det er også dem, publikum (som i tilhængere og fans) aller helst vil have. Og løber man ind i kampe, hvor man har svært ved (eller slet ikke kan) score mål, er det vigtigt, at defensiven fungerer og kan holde stand. Særligt vigtigt er det i de internationale turneringer, hvor vi ofte møder modstand af en anden kaliber end i Superligaen. I den forbindelse mener jeg ikke man skal underkende betydningen af, at et hold og dets defensiv spiller til 0, i en sæson hvor dette ellers ikke er sket ofte.

Ariel Jacobs gav udtryk for det samme, da vi havde slået Randers med 3-2 på udebane. Og særligt i de tilfælde, synes jeg det er lidt af en fælde at gå i. Den velfungerende defensiv bør efter min mening være fundamentet. Også for den sprudlende offensiv. Man kan fint slippe foden en anelse fra bremsen, uden at dette nødvendigvis resulterer i indianerfodbold. Og særligt kampe som den mod Randers (eller mod FCM og OB) har der været for åbent bagude, fordi der er blevet lagt tungt på i offensiven. Det er, i min verden, et noget sårbart koncept. Vi har spillerne og særligt energien til det pt., men hvis man render ind i for mange modstandere, der finder nøglen til sejr mod os, da går luften af ballonen, og man vil stå tilbage med ret lidt, da "basics" ikke er blevet prioriteret.

http://onside.dk/superli…r-silkeborg
¯\_(ツ)_/¯
Armand0
bruger
24. sep. 2012 13:24
svar
anmeld

Sv: FCK - Ungdom

njahr synes der er fordele og ulemper ved den tilgang, men ikke nødvendigvis flere af den sidstnævnte.

Man kan sige at i en kamp som den mod Silkeborg hvor man er foran 4-0 er der ikke meget defensivt fundament at øve ved at satse på den facet af kampen, simpelthen fordi de er så demoraliserede at det de kommer frem til, er marginalt.

Om der så er meget mere offensivt ved jeg ikke, men lidt er der nok når de pakekr sig som de gør.

For mig er det mere det, om momentet i at spare kræfter ikke overstiger det at underholde publikum - der kunne jeg personligt godt hælde lidt til den anden siden Jacobs.
Omvendt så synes jeg sidste sæson var en ustyrligt ringe udgave af forrige, hvor man rent faktisk havde forskellige gear at spille på, i den forstand at holdet nærmest kun spillede i dvale tilstand og ikke selv formåede at skifte gear.

I mine øjne er det fint nok at insistere på at de ikke falder ud af kampen men fortsætter tempoet.

Jeg kan bedre følge dig i de andre eksmepler du nævner. Men er hullerne bagude ikke lige så meget et udtryk for personlige fejl, hvilket lige så meget kan tilskrives skader og rotation i bagkæden?
http://worldsoccertalk.com/wp-content/uploads/2017/12/arsenal-spurs.jpg

fuck det anonyme trolleri; jeg hedder rolf stålråd på facebook.
Matias
bruger
24. sep. 2012 13:50
svar
anmeld

Sv: FCK - Ungdom

"Men er hullerne bagude ikke lige så meget et udtryk for personlige fejl, hvilket lige så meget kan tilskrives skader og rotation i bagkæden?"

- Altså i tre ud af ti kampe, er det tilfældigheder? Vi indkasserede også en hel del chancer imod os i kampen mod FCN, der gik der blot kun et enkelt mål ind. Når det er så høj en rate af kampene, er jeg mere tilbøjelig til at se det som en tendens, end rene tilfældigheder. Det sagt skal holdet selvfølgelig spilles sammen, defensiven skal finde ben at gå på (ovenpå sidste sæson), nye spillere (og nye stamspillere) skal køres ind osv. Men det bør stadig være en prioritet, at få defensiven til at fungere bedre.

"... er der ikke meget defensivt fundament at øve ved at satse på den facet af kampen, simpelthen fordi de er så demoraliserede at det de kommer frem til, er marginalt"

- Så meget desto værre, skulle de alligevel have fået lov til at score. Selvfølgelig betyder det noget for en defensiv, at den kan holde nullet. Uanset kampforløbet. Ligesom det betyder noget for offensiven, at den kan bidrage med chancer og mål. Det at der er styr på "tingene" bagude i en kamp mod Silkeborg, kan godt tages med til andre kampe. Det handler om den måde hver spiller falder til rette på, taget mere ansvar, kommunikerer bedre, tilbyder sig, skiller sig af med bolden osv. Det er i det små, fordi det - som du så ganske rigtigt skrev - er en beskeden opgave, men oplevelsen tager man naturligvis stadig med sig.

Jeg er enig i at det med at spare kræfter, kan være lidt af en balancegang. Vi har ganske vist FC Fredericia i midtugen her, men uanset hvordan og hvorledes, bliver pokalturneringen bare aldrig den vigtigste turnering, og jeg tror man stiller med en del reserver. Derfor kunne man godt have sluppet tøjlerne i den forbindelse - i gårsdagens kamp. Den næste vigtige kamp er først om en uge. Jeg ved godt at ingen i FCK officielt vil sige, at pokalturneringen ikke er vigtig, men jeg tror også de fleste ved, at det er holdningen. Pånær lige hvis skulle klare sig igennem til finalen.

Min bekymring går nu mest på Ariel Jacobs´ projekt generelt. Jeg har på fornemmelsen, at han både vil have svært ved at håndtere kritiske spørgsmål fra pressen og kravet om forbedringer, samt svært ved at ændre på konceptet (fordi han tilsyneladende ikke prioriterer defensiven ret højt), skulle holdet pludselig ikke vinde disse på-vippen-kampe. Det kan sagtens være jeg tager fejl - det kan også sagtens være, at en stime af dårlige resultater, ikke vil forekomme i denne sæson - det er som sagt bare en fornemmelse jeg har, baseret på den måde han udtrykker sig på og den måde han fremstår.
¯\_(ツ)_/¯
Mr. Spock
bruger
24. sep. 2012 13:55
svar
anmeld

Sv: FCK - Ungdom

Hov, matias, man må ikke kritisere Ariel!

Måske er der tale om lidt spin over nogle realiteter der fortæller at vores forsvarsmateriale er so-so og vores angrebsmateriale er fremragende, og kun noget der kan udjævnes med fremtidige transfers.
Matias
bruger
24. sep. 2012 14:10
svar
anmeld

Sv: FCK - Ungdom

Det kan jeg ikke forestille mig, selvom alle og enhver kan se, at særligt vores midterforsvarere ser lidt "tynde" ud. Kritikken er jo i øvrigt et udfald af, at jeg rigtig godt kan lide Ariel Jacobs, og rigtig godt kan lide den udvikling, han har stået for - derfor håber jeg også, at han garderer sig mod de udfordringer, en given "nedtur" vil byde på. Det er som sagt bare en fornemmelse, men jeg tror ikke han som person har det aller største overskud, skulle resultater og spil gå ham og holdet imod i en længere periode. Og det ville være rigtig, rigtig ærgerligt - netop fordi man kan se, hvad han kan gøre med holdet når vinden er med ham.
¯\_(ツ)_/¯
Armand0
bruger
24. sep. 2012 14:19
svar
anmeld

Sv: FCK - Ungdom

Tilfældigheder vil jeg ikke kalde det, jeg er generelt ikke en tilhænger af for meget snak om marginaler og tilfældigheder i fodbold.

Personlige forsvarskiks som dem man har set er vel primært manglende kampform, selvtillid, manglende intern forståelse, mangel på fokus og self slet og ret mangel på evner.

Hvoraf nogle af dem kan tilskrives rotation og skader, nogle af dem bare er vilkår og andre igen kan være resultat af at man læner sig tilbage i kamp og sjasker bolden rundt i kæderne fordi man er foran 5-0 og ikke mener der er nogen fare på fære.
Jeg kunne godt have tendens til at se Jacobs utilfredshed lige så meget henvendt mod det ufokuserede moment af spillet, som var så stort et problem sidste sæson - Ståle opfattede jeg også som en herre, der formåede at give udtryk for sin utilfredshed med netop det.

Jeg tror i bund og grund ikke vi er voldsomt uenige, jeg er helt enig i at den vigtigste del af FCK´s koncept er en stærk defensiv (det er også i perioder hvor der har været det, at offensiven har fungeret bedst) og at indianerbold ikke er vejen frem. Jeg er også ret spændt på at se hvordan Jacobs håndterer de sværere perioder af hans trænertid - men jeg er fortsat ret optimistisk. Der må være en masse god info fra hans tid i Anderlecht, hvor han ikke vandt mesterskaber hvert år, men det kræver nok i et eller andet omfang at man kan Belgisk.

I det hele taget synes jeg der er nogle lidt sjove problemstillinger omkring det midterforsvar der. For meger rotation i den kæde er ikke optimalt.
Er det Ragnar og Stadsgaard (lavede faktisk en vild fremadrettet stikning sidste kamp) der skal spille og hvad med Michael Jakobsen, er han den nye Peter Larsson?
Der var vel ikke ret mange der havde forudsagt den konstellation, for et par måneder siden.
http://worldsoccertalk.com/wp-content/uploads/2017/12/arsenal-spurs.jpg

fuck det anonyme trolleri; jeg hedder rolf stålråd på facebook.
Mr. Spock
bruger
24. sep. 2012 14:29
svar
anmeld

Sv: FCK - Ungdom

Det er i hvert fald overraskende at Ragnar stort set aldrig bliver hvilet, han var fjerdevalg på papiret men har stille og roligt spillet sig til en startplads. Det er lidt tyndt at vi med 3 tidligere Superligaprofiler, to af dem forhenværende udlandsproffer i Spanien, og en stærk Ragnar, ikke kan stykke en solid duo sammen.
Matias
bruger
24. sep. 2012 14:50
svar
anmeld

Sv: FCK - Ungdom

Kris Stadsgaard har aldrig været en superligaprofil. Han har, om nogen, gjort sig "til" i udlandet. Jeg synes Ragnar Sigurdsson er vokset med opgaven. Præcis som Lars Jacobsen er det, som har har taget et stort skridt i den rigtige retning. Men derfor magler der stadig noget ro og noget styring. Jeg tror egentlig mest på, at den kommer bedst til udtryk med Ragnar Sigurdsson som den ene, og Michael Jakobsen som den anden i midterforsvaret. Altså, skal spillerne hentes fra den trup, vi har i dag. Sølvi Ottesen bidrager fint i offensiven, men virker ikke til at have redskaberne til at stabilisere defensiven. Kris Stadsgaard synes jeg er svær at vurdere. Han er ikke anførermateriale, og kan virke en anelse forsigtig og "ude af kampen", omvendt spiller han fra tid til anden rigtig godt, er foudseende, hurtigt på bolden osv.
¯\_(ツ)_/¯
Armand0
bruger
24. sep. 2012 14:57
svar
anmeld

Sv: FCK - Ungdom

Hvis Ragnar fortsat spiller sig op til en stærkt spillende halvdel af center forsvaret, så er der da kommet én god ting ud af bekendtskabet med hr. Nilsson :-)
http://worldsoccertalk.com/wp-content/uploads/2017/12/arsenal-spurs.jpg

fuck det anonyme trolleri; jeg hedder rolf stålråd på facebook.
Kipvits
bruger
24. sep. 2012 20:24
svar
anmeld

Sv: FCK - Ungdom

Ganske fint resultat på vej i Aalborg !
"plast bøjer sig ikke for passion. sådan er det bare!"


Klubsnak | FCK - Pieros - Alletiders indskifter!

1 2 3 ... 1660 1661 1662 ... 7289 7290 7291 Vis alle sider