Luk

bold.snak

Klubsnak | FCK - Pieros - Alletiders indskifter!

1 2 3 ... 3920 3921 3922 ... 7306 7307 7308 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Matias
bruger
18. sep. 2016 23:28
svar
anmeld

Sv: FCK - What a Rush!

Ser lige kampen for anden gang. Dvs. hopper lidt i de sekvenser, jeg har noteret. Det er dog ikke dem, jeg vil dvæle ved, men derimod Bo Henriksens oplæg, som jeg ikke så umiddelbart inden kampen blev spillet. Alt hvad jeg citerer, skal man forestille sig sagt på energisk, syngende fynsk. I parentes min forklaring af det viste.

"Hvis ham dér går en lille smule ned (i banen), vi kan se det i OB-kampen, så kommer Delaney. Hvis ham dér (den anden, centrale midtbane spiller) går ned, så kommer Kvist. Og hvis ham dér går ned (en angriber), så kommer Zanka krafede´me med ogs´. Så det de sådan set gerne vil, det er at spille mand-mand - og held og lyk´ med det! - for det første, op med med bolden på dig Kim (Aabech), turde at spille derfra, holde på den, u´ med røven, gør hva´ fanden du vil"

- Det er sjovt. Kim Aabech skal altså bare have bolden, da FCK-spillerne er væk eller har skabt rum, og så skal han holde sin modstander væk med røven (eller hvad fanden han nu vil), så er den i vinkel.

"Andre (Bjerregaard)! Det er krafteder´hugger´man´me en gave for dig, gamle dreng - at de tror, at Zanka eller Johansson kommer til at ø´læg´ dig - det tror de! - det har de en formodning om, at det kan lade sig gøre. Så de kommer til at stå så højt, nogle gange endda på vores halvdel, det er en kæmpe fucking gave, at vi får muligheden at spille mand-mand med Zanka eller Johansson - for du behøver ik´ engang løbe før dem, for du splitter dem ad, gamle"

- Og så ikke alligevel. Eller, det skete i hvert fald ikke. Ikke i nærheden af faktisk. Der er en grund til, at Ståle Solbakken gerne vil have Mathias Zanka og Erik Johansson til at stå højt (ikke blot mand-mand), og den grund er ikke nødvendigvis, at FCK´erne er bedre fodboldspillere og dermed arrogante, som han senere kom ind på. Jeg skal ikke afsløre hvorfor det kan være, der er jo ingen grund til at afsløre alt for meget - men læser man lidt tilbage i tråden her, kan man nok finde svar. Fandeme (apropos jargonen) vildt, at en toptræner, som han trods alt er i Danmark, vælger sådan et oplæg.

"Når bolden er her (midten af FCKs modstanders banehalvdel) og de bliver retvendte, så løb, for de bliver krafted´me ved med at løbe (frem), og så kunne selv jeg løbe ned og sparke den i kassen"

- Hvor pokker skal jeg begynde? Altså, det er jo ikke virkeligheden. Det er jo ikke det, der sker. Bliver en bold pumpet frem (Bo Henriksens ord), så løber FCKs jo ikke fortsat i den anden retning. Men altså, hvordan skal man forklare det, andet end ved at lade billederne og fornuften tale? 9 kampe spillet, 4 mål indkasseret. Det er alligevel imponerende, hvis FCKs defensiv artede sig som beskrevet.

"Det vores taktiske koncept specielt går ud på i defensiven, det er, at Zanka skal rigtig, rigtig gerne ha´ bolden, han må gerne prøve at finde de rum imellem os - han vil så gerne slå dem (afleveringer frem i banen), og det lykkes sikkert også 8 ud af 10 gange, men vi skal bare score én (? - jeg aner simpelthen ikke, hvad logikken er her). Jeg kan ikke se hvordan fanden de skal løse os. Jeg kan simpelthen ikke se det. Vi kan ikke undgå at skabe chancer. Vi kan simpelthen ikke undgå det. Det kan godt være du bliver irriteret over at vi ikke lige rammer dig, Andre (Bjerregaard), og at du skal løbe forgæves et par gange, men vi skal bare lige ramme dig én gang"

- Så ram Kim Aabech og lad hans røv gøre arbejdet. Lad Mathias Zanka slå afleveringer, for så kan man ikke undgå at skabe chancer, selvom han rammer sin medspiller minimum 8 ud af 10 gange på dybe stikninger (jeg forstår stadig ikke rationalet). Endelig skal man bare ramme Andre Bjerregaard en enkelt gang, så er FCKs arrogance udstillet og man har splittet dem ad.

Aha, ok. Nå, det gik så ikke helt sådan, men underholdende var det da.
¯\_(ツ)_/¯

Dette indlæg er blevet rettet 18. sep. 2016 23:37 af Matias
Raoul Duke
bruger
19. sep. 2016 07:36
svar
anmeld

Sv: FCK - What a Rush!

Hvor har du det der Bo Henriksen oplæg fra, Matias? Det lyder helt vildt. Og ekstremt, ufrivilligt morsomt

Plankeværket
bruger
19. sep. 2016 08:28
svar
anmeld

Sv: FCK - What a Rush!

Det er noget af det sjoveste længe!

Zanka er iøvrigt så god lige nu, at på et FCK all star hold, ville jeg stille med Zanka og Zanka i centerforsvaret. Alt hvad han gør lykkedes. Og med et enormt højt koncentrationsniveau. Der var en situation i starten af anden halvleg hvor han skulle heade tilbage til Robin Olsen, med en ork der prøvede at komme i mellem. Han header den præcist som den skal, rigtige fart, rigtige højde rigtige retning. Det var ellers sådan en situation der tit ender med målmanden bliver presset. Men ikke når det er Zanka.
\"Bla bla bla biggest club and the world...bla bla hairs at the back of my neck...bla bla...great european nights bla bla...justice for the 96...bla bla bla bla bla history...\"


Dette indlæg er blevet rettet 19. sep. 2016 08:31 af Plankeværket
Blastoid
bruger
19. sep. 2016 08:54
svar
anmeld

Sv: FCK - What a Rush!

Matias

Det er rigtignok lidt morsomt og uden så stor taktisk snilde, men det er der en grund til, er jeg helt overbevist. Jeg har to kammerater, der arbejde for Kanalsport for nogle år siden - et medie, der dækkede 1. division meget tæt.

De var ofte i Brønshøj, da Bo Henriksen var træner der - han havde pivringe spillermateriale, og de overpræsterede næsten hver eneste sæson, hvorefter holdet blev revet fra hinanden, når spillerne røg til større klubber i 1. division eller superligaen, men igen fandt han nyt spillermateriale.

En stor del af klubbens præstationer skyldtes netop, at Bo Henriksen formåede at piske så meget selvtillid og tro på tingene ind i de her ofte uprøvede spillere, at de skrabede point til sig i kampe, hvor de normalvis ikke burde. Jeg ser meget af den tilgang i det taktiske oplæg, hvor han forsøger at give dem en ualmindelig stor tro på egne evner, og man må vel sige, at han er lykkedes ret godt med den stil indtil videre i Superligaen.

Taktisk er han måske ikke det store geni, men han formår altid at sætte holdet op og få dem til at præstere over evne. Han har det mindste budget, og de leverer mere stabilt end mange andre hold.


Hvis vi skal vende tilbage til vores egen præstation, så er jeg lidt uenig i Peter Ankersens karakter, hvilket kan skyldes, at jeg fik et lidt for overdrevent fokus på hans indlæg - de var simpelthen elendige i går. Jeg talte ikke et eneste kvalificeret indlæg (eller i nærheden af at være kvalificeret), og der var ellers adskillige gange, hvor der var rigeligt med sorte trøjer at sigte efter. Det er simpelthen for skidt, når vi har to så stærke angriber fra start, at vi ikke er i stand til at serve boldet lige ind i låget på blot den ene af dem!
\"Giv en mand et æg, og han er mæt for en dag - lær en mand at lægge æg.......!\"
Moller
bruger
19. sep. 2016 08:57
svar
anmeld

Sv: FCK - What a Rush!

Det er ikke en nyhed, at Bo Henriksen er helt på månen i forhold til de ting, som han udtaler. Specielt paradokset mellem italesættelsen af spillernes individuelle niveau og holdets samlede niveau er helt bizart. Horsens´ spillere er altid "sindsygt" dygtige og talentfulde, mens Horsens som hold samtidigt er gigantiske underdogs i alle deres kampe.

Resultaterne har Bo Henriksen dog i den grad med sig - så han kan et eller andet.

Dette indlæg er blevet rettet 19. sep. 2016 09:00 af Moller
Matias
bruger
19. sep. 2016 09:00
svar
anmeld

Sv: FCK - What a Rush!

Jeg så Viaplay-udsendelsen (kampen inkl. optakt, interview og afrunding) igen. Jeg har ikke tv, så jeg ser det på portalen i stedet for.
¯\_(ツ)_/¯
elendil
bruger
19. sep. 2016 09:07
svar
anmeld

Sv: FCK - What a Rush!

Det der vanvidssnak kan altså ikke virke på erfarne spillere. Det kan det simpelthen ikke. Jeg er stadig en kende i tvivl om, om det er noget satire Matias har fundet (på).

fck-medløber.
elendil
bruger
19. sep. 2016 09:11
svar
anmeld

Sv: FCK - What a Rush!

Matias´ opsummering af kampoplægget siger jo det hele. Helt tosset.

Jeg lagde desværre ikke ret meget mærke til Kusk, men jeg håber af et ærligt hjerte, at han kan komme ind i varmen igen (gennem sine præstationer, selvfølgelig). Det samme med Amankwaa. Og Bashkim. Vi har mange sympatiske og dygtige kantspillere.
fck-medløber.
Zanka
bruger
19. sep. 2016 09:22
svar
anmeld

Sv: FCK - What a Rush!

Jeg tror ikke på, at vi ser ret meget mere til Bashkim Kadrii i FCK. Han passer ganske enkelt ikke ind som angriber, da han skal bruge plads, som de færreste af vores modstandere desværre giver os. Kampen mod Horsens var ekstrem, men alligevel et udemærket billede på, at vi, uanset om det er hjemme eller ude, skal banke en bus ned, før der er frit mål.

Hvis han på nogen måde skal ind og have minutter i andet end pokaltunneringen, så skal både Andrija Pavlovic og Federico Santander begynde at score mål, så man, med rette, kan lade dem sidde over engang i mellem. Det virker ikke sandsynligt på nuværende tidspunkt.
Dress like you listen to Sinatra and act like you listen to Pac.

Dette indlæg er blevet rettet 19. sep. 2016 09:23 af Zanka
repos
Moderator
19. sep. 2016 09:48
svar
anmeld

Sv: FCK - What a Rush!

Bo Henriksens stil er jo velkendt, og som spiller og klub må man nødvendigvis købe hans mantra om hårdt arbejde og offervilje. Jeg kan godt lide ham, og han har gjort det glimrende i Horsens, så jeg kan ikke få ondt i røven over hans "taktiske oplæg", for det handler primært om, at få spillerne til at tro, snarer end lægge en taktik.

Jeg tvivler på, at han vil fungerer i en klub, der ikke er underdog, og den rolle passer Bo Henriksen perfekt. Til en klub som Horsens passer han ganske godt, og i stedet for taktiske genistreger, så har han for meget få midler banket en Superligamandskab sammen. Det letter jeg på hatten over.

Vi gennemførte en virkelig god udekamp. Gav intet væk, og var skarpe. Det er dejligt med kampe med en tidlig afgørelse, hvor der ikke er tvivl om udfaldet.

Jeg var glad for at se Kusks venstrefod i aktion igen. Det har jeg savnet, og han kan altså noget, som ingen andre i vores trup kan. Jeg håber ikke, Ståle har pillet al selvtillid ud af ham, for Kusk må gerne være en langt større del af holdet end hidtil. Hverken Falk eller Verbic har for alvor brændt banen af på det seneste.

I øvrigt er jeg også glad for Amankwaa, selv om jeg har svært ved at se ham bide sig fast for alvor. Han har hurtige fødder, og med sin fart gør han ondt på modstanderne. Det er bare en forbandet svær position at gøre sig gældende på for tiden.


Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.

Klubsnak | FCK - Pieros - Alletiders indskifter!

1 2 3 ... 3920 3921 3922 ... 7306 7307 7308 Vis alle sider