Luk

bold.snak

Klubsnak | FCK - Pieros - Alletiders indskifter!

1 2 3 ... 5967 5968 5969 ... 7307 7308 7309 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Schelden
bruger
25. nov. 2018 20:05
svar
anmeld

Sv: FCK - Wind i sejlet!

Jesse Joronen: 8

Ser dum ud et par gange, hvor det er tydeligt, at alt endnu ikke er på plads mellem ham og bagkæden. Om det er fordi bagkæden ikke er helt tryg, eller om det blot handler om indkøring, er jeg ikke sikker på. Omvendt er han der på alle de flade indlæg samt bolde i luften på hjørnesparkene.
_______________________________________

Peter Ankersen: 9
Denis Vavro: 10
Andreas Bjelland: 7
Pierre Bengtsson: 7

Bagkæden havde det hårdt, men formåede alligevel at løse det godt. De fik ikke meget hjælp centralt, hvor Andreas Bjelland et par gange kom til at se dum ud. Begge backs gør det egentlig rigtig fint, hvor specielt Peter Ankersen, sammen med Robert Skov, leverer tæt på perfekt defensivt. Pierre Bengtsson blev lige hevet ned på syv. Ene og alene fordi han ikke laver frisparket i situationen, hvor de er 3 vs. 1 i første halvleg.
_______________________________________

Robert Skov: 10
Carlos Zeca: 8
Rasmus Falk: 7
Nicolaj Thomsen: 6

Robert Skov får en høj karakter, fordi han 1) endnu engang er største trussel offensivt 2) fordi han leverende en tæt på perfekt kamp defensivt. Marc Del Hende var sat helt til vægs. Carlos Zeca var momentvis dårlig og momentvis ganske udmærket. Ham og Rasmus Falk blev endnu engang udstillet fysisk, men det kan snart ikke komme bag på nogle. At de begge så flere gange lader FCM vende og løbe mod vores bagkæde, er simpelthen for dårligt. Og det er altså deres vigtigste opgave, hvorfor de også får hug. Nicolaj Thomsen står tit rigtigt, men mangler kvalitet til at eksekvere noget som helst. Han er færdig i FCK.
_______________________________________

Dame N´Doye: 10
Jonas Wind: 8

Dame N´Doye var klasse i dag. Mangler kun kassen for en perfekt præstation. Han satte de tre hos FCM på røven og samarbejdet med makker Jonas Wind var godt. De er gode sammen, synes jeg. Han er desuden igen en magtfaktor på defensive dødbolde. Jonas Wind har nu spillet en håndfuld kampe for FCK i denne sæson. Det kan man altså ikke se. Han indgår fint i spillet, trykker løs på modstanderen fysisk og er udmærket med teknisk.
_______________________________________

Jan Gregus: 7
William Kvist: UB
Pieros Sotiriou: UB
_______________________________________

Ståle Solbakken: 8
Jeg drømmer tit om Karl Stegger.

Dette indlæg er blevet rettet 25. nov. 2018 20:18 af Schelden
Algero
bruger
25. nov. 2018 20:08
svar
anmeld

Sv: FCK - Wind i sejlet!

Jeg synes helt ærligt, at du overvurderer præstationen, Schelden. Så suveræne var FCK langt fra, og det mest retvisende resultat var vel 1-1 eller 2-2. Jeg synes, det er tydeligt, at FCK havde svært ved at håndtere dels FCM´s offensive træk, men også at bryde FCM´s defensiv op. Ret beset lykkes det vel kun en enkelt gang, hvor Skov så får et et tyndt, men retfærdigt frispark. Det var ikke en dårlig indsats, men jeg synes da i høj grad, at det var en jævn præstation over hele linjen.
Schelden
bruger
25. nov. 2018 20:12
svar
anmeld

Sv: FCK - Wind i sejlet!

Jeg synes heller ikke, at FCK var suveræne, men jeg synes de tre, Denis Vavro, Robert Skov og Dame N´Doye, leverede kanon. Defensivt var der situationer, hvor bagkæden ganske enkelt leverede klassepræstationer. Peter Ankersen, Denis Vavro og Robert Skov havde situationer, hvor de, på trods af undertal, lukkede FCM og deres venstreside ned.

At FCK ikke havde meget offensivt, er ikke noget nyt. Mod andre tophold og europæisk, har FCK generelt svært ved at dominere offensivt. Hvis man så bare holder stand defensivt, og udnytter de gaver, man utvivlsomt får i løbet af en kamp, så er det vel ganske udmærket.
Jeg drømmer tit om Karl Stegger.

Dette indlæg er blevet rettet 25. nov. 2018 20:16 af Schelden
Svoger
bruger
25. nov. 2018 20:14
svar
anmeld

Sv: FCK - Wind i sejlet!

Et dømt straffespark kan vel for fanden ikke både være tyndt og retfærdigt.
Der var straffe. Det var ikke tyndt, uanset at ingen blev savet ned i et kæmpe overfald, hvorfor man skulle se det igen på tv, for at være sikker.

Til gengæld var der ikke frispark til Onuachu forud for udligningen. Og det er rart nu. Jeg så det ikke ordentligt, om der burde være dømt frispark på midten forud for 2-1 målet, men hvis det er tilfældet, er det stadig ikke noget, man for alvor kan brokke sig over, henset til optakten til udligningen. Den står mindst 1-1 på den slags.
"Det er dog ikke noget jeg ved noget om, det er ren spekulation."
Schelden
bruger
25. nov. 2018 20:19
svar
anmeld

Sv: FCK - Wind i sejlet!

Der er absolut ingen tvivl om det straffespark. Klokkeklart - og godt dømt.
Jeg drømmer tit om Karl Stegger.
Rogosjin
bruger
25. nov. 2018 20:19
svar
anmeld

Sv: FCK - Wind i sejlet!

Både Wind og Corner er netop spillere som er eksempler som ikke fik debut som 16 årige, men som 19 årige da de var 3 år længere inde i deres udvikling og klar til at præstere.

Og som nævnt har jeg ikke noget problem med at bruge en 19 årig Wind der faktisk er klar til førsteholdsbold, jeg har noget mod at gå ind og bruge Wind i 2015, hvilket er det som du insisterer på.

Og så har vi givet debut og spilletid til 16 årige, Zohore gik som bekendt ikke for 40+ millioner, og Delaney (17) slog først igennem mange år senere og han kunne bestemt ikke være solgt for 40 millioner efter sin debut sæson.

Corner scorede i øvrigt 0 mål i sin første sæson, og han var i øvrigt bag ved netop Zohore tidligere, hvilket alt andet lige ret tydeligt demonstere at han ikke var klar til førsteholdsbold den gang.

Hvis vi har spillere som er gode nok som 16 årige så skal de selvfølgelig ind der, men du kan ikke bare erstatte spillere der immervæk er landsholdspillere med spillere fra vores u17 hold, det er en decideret idiotisk påstand, særligt når du nævne en hel række spillere, så er det jo ikke bare et spørgsmål om at vi skulle have et ekstraordinært talent, men en hel perlerække.

Hvor mange af dem der har fået debut for os som rigtig unge har gjort det super godt?

Her er 3 x R, Remmer, Røjkjær og Roerslev. Een af dem er i klubben endnu og har i de chancer han har fået ikke overbevist om han skal spille.

Vi giver jo faktisk de unge chancer både i træningskampe og pokalkampe, og det er muligt at se hvordan de præstere i forhold til bredespillerne, og det er bare ikke sådan at vi har en håndfuld som er klar nu.

Hånden på hjertet, hvor tryk havde du været hvis det var Emil Antonsen som var blevet skiftet ind i dag i stedet for Gregus ?
One Lion on the Shirt (N´Doye is Comming Home).
Sir_Cumcised
Moderator
25. nov. 2018 20:21
svar
anmeld

Sv: FCK - Wind i sejlet!

Tag lige en uge ude Danped89, og når du er tilbage, så tal pænt
Svoger
bruger
25. nov. 2018 20:23
svar
anmeld

Sv: FCK - Wind i sejlet!

I øvrigt var det voldsomt pænt af Midtjylland, at de forspildte 3 mod 1 chancen i første halvleg.
Var Midtjylland kommet foran der, ser jeg ikke, hvordan vi var kommet tilbage. Så havde deres hurtige offensivspillere haft mulighed for at overløbe vores forsvar mere end en gang yderligere i kampen.
"Det er dog ikke noget jeg ved noget om, det er ren spekulation."
Armand0
bruger
25. nov. 2018 20:34
svar
anmeld

Sv: FCK - Wind i sejlet!

der blev brugt mange kræfter i den kamp der og bænken er siv tynd.

jeg tror man ser en kamp i rusland hvor man smider alt beton på bordet og går efter de 15% chance for en 0-0´er.

så har man 2 relativt letvægts superligakampe inden bordeaux.
http://worldsoccertalk.com/wp-content/uploads/2017/12/arsenal-spurs.jpg

fuck det anonyme trolleri; jeg hedder rolf stålråd på facebook.
Schelden
bruger
25. nov. 2018 20:58
svar
anmeld

Sv: FCK - Wind i sejlet!

Jo, det tror jeg også, man gør.

Det er vel lidt en gratis kamp i den forstand, at ingen regner med, at FCK får noget med.

Et enkelt point og en Bordeaux-sejr. Altså, FCK kan også bare snuppe tre point.
Jeg drømmer tit om Karl Stegger.

Klubsnak | FCK - Pieros - Alletiders indskifter!

1 2 3 ... 5967 5968 5969 ... 7307 7308 7309 Vis alle sider