Luk

bold.snak

Klubsnak | FCK - Smu(k)t Ståle!

1 2 3 ... 6291 6292 6293 ... 7429 7430 7431 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Nik0
bruger
28. april 2019 22:18
svar
anmeld

Sv: FCK - Tak for alt Dame!

Wind spiller - på trods af sin størrelse - mere som 10´er, hvilket er grunden til at han ikke er at finde i feltet i samme grad.

Når Falk eller Zeca trækker ned omkring stopperne for at bygge op, falder Wind næsten lige så langt ned og fylder tomrummet centralt. Hans største styrke er at modtage bolden med ryggen til mål ofte når de sætter noget spil på tredjemanden op. Så når bolden bliver lagt af på ham før den slås bredt, så har han markant længere ind i feltet end N´doye og kanterne.
Matias
bruger
28. april 2019 23:33
svar
anmeld

Sv: FCK - Tak for alt Dame!

Gode bedømmelser, Schelden. Jeg er enig i det hele, og vil blot anerkende William Kvist for hans bidrag til holdet den seneste tid. Han har faktisk været rigtig god, hvad vi også har talt om herinde. Det er som om han har fået mere energi i sit spil, han virker i hvert fald både lidt hurtigere og betydeligt mere klar i de aktioner, han har gået ind i. Hans pasningsspil har budt på flere hårde afleveringer, væk fra den kritiske, centrale midtbane, og det er faktisk et element, jeg længe har savnet. Det er spøjst at se ham vokse på den måde, måske det hænger sammen med, at han er afklaret om sin beslutning. Jeg mener, lige nu spiller han som en regulær førsteholdsspiller, der giver noget til holdet, ikke mange andre har.
¯\_(ツ)_/¯
niko-t
bruger
28. april 2019 23:51
svar
anmeld

Sv: FCK - Tak for alt Dame!

Skal man ikke også anerkende den måde han på få år gik fra at være anfører til (hovedsageligt) at blive skiftet ind, når et resultat skulle køres hjem?
Og jeg er personligt glad for at han vælger at hive stikket hos os, fremfor at tage turen ned gennem tabellen, og ende hos Randers eller SønderjyskE...
Schelden
bruger
29. april 2019 07:47
svar
anmeld

Sv: FCK - Tak for alt Dame!

Ståle Solbakken melder, at det bliver svært at holde på Robert Skov.

Prisen bliver antageligvis så høj, at han ikke kan forsvare at holde på ham.

Gad vide, om jubeloptimisterne med 80+ millioner får ret.

Jeg drømmer tit om Karl Stegger.
Plankeværket
bruger
29. april 2019 08:26
svar
anmeld

Sv: FCK - Tak for alt Dame!

Det tror jeg de får Schelden. Nu skal han lige score hattrick mod Brøndby først naturligvis.

Med Kvists afgang, Skovs mere og mere sandsynlige afgang og Roberts skade ligner det mere og mere at der skal hentes til midtbanen.

Jeg tænker en central midt tidligt i vinduet, Holse tilbage fra leje og så en højre kant fra en meget høj hylde hvis Skov sælges.

Den centrale midt skal gide være 3/4 valg, kunne fungere defensivt og være klar samtidig med han skal være en god pasningsspiller - hvem fanden passer på den?
Man kunne også købe en dyrere central midt og lade Falk tage højrekanten igen, men jeg tror ikke det er noget Ståle ønsker.
\"Bla bla bla biggest club and the world...bla bla hairs at the back of my neck...bla bla...great european nights bla bla...justice for the 96...bla bla bla bla bla history...\"

repos
Moderator
29. april 2019 09:27
svar
anmeld

Sv: FCK - Tak for alt Kvist!

Klinisk indsats i går. Det er sådanne kampe, vi skal have mange flere af. Kampe, der lukkes tidligt, og hvor chancerne udnyttes.
Foråret bliver bedre og bedre, og ser ud til at holdet kulminerer på det helt rigtige tidspunkt.
Inden slutspillet var jeg ikke jubeloptimist, men efter seks kampe, 18 points og en målscore på 14-1, så er det hele blevet forløst.
Holdet bør være mindst lige så stærkt i næste sæson, for Fischer har jo endnu ikke rigtig stemplet ind i foråret, og Vavro og Bjelland bliver mere og mere solide.
Desuden bygger Wind bare yderligere på.

Det her er faktisk rigtig rigtig godt, og mon ikke mesterskabet er definitivt hjemme i aften.

Vores nærmeste konkurrenter, som bør være FCM og BIF, har et arbejde, der skal gøres til næste sæson.
Hos FCM er Jakob Poulsens kadence faldende, og ham er de ret afhængige af. Desuden ryger Lange Paul formentlig, og erstatningen har de i hvert fald ikke i truppen.
BIF har med fyringen af Zorniger bombet sig selv et par tilbage, og det eneste jeg frygter her er, at de får held til lokke Hjulmand til.
Jeg har dog svært ved at se ham være underlagt JBAs luner, og sidstnævnte har tilsyneladende igen været ude at blamere sig på de sociale medier.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
elendil
bruger
29. april 2019 09:48
svar
anmeld

Sv: FCK - Tak for alt Kvist!

Hvor ser Robert Skov dog underligt tung ud.


Jeg tænkte det samme, da jeg så kampen. Det, og så på Scheiden, da Jesse Joronen hamrede bolden ud over sidelinjen, og Nicolai Boilesen stod og så opgivende ud.
fck-medløber.
Matias
bruger
29. april 2019 10:29
svar
anmeld

Sv: FCK - Tak for alt Kvist!

Jeg synes i øvrigt at Varela ser helt god ud, hvilket jeg selvfølgelig ikke baserer på de fejl, han har lavet, men derimod at han har en fin boldomgang, han forstår spillet, uagtet at han endnu ikke forstår konceptets positioner, er godt aggressiv i sit spil og ser ud til at være ganske løbevillig. Resten er, groft sagt, detaljer. Jeg tror på ham. Det kommer selvfølgelig til at tage tid, før han er ligeså god for holdet, som Peter Ankersen, men jeg tror på ham.

Jeg har stadig svært ved at se Robert Skov i en klub, der betaler 100 mio. for en kantspiller, men jeg er som sagt indforstået med, at vildere ting er sket, og at 70-80 mio. kr. formentlig også er nok for FCK, hvis der kommer en klub med den slags penge. Og altså, min. 26 mål i en ligasæson, er selvfølgelig et godt argument, for en købelysten scout derude et sted.
¯\_(ツ)_/¯
repos
Moderator
29. april 2019 10:33
svar
anmeld

Sv: FCK - Tak for alt Kvist!

Varela er jeg også ganske tryg ved. Peter Ankersen har måske været sæsonens mest stabile spiller, og har virkelig bygget sig selv op. Fra at være opgivende og ufokuseret til at være en tydelig leder på holdet.

Jeg tror stadig Robert Skov bliver, men mængden er mål er selvfølgelig et tungtvejende salgsargument. I går spiller han jo en middelmådig kamp, men han har en flot assist til Damen, og så afslutter han klinisk på en chance, som ikke er specielt nem at sparke ind.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Saint
bruger
29. april 2019 13:06
svar
anmeld

Sv: FCK - Tak for alt Kvist!

Klinisk indsats i går. Det er sådanne kampe, vi skal have mange flere af. Kampe, der lukkes tidligt, og hvor chancerne udnyttes.


Det sjovt du siger det, for jeg synes netop det var frustrende at vi indtil Skovs mål brænder 5 chancer hvor vi er alene med målmanden, at alle af dem så er virkelig gode redninger er noget andet, men vi havde vel ret beset mulighederne for at have vundet noget større hvis vi var kliniske.

Jeg synes i øvrigt at Varela ser helt god ud


Helt enig, det virker som en rigtig solid handel. Det der kan blive intressant er hvordan hans spillestil kommer til at passe ind og hvem der kommer til at ligge foran ham. I den anledning kunne det måske give mening at skubbe Falk ud på Højrekanten, så vi ikke skal spille en hel højrekant ind i samme sæson.

Jeg har stadig svært ved at se Robert Skov i en klub, der betaler 100 mio. for en kantspiller, men jeg er som sagt indforstået med, at vildere ting er sket, og at 70-80 mio. kr. formentlig også er nok for FCK, hvis der kommer en klub med den slags penge. Og altså, min. 26 mål i en ligasæson, er selvfølgelig et godt argument, for en købelysten scout derude et sted.


Der er vel nok nogen Premier league klubber som kunne finde på at tage Chancen. Alene hans frispark kan jo indbringe en 5-6 mål per sæson for dem og derudover er han jo faktisk en fin tovejs spiller. Skulle han tage det skridt op, tvivler jeg på han udvikler sig som en profil, men mere en driftsikker type med klare spidskompetencer. Tror han ville passe fint ind i et Souphampton hold eller ligne, hvis han vil tage ambitionsniveauet en smule ned i sin spillestil.

I går spiller han jo en middelmådig kamp, men han har en flot assist til Damen, og så afslutter han klinisk på en chance, som ikke er specielt nem at sparke ind.


Lige præcis det er jo derfor at han godt kunne bliver solgt for et abnorm beløb, for selv i hans med middelmådige kampe har han 2-3 highlights hvor han ser uhyggelig skarp ud og over en sæson bliver det en ret lang og ret vild samling, som nok skal forblænde et par klubber. Derudover spænder hans mål og assist jo faktisk over et ret bredt spektrum, hvilket igen taler for at man set udfra det matriale kunne komme til at overvurder hans niveau.


Dog håber jeg virkelig FCM vinder i aften, det vil være super at kunne tage guldet hjemme mod BIF, mest af alt fordi jeg gerne vil have de 3 point som vil gøre os til det hold med det højeste point antal i superligaens historie efter 33 runder. Og så måtte Skov godt lige lave 2 mål den dag, bare for sjov skyld.
(...)

Dette indlæg er blevet rettet 29. april 2019 13:11 af Saint

Klubsnak | FCK - Smu(k)t Ståle!

1 2 3 ... 6291 6292 6293 ... 7429 7430 7431 Vis alle sider