Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Dauphiné!

1 2 3 ... 1104 1105 1106 ... 2307 2308 2309 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
UdAfBusken
bruger
22. sep. 2014 20:39
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Contador - Froome 1-0

Vildt kørt af Flakermore på det sidste stykke, han må have disponeret sine kræfter optimalt. Küng kunne ikke helt følge de to andre, til gengæld vil han nok gøre mere væsen af sig i linjeløbet end de to andre, hvor han må siges at være en outsider.
Mullen og Küng er nogle rigtig store talenter, som jeg nok skal nå World Touren inden for et par år, tror jeg. Flakermore har jeg ikke lige så stor fidus til, men flot kørt i dag.
Il_Preferito
bruger
23. sep. 2014 12:27
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Contador - Froome 1-0

Küng har kontrakt med BMC fra næste år, så det burde der være ret gode muligheder for, ja.

Tyskland har det næste store tempohåb klar, kunne noget tyde på. Lennard Kämna har lige smadret juniorernes TT, hvor han på de 29.5km gik med 49 i snit. Han er 18 år.

Eftermiddagen byder på kvindernes enkeltstart, hvor vi i Julie Leth - som ellers er en sød pige - næppe har de store chancer for noget som helst. Jeg har svært ved at se hvem der skal drille hollandske Ellen van Dijk, der er ved at udvikle sig til enkeltstarternes svar på landsmanden Marianne Vos.

Og så er det selvfølgelig så godt som givet at næsten-danskeren Linda Villumsen får medalje - For det gør hun altid, bare aldrig guld.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
SotD
bruger
23. sep. 2014 12:31
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Contador - Froome 1-0

Nu bliver jeg snart gearet op. U23 herrenes linjeløb nærmer sig. Årets løb for mit vedkommende :)
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
UdAfBusken
bruger
23. sep. 2014 14:19
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Contador - Froome 1-0

Kamna er et kæmpetalent. Jeg er virkelig imponeret, og en smule overrasket, over hans præstation i dag. Jeg vidste godt, at han kørte en god enkeltstart, men der, hvor han har gjort mest væsen af sig i denne sæson, er når det har gået opad, hvor han har været en af verdens bedste juniorer ( kun, måske, overgået af Adrien Costa, der også kørte fremragende). Han kunne godt ligne en fremtidig etapløbsvinder.
Il_Preferito
bruger
23. sep. 2014 14:37
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Contador - Froome 1-0

Jeg har kun set ham af navn et par steder, men jeg bed primært mærke i hvor voldsom fart(og derfor tidsforskel)han var i stand til at generere i dag.

44 sekunder hurtigere end Costa på 2. pladsen i løbet af 29.5km, hvilket giver næsten 1km/t ekstra - Det er vildt.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
UdAfBusken
bruger
23. sep. 2014 14:51
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Contador - Froome 1-0

Ja, det er nemlig en helt vild tidsforskel, når man kigger på, hvordan de andre ryttere ligger i forhold til hinanden.

Og så er det også ret vildt, at 1 og 2 til VM i enkeltstart også har været de stærkeste (ret klart endda), når det har gået opad, selvom det selvfølgelig er meget nemmere at dominere i forskellige terræner hos juniorerne end hos profferne.

En 12. plads til Niklas Larsen er godkendt, selvom det ikke er fantastisk. Jeg glæder mig dog til at se, hvad danskerne kan gøre i linjeløbet, hvor de de er en del stærkere.
Il_Preferito
bruger
23. sep. 2014 16:53
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Contador - Froome 1-0

Nå, jeg fik jinxet både Ellen van Dijk og Linda Villumsen, der blev henholdsvis nr. 7 og nr. 9.

Enkeltstarten blev vundet af bomstærke Lisa Brennauer fra Specialized Lululemon - der jo også vandt holdkørslen forleden - så det blev samtidig 2 guldmedaljer til Tyskland i dag.

Selvom det potentielt hører til i en anden tråd, så skal det med at 22-årige Anna Solovey lykkedes med at blive nr. 2 i sin blot 2. start i år. Første start var Chrono Champeonis for 9 dage siden. Hvor hun vandt. Så deeeet...
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
Il_Preferito
bruger
24. sep. 2014 09:56
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Contador - Froome 1-0

Enkeltstart for de voksne mænd i dag. De skal ud på 47.1km og der er én favorit til guld og yderligere 3-4 favoritter til podiet.

Tony Martin har vundet VM i enkeltstart 3 år i træk og alle forventer det bliver 4 gange efter i dag. Ruten passer okay - 30km fladt indløb og så lidt små stigninger mod mål - hvilket så betyder at han måske får behov for at have en lille buffer på det stykke. Men han har omvendt været så godt kørende opad i år, at det ikke burde blive et problem.

Sir Bradley Wiggins er den alle venter kommer tættest på den tyske panservogn. Tiden på banen bliver en fordel for Wiggo på det flade stykke, hvor han skal gøre alt for at være tættest mulig på Martin og så håbe at han kan tage tid de sidste 17km. Jeg vil mene han er et skridt foran de andre podiekandidater, men stadig et lille stykke bag Big Tony.

Unge Tom Dumoulin er bookmakernes favorit til bronzemedaljen og med tanke på hans resultater i enkeltstarter i år, er det svært at være uenig. Han har vundet flere enkeltstarter i år, men fælles for dem han er blevet nr. 2 i, er der én ting: Tony Martin har vundet dem allesammen. De 3 favoritter har mødt hinanden én gang i år, men kun på 9.1km i Tirreno, og her var Wiggins bedst(de blev 3, 4 og 5, i øvrigt). Der går ikke mange år før Dumoulin er favorit til at blive verdensmester, men i år må han nok nøjes med bronze(eller sølv, hvis det regner).

Føromtalte Tirreno-TT blev vundet af italienske Adriano Malori, der også bejler til en podieplacering i dag. Han vandt den afsluttende enkeltstart i Vueltaen, men kunne ikke slå Vandewalle over 25km i Polen Rundt lidt tidligere. Han er lidt et wildcard, men rammer han dag(kombineret med at en af de to ovenstående skuffer), så er han farlig.

Rohan Dennis har udviklet sig voldsomt som enkelstartsrytter i år og var i søndags en vigtig faktor i BMC´s sejr i holdløbet. Jeg er spændt på hvordan han tackler distancen, for han er i forrygende form - men nøjagtigt som Malori, vil jeg tro det kræver en dårlig dag hos en af de 3 favoritter, hvis han skal have medalje.

Vores danskere skal også nævnes, dog uden jeg bruger voldsomt krudt på Lasse Norman, der efter sin flotte start i Dubai, har kørt en mildest talt skadesplaget og skuffende sæson. Rasmus Quaade, derimod - Ham er der krummer i. Selvom han punkterede blev han nr. 6 sidste år, og han er meldt i gudeform(senest bekræftet med sejren i Chrono Champenois)denne gang. Med afstand Danmarks bedste enkeltstartsrytter og er ekspert i ikke at efterlade selv den mindste mængde energi i tanken, når han krydser stregen. Vi fortsætter flosklen, men der skal nok en dårlig dag til for at der skal falde en medalje af - Men hvor kunne det være fedt. Afgang 15.10 i dag(så jeg misser desværre det meste af hans tur).

Hvis vejret arter sig som det har gjort de første dage, kunne det blive en fordel at starte tidligt. Af navnene fra den første time, er det umiddelbart kun svenske Ludvigsson og franske Jerome Coppel, der springer i øjnene. Et frisk gæt er dog at det skal blæse en halv pelikan og regne voldsomt, før de kommer i spil til medaljer.

Podiegæt:
1. Tony Martin, 2. Bradley Wiggins, 3. Tom Dumoulin(krydser fingre for Quaade).
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
repos
Moderator
24. sep. 2014 10:07
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Contador - Froome 1-0

Bliver sgu spændende med Quaade. Top 10 er i hvert realistisk med det startfelt, og hans evne til at æde sig selv helt op er second to none.

Desuden har han udviklet sig enormt i samlet start også, så han bliver vildt interessant at følge fremover.

CULT har forøvrigt, som ventet, skrevet med Mads Pedersen. Det er fedt med de helt unge, der kommer ud og køre på højt niveau.

Desværre får jeg nok ikke set så meget af enkeltstarten, og det er også noget af en bet, at U/23 kører på fredag. Det havde passet bedre med lørdag. Til gengæld regner jeg med at gå all-in på søndag, og så håber jeg, knægten køber den.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.

Dette indlæg er blevet rettet 24. sep. 2014 10:26 af repos
Duck
bruger
24. sep. 2014 10:15
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Contador - Froome 1-0

Det er altid en fornøjelse at læse optaker (og generelle kommentarer) til de forskellige løb herinde.

Andet | Cykeltråden - Dauphiné!

1 2 3 ... 1104 1105 1106 ... 2307 2308 2309 Vis alle sider