Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Dauphiné!

1 2 3 ... 1201 1202 1203 ... 2310 2311 2312 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
repos
Moderator
7. april 2015 12:42
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Den nye overskrift henviser til den pudsige historie om Stybar, der tabte sine tænder i Flandern Rundt. Hans tandprotese røg ud på et af brostensstykkerne, og det bevirkede bl.a., at han havde problemer med at bide hul på sine gels.
Udover det må det være en anelse ubehageligt at køre rundt uden tænder i overmunden.

Hvis de ikke når at få styr på det inden søndag, så ryger han en smule ned i favorithierarkiet.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
UdAfBusken
bruger
7. april 2015 13:03
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Spøjs historie. Stybar sad også langt tilbage i feltet, da de kørte ind i finalen med 50-60 km til mål. Det var der så en god forklaring på.
Il_Preferito
bruger
9. april 2015 09:45
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Fantastisk forside på dagens VG, hvor nordmændene viser hvor store problemer de har med at placere sportspræstationer i et historisk perspektiv.

Det skal selvfølgelig ikke tage noget som helst fra Alexander Kristoffs præstationer den seneste uges tid - 5 sejre på godt 10 dage - men det bliver altid lidt sværere at holde af ham, når man kommer i tanke om, at han er nordmand.

Kristoff har i øvrigt kontraktudløb efter denne sæson og hans agent skulle allerede have indkaldt Katusha til forhandlinger. Der tales mellem 2 og 2.5 mio € pr. år. For Katushas skyld, må vi hellere krydse fingre for at Kristoff ikke vinder Paris-Roubaix også..
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
Hicks
bruger
9. april 2015 10:16
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Den er simpelthen fantastisk på så mange niveauer, den forside. Skide være med at Merckx aldrig har kørt 3 dage ved Panne.
None of them knew they were robots!
SotD
bruger
11. april 2015 11:26
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Spændende afslutning af Baskerlandet i dag. En relativt hård enkeltstart på 18,3km. De første 11km er, så vidt jeg kan se ren power enkeltstart, som må ligge særdeles godt til typer som Tony Martin og Michal Kwiatkowski. Derfra er der dog 7,3km (Måske 7,5), som går op og ned - Mest op... Jeg er noget spændt på om det går så meget opad, at Kwiatkowski og Tony Martin ikke kan ende 1-2. Tom Dumoulin er selvfølgelig også oplagt, men han har ikke virker specielt velkørende. Jeg havde regnet med at han kunne kæmpe med om en top 10 samlet, men han er helt nede som nr. 34 over 12 minutter efter. Spørgsmålet er om han kører sig fuldt ud - Men det gør han vel...

Bob Jungels kunne også være et fint bud, i dag.

I forhold til den samlede stilling er jeg dog i syv sind. Sergio Henao har været særdeles velkørende, ligesom Purito i øvrigt. De ligger på præcis samme tid. Jeg ved ikke ret meget om deres interne enkeltstartsforhold, men jeg ville umiddelbart gætte på at Henao var stærkest af de to, når jeg lige kigger lidt igennem hans enkeltstartspræstationer, bl.a. nr. 9 i Giro d´Italia 2013 etape 8 - En enkeltstart på 55km, som primært var flad, men med nogle små knolde på. Årsagen til at jeg ikke kan vurdere det, er at jeg har svært ved at blive klog på hårdheden af enkeltstarten. I går virkede Henao ligeså stærk opad som Purito, det synes jeg ikke helt har været tilfældet de andre dage, selvom han har hængt på.

Simon Yates er nr. 3 bare 7 sekunder efter. Han stak fra de to i går, med 3-4 sekunder eller lign., men så utrolig skarp ud. Det overrasker mig helt vildt, for jeg havde ellers fået indtrykket at hans bror var det største talent. Men kan Yates holde en podieplads her, så må det vel være det største resultat de to nogensinde har hevet hjem. Personligt kunne jeg godt håbe at han hev sejren, men det tror jeg dog ikke rigtigt på. Længere tilbage er Quintana (som led i går), Simon Spilak, Ion Izagirre og Tejay van Garderen også alle bud på nogle der kan stikke lidt til de forreste. Længere tilbage tror jeg ikke bliver interessant at følge, måske lige med undtagelse af Mollema, som styrtede i går, men som ellers har set stærk ud. Han kan måske godt køre sig tilbage i nærheden af top 10 (Han ligger nr. 15), men det kræver en monsterpræstation da han skal hente et minut ca.

Så snart dagens etape er slut, begynder jeg at se frem imod i morgen, som vanen tro følges fra start (om muligt) til slut :)
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
UdAfBusken
bruger
11. april 2015 12:36
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Det overrasker mig helt vildt, for jeg havde ellers fået indtrykket at hans bror var det største talent.


Det er sjovt, som den holdning har bredt sig. Adam havde selvfølgelig bedst resultater sidste år, men Simon fik også en del af sæsonen spoleret af styrt og nåede aldrig at komme helt op i gear. Op gennem junior og u23 var Simon den dominerende af de to og er altid blevet anset som det største talent.


Dagens enkeltstart er svært at blive klog på. Ruterne plejer jo at være meget teknisk med smalle veje og mange sving her i Baskerlandet, men ruten skulle ikke være lige så ekstrem som nogle af de andre år (fx 2013, hvor Quintana slog Porte). Hvis Quintana ikke havde set så svag ud i går havde han stadig været min favorit til den samlede sejr, men han siger selv, at han ikke er på toppen bl.a. på grund af allergi. Men den har man jo hørt før. Jeg tror og håber på, at Henao slår Purito og at det er nok til at tage den samlede sejr. Han har været den stærkeste opad i løbet indtil videre.
SotD
bruger
11. april 2015 13:46
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Det er sjovt, som den holdning har bredt sig. Adam havde selvfølgelig bedst resultater sidste år, men Simon fik også en del af sæsonen spoleret af styrt og nåede aldrig at komme helt op i gear. Op gennem junior og u23 var Simon den dominerende af de to og er altid blevet anset som det største talent.


Hmm. Det var jeg ikke klar over. Men jeg har også primært forholdt mig til resultatlisten for de sidste år, og her blev Adam eksempelvis nr. 2 i Tour de l´Avenir, hvor Simon blev nr. 10. Et løb, som plejer at være en fin indikator på hvilke ryttere man skal have fokus på i netop løb som Baskerlandet Rundt.


Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
tobi
bruger
11. april 2015 14:29
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

De sidste 7,5 km i dag er de samme som de sidste 7,5 km i går. Det vil altså sige, at de skal op ad målstigningen, der stiger med op til 29 %. Man kan sagtens forestille sig, at nogle ryttere endda kan finde på at skifte fra enkeltstartscykel til almindelig cykel ved foden af den første stigning.

Jeg tror den kan vise sig for hård til at Tony Martin kan vinde den. Måske kan Kwiatkowski, da han har en stor fordel i forhold til de andre klassementsryttere på første halvdel, men til gengæld tror jeg han vil tabe lidt tid på stigningerne.

Men det er virkeligt svært at bedømme, hvordan det kommer til at gå - specielt i det samlede klassement, og det må være en af de mest åbne enkeltstarter på WorldTouren i mange år. Specielt fordi det nærmest har flasket sig sådan i den samlede stilling, at de dårligste enkeltstartsryttere er bedst placeret, hvorefter rytterne i takt med at de er længere og længere væk fra førstepladsen samtidig er bedre og bedre enkeltstartsyttere.

Mit bud bliver dog at Henao eller Rodríguez drager fordel af det forspring de har skabt sig, og at en af de to vinder.
UdAfBusken
bruger
11. april 2015 14:35
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Selvom Simon Yates kun blev nr. 10 samlet vandt han alligevel to etaper i løbet. Og Avenir er vel netop ikke en god indikator for løb som Baskerlandet Rundt. I Avenir er stigningerne lange og ensformige, klassiske Tour de France stigninger. Meget ulig Baskerlandet Rundt. Adam er en mere "ren" bjergrytter og er klart bedre end Simon i de høje bjerge. Simon er mere eksplosiv, og stigningerne i Baskerlandet Rundt passer ham langt bedre. Det bliver spændende at se, hvad han kan i Ardennerne, selvom Gerrans, hvis han er i form, selvfølgelig er Orica´s mand.
UdAfBusken
bruger
11. april 2015 14:37
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Spilak ligger i øvrigt rigtig godt til, og når han ligge så godt uden regn og kulde, må han være i rigtig god form. Han kan køre sig på podiet i dag og jeg ville ikke blive chokeret, hvis han faktisk kan vinde løbet.

Andet | Cykeltråden - Dauphiné!

1 2 3 ... 1201 1202 1203 ... 2310 2311 2312 Vis alle sider