Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - 8!

1 2 3 ... 1203 1204 1205 ... 2422 2423 2424 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
UdAfBusken
bruger
11. april 2015 21:13
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Porte skal køre Giroen som kaptajn. Derudover er jeg ret sikker på, at König er tiltænkt en rolle som superhjælper, eventuelt med en fri rolle, i Giroen.

Henao kan måske få frihed i Vueltaen, men der er stadig muligvis Porte og/eller König foran ham, afhængig af om de skal køre Tour eller ej.
Il_Preferito
bruger
11. april 2015 21:14
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Henao kom ind af bagdøren hos Sky og har qua sin hurtige spurt og knap så enorme holdbarhed, altid primært været i spil til at blive Ardenner- og hjælperytter. Især fordi holdet i udpræget grad har manglet ryttere der faldt i den første af de to kategorier.

Mig bekendt har man aldrig satset på ham som Grand Tour-rytter, men han har været med som fri rytter i Giroen, hvor Sky sendte Uran ned, inden han lærte at køre enkeltstart. Et eller andet skulle han jo lave.

De resultater du lister op, stinker langt væk af at du allerede selv har været på Pro Cycling Stats efter dem, så det behøver jeg jo ikke fortælle dig noget specielt om. Men han tabte altså 20 minutter i den Vuelta du refererer til.

Porte og König skal til Giroen og deler som udgangspunkt kaptajnrollen. Hvem de får med, ved jeg ikke 100%. Det efterlader Vueltaen, hvor Froome også er meldt stærkt interesseret, ligesom König og især Roche formentlig er på blokken der også. Og Henaos store mål i år er Ardenner-ugen - det er også derfor han flyver lige nu.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
Il_Preferito
bruger
11. april 2015 21:40
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Når det så er sagt, så er jeg selvfølgelig enig i, at han kun er 27 og at det berømte kliché med at "alt kan ske" også kan bruges her. Det har bare mig bekendt aldrig været meningen, at han skulle være andet en luksushjælper i Grand Tour-sammenhæng.

Og med tanke på den talentmasse der efterhånden er udi etapeløbsryttere, så ser jeg ikke lige Henao køre en top 5 hjem.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
SotD
bruger
11. april 2015 22:03
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Hvis jeg havde været inde og tjekke resultaterne havde det jo ikke givet nogen mening at spørge. Men jeg kunne selvfølgelig have tjekket selv i stedet for at spørge. Jeg kan se, at jeg ikke havde helt ret, men heller ikke langt fra.

Jeg havde helt glemt Roche. Han har selvfølgelig allerede bevist at han kan køre et hæderligt klassement, og med lidt SKY erfaring til at skubbe ham et skridt videre er det vel også et ganske fint bud på et flot Vuelta resultat. Ham kan jeg i hvert fald huske at have set to gange i top 10 i Vueltaen, uden at skulle ind og krydstjekke, efterfølgende...

Det er måske bare min egen higen efter at se ham køre Grand Tours der præger min argumentation. Jeg er helt vild med Henao som rytter, og synes hans udprægede acceleration opad er charmerende på store bjergetaper. Jeg elsker selvfølgelig også ardenner-ugen, men jeg bliver aldrig ligeså fascineret af den, som jeg gør med de store etapeløb. Og jeg mener bestemt at han har alle forudsætninger for at kunne gøre sig i top 5 regi.

Set i lyset af at SKY allerede har 3-4 andre der også kan køre top 5, så giver det selvfølgelig god mening at lade ham bruge sine kræfter i løb han rent faktisk har mulighed for at vinde, og hvor holdet måske mangler det sidste. Hvem forventer man skal køre ardenner? Nicolas Roche er vel oplagt selvom det ikke er meget han hidtil har fået ud af de forsøg han har fået, Wout Poels bør også have styrken til at gøre det godt i ardennerugen, og hvad med König? Nordhaug?
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Il_Preferito
bruger
11. april 2015 22:38
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Nordhaug er i hvert fald købt ind til at forstærke klassikertruppen og jeg er ret sikker på Poels også er med i minimum en af dem. Henao er ganske givet tiltænkt en kaptajnrolle i et eller flere af dem, når han var kaptajn i Pais Vasco - det er jo der alle tager hen for at forberede sig til Ardenner-uger.

Roche ved jeg ikke med. Det er muligt han kommer med, men han har vist været småsyg i opstarten og har jo derudover ry for nogle gange at være lidt for tyk i de første måneder. Af samme årsag har der ikke været så meget at skrive hjem om endnu.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
SotD
bruger
12. april 2015 09:49
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Jeg ved godt, at det normalt ikke er velanset at snakke om odds herinde, men er nogen af jer faldet over nogle interessante odds man kan spille? Det gør altid løbet lidt mere interessant, hvis det har en tendens til at blive låst.

Jeg overvejer at smide lidt penge efter et par vindere:
Niki Terpstra 10.00
Sep Vanmarcke 11.00
Lars Boon 12.00

Jeg smider muligvis også penge efter Degenkolb til odds 8.00, men jeg ved sgu ikke helt hvad jeg skal forvente af ham.

I forhold til top 3 overvejer jeg:
Tiesj Benoot 17.00

Derudover er der nogle headsup, som altid er sjove:
Tiesj Benoot foran Daniel Oss til 2.10
Ian Stannard foran Stijn Vandenbergh til 2.90
Filippo Pozzato foran Jurgen Roelandst til 2.00
Adrien Petit foran Dylan van Baarle til 2.10

Der er et lille mismatch i forhold til oddsene synes jeg. Oddset på at Wiggins vinder er 8.00, hvor Vanmarcke er 11.00, men i heads up er Vanmarcke 1.68 og Wiggins 2.05 - Det giver ikke rigtigt nogen mening i min verden.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
UdAfBusken
bruger
12. april 2015 10:33
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Der er et lille mismatch i forhold til oddsene synes jeg. Oddset på at Wiggins vinder er 8.00, hvor Vanmarcke er 11.00, men i heads up er Vanmarcke 1.68 og Wiggins 2.05 - Det giver ikke rigtigt nogen mening i min verden.


Det giver vel okay mening. Vanmarcke har en bedre spurt end Wiggins, så hvis de kommer ind i samme gruppe vil Vanmarcke sandsynligvis slå Wiggins. Med Wiggins er det også lidt alt eller intet. Kommer han væk i finalen kan han vinde løbet, gør han ikke ender han nok er stykke nede, hvorimod Vanmarcke er et godt bud på en podieplacering, men han har ikke det, der skal til for at vinde løbet.

Lars Boom til odds 12 synes jeg er rigtig interessant og jeg har selv smidt lidt penge der. Han har tidligere haft problemer med holdbarheden over 250+ km, men i Flandern Rundt var der ingen tegn på, at han gik kold i finalen. Derudover passer ruten i PR ham også bedre end Flandern Rundt.
repos
Moderator
12. april 2015 10:53
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tandløs Stybar!

Det kunne være fedt med en sejr til Wiggins. Der er noget smukt over hans forvandling fra banerytter til Tourvinder og tilbage igen. At slutte med en sejr i verdens smukkeste løb vil være fantastisk.

Jeg har dog meget svært ved at se, hvem der skal bremse Kristoff. Etixx bliver nødt til at sætte mere pres på ham end i Flandern, men det kræver at både Terpstra, Stybar og Vandenbergh er på toppen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
SotD
bruger
12. april 2015 13:39
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Paris-Roubaix!

Sidder de og sovser i studiet igen, eller er Peter Sagan ikke med? De har lige nævnt at Tinkoff-Saxo må køre for Matti i dag, fordi han vel er den der har bedste chancer for et top resultat.

Mig bekendt har Sagan da kørt bedre resultater hjem i Paris-Roubaix end Matti.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
SotD
bruger
12. april 2015 14:27
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Paris-Roubaix!

Ret vildt scenarie med togbommen. Det har jeg aldrig set før. Altså jeg har set at nogle er holdt tilbage for et tog osv., men det er første gang jeg ser bommen knalde ned i hovedet af feltet. Yderst specielt :)
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold

Andet | Cykeltråden - 8!

1 2 3 ... 1203 1204 1205 ... 2422 2423 2424 Vis alle sider