Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Dauphiné!

1 2 3 ... 1207 1208 1209 ... 2310 2311 2312 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
UdAfBusken
bruger
12. april 2015 20:54
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Paris-Roubaix!

Boom sagde efter løbet, at der var relativt kraftig modvind gennem det meste af finalen og at det var nyttesløst at angribe. Det var også grunden til, at Wiggins blev kørt ind så hurtigt.
repos
Moderator
13. april 2015 08:23
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Degenkolb!

Flot sejr til Degenkolb, og herligt at se, han selv foregreb begivenhedernes gang ved at køre sig frem til Lampaert og Van Avermat.
Stybar må bare være en kommende vinder af det løb, for han er brølstærk og lukkede i to omgange huller alene. Hans opkørsel til Wigggins var imponerende, men set i bakspejlet desværre også spildte kræfter. Det havde dog nok ikke ændret voldsomt ved det samlede billede, for han skulle have brændt en stor afslutning af for at smide Degenkolb.

Kristoff viste sig helt menneskelig, og det stod ret tidligt klart, at han ikke ville vinde. Han var hele tiden på bagkant, og blandt favoritterne sad han konstant i den tunge ende. Det var ret tydeligt, at han ikke havde de fornødne kræfter, og han udtalte efterfølgende, at Flandern passer ham langt bedre. Det samme har Stybar udtalt, men her jeg ikke helt enig, for, som Rolf var inde på, så er han rent teknisk et vidunder, og det betyder enormt meget i PR.

I øvrigt elendigt kommentatorarbejde, at de ikke fik Sagans mekaniske problemer med. De sidder tre mand og overser, at han hamrer på geargrebet for at tvinge den på den store klinge. Sagan kunne have kørt på podiet igår, for han virkede faktisk både velkørende og med godt overblik.

Med danske briller var eneste positive, at Mørkøv sad med så længe og blev bedste dansker. Breschel kunne muligvis have leveret et topresultat, for løbet var netop så tilpas åbent at en rytter som ham kunne have gjort noget. Lars Baks styrt var bare fjollet, og efterfølgende så man intet til ham.

Om løbet savnede de to store er til diskussion. Jeg er selv i tvivl, og var efterfølgende glad for, at det netop blev Degenkolb, der vandt, så man fik den "rigtige" sejrherre.
På den ene side var det fedt med åbent løb, hvor det var svært at lure, hvem der ville løbe med det. På den anden side var det også en anelse sløjt at se så mange samlet efter både Arenberg og Carrefour de´L´Arbre. Savnede at se Cancellara trykke gaspedalen helt i bund, men som Pref var inde på, skulle der nok en helt del til at smide Degenkolb i går.
Dog ville en tidligere udskilning selvfølgelig have ændret løbets karakter gevaldigt.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.

Dette indlæg er blevet rettet 13. april 2015 08:38 af repos
Il_Preferito
bruger
13. april 2015 08:30
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Degenkolb!

Hvilket også er præcis hvorfor at selv Cancellara og Boonen ikke ville kunne have gjort det færdig i år. Der var, hvis jeg ikke husker forkert, også modvind sidste år og der kunne folk heller ikke slippe væk på pavéerne. Edit. Altså modvinden.

Jeg forstår ydermere ikke, hvorfor de sidste 7-10 år skal trækkes ind, når løbet så tydeligt har ændret karakter og det primært fordi favoritterne nu er hurtige folk. Når man så dertil lægger, at holdene omkring de folk bare bliver bedre og bedre indstillede til de her løb, så er det svært at tro på, at selv de bedste brostensryttere bare kører hjem, hvis de er "i topform".

Jeg har været inde på det før herinde, men cykelsporten er ved at udvikle sig mod at rigtig mange løb bliver afgjort i større eller mindre spurter, simpelthen fordi alt for mange ryttere og hold har interesse i netop det. Og så fordi dagene hvor Devolder, Cancellara og Boonen bare kører hjem, er forbi. I 2012 kørte Boonen hjem med over 1½ minut, bevares, men det år var Cancellara heller ikke med og jeg tror ikke jeg fornærmer ret mange ved at sige, at feltet rent brostens-wise var pænt svagt i netop 2012.

Jeg er ikke uenig i, at der i går manglede (flere) folk, der kunne åbne løbet. Men i Vanmarcke, Terpstra og Boom burde der være rigeligt med folk, der kunne sætte folk på plads på brostenene (og ville undgå en spurt). Boonen kører i hvert fald ikke fra en eneste af de tre længere, det tør jeg godt skrive under på. Men igen, hold som Giant, Katusha og BMC er for godt indstillet på det - Giant beskytter Degenkolb helt suverænt og da det blev tid, tog tyskeren selv affære. Jeg kan ikke se hvad Cancellera eller Boonen kunne have ændret i går, det er sådan set det hele.

I lidt samme boldgade, skal det blive interessant at se hvordan Amstel ender med at udspille sig. Igen kommer der mange der gerne vil have den reducerede spurt og spørgsmålet bliver så om de kan hive Gilbert tilbage efter Cauberg.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.

Dette indlæg er blevet rettet 13. april 2015 08:31 af Il_Preferito
repos
Moderator
13. april 2015 08:57
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Degenkolb!

Modvinden var i hvert fald en klar hindring for soloangreb, og der var meget vind i går. Boonen ville ikke have gjort nogen nævneværdig forskel, og internt på holdet vil jeg sætte stort spørgsmålstegn ved, om han er den stærkeste rytter. Hans anciennitet ville dog formentlig have afgjort den sag, men Etixx har så rigeligt med ryttere til at opveje savnet.
Modsat med Trek, der selvfølgelig var reduceret til statister efter Cancellaras afbud. Er i øvrigt helt enig i, at løbets karakter er ved at ændre sig. I den forbindelse var egentligt et frisk pust med Wiggins romantiske tilgang til løbet, hvor han tydeligvis ønskede et stort solonummer udefra.

Det er heller ikke fordi, jeg savner dagene med Mapei, hvor eneste spænding var, hvordan podieplaceringerne skulle fordeles internt.

Man skal jo også fem år tilbage for at finde Cancellaras seneste soloridt med beskyldninger om motor på cyklen til følge.

Som du skriver Pref, så er der nogle stærke og hurtige folk, der ønsker en afgørelse på stregen, og med et tilhørende hold skrædddersyet til formålet.

Dog var der dog stadig rigeligt med hold til at udfordre, og både SKY, Etixx, Astana og de to Lottohold havde andre interesser, men man smider jo ikke bare folk som Degenkolb og Kristoff, når de samtidig har stærke hjælpere.

Saxo-Bank var en underlig størrelse igår, og det virker som om, man fuldstændig har undervurderet betydningen af stærke hjælpere til Sagan i forårsklassikerne. Selv om vi er glade for Breschel, så er han jo, med sin skadeshistorik, efterhånden et usikkert kort at sætte sin lid til. De øvrige gjorde sig, bortset fra Bodnars korte opblomstring, mest bemærket ved at sidde på bagsmækken, og være fuldstændige ligegyldige i forhold til Sagan.

Det skrevet, så virker Sagan heller ikke som en rytter med en forkromet plan for, hvordan han vil køre løbet. Det er fint med intuition etc., men Saxo-Bank virker fuldstændig blottet for taktiske værktøjer i forhold til at køre ham i stilling. I stedet stikker Sagan snuden frem på mystiske tidspunkter for at markere sin tilstedeværelse.
Man skulle ellers mene, at Lars Michaelsen burde have nogenlunde styr på, hvordan man skal køre PR.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Il_Preferito
bruger
13. april 2015 10:02
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Degenkolb!

Netop, repos. Jeg synes også gårsdagens løb (og også sidste års) understreger, at selv de største specialister ikke bare kører væk på brostenene, selvom de er i "topform". Cancellara er selvfølgelig lidt et anden bæst, men jeg kan ikke se hvad han skulle have stillet op i gårsdagens finale og han ville ikke have haft en kinamands chance for at køre hjem langt ude fra.

Jeg synes Sagan var god i går. Omstændighederne arbejder imod ham, når han både skal slås med maveproblemer og i finalen sidder med en forskifter, der ikke virker. Jeg er dog enig i, at han mangler overblik, men det er efterhånden en gammel sang fra min side.

Matti begår eftersigende en kæmpe fejl, da han styrter. Vansummeren var i hvert fald rasende og på billederne ligner det da også Mattis fejl. Det er ganske rigtigt svært at have specielt høje forventninger til ham, efterhånden. Og mon ikke han også er i overhængende fare for at blive hældt ud efter denne sæson, selvom foråret har være hældende mod det positive, trods alt. Bare ikke i de vigtige løb.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
repos
Moderator
13. april 2015 10:15
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Degenkolb!

Matti har heller aldrig levet op til de forventninger, der har været til ham i forårsklassikerne. Enkelte placeringer i top ti, men ikke noget, der vækker opmærksomhed uden for landets grænser.
Desværre er hans karriere blevet spoleret af skader, men nogle ryttere vælter bare oftere end andre, og så kan man diskutere, om det skyldes tilfældigheder eller ej.

Sagan virkede nemlig god i går, men uden et ordentligt hold var hans chancer ikke store. Hans mave og mekanik var ham heller ikke venlig stemt, og igen er det utroligt, at der sidder tre kommentatorer på TV 2, der ikke får øje på, han hamrer til geargrebet , da de indleder jagten på Van Avermat og Lampaert.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Il_Preferito
bruger
13. april 2015 11:04
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Degenkolb!

Man kan måske forsvare trioen med, at de sidder med uendeligt små skærme og samtidig skal være med på Radio Tour, sikkert også lytte til folk i produktionen og måske følger i hvert fald Ritter også med på telefon og/eller Twitter. Men det var uheldig, ja - Ligesom at de brugte flere minutter på at opdage, at det VAR Bradley Wiggins, da han angreb.

Michael Rasmussen skyder i øvrigt med skarpt mod Team Cult i sin seneste artikel på eb. Det er, i hvert fald for mig, svært at være uenig i ret meget af det han skriver.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
repos
Moderator
13. april 2015 11:09
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Degenkolb!

Jo, ja, men med tre styks på pinden bør mindst en af dem opfatte Sagans tydelige frustrationer. De kommenterede endda samtidig på hans kørsel uden at opdage det.

I øvrigt savner jeg interviews med Bak og Matti efterfølgende. Generelt er det svært at finde den store opfølgning både på Feltet og Cykelmagasinet.

Helt enig med Michael Rasmussen. Det er det samme, jeg har givet udtryk for herinde tidligere. Ambitionerne rækker udadtil ikke længere end at være repræsenteret i morgenudbruddet, og det er helt blæst. I så fald giver det ingen mening med opgraderingen til Prokontinental.
Problemet er, at CULT ganske enkelt savner ryttere, der kan vinde cykelløb. Man har ikke fundet en afløser for Cort, og Carbel og Pedersen er måske hurtige efter hjemlige forhold, men på den store scene rækker det ikke langt. Downing har kørt nogle top ti hjem, men skuffende at en 36-årig skal stå for de opløftende resultater.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.

Dette indlæg er blevet rettet 13. april 2015 11:14 af repos
jomic...
bruger
13. april 2015 11:33
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Degenkolb!

Det kunne i hvert fald være interessant at høre Mattis side af styrtet, når nu Vansummeren er ude med riven som han er. Jeg vil nu tro at det også er sagt i frustration efter løbet. Folk styrter jo i cykling og specielt i Paris-Roubaix, nu har jeg ikke set det så mange gange, er dog enig i at Breschel bærer skylden - men at det er ekstraordinært dumt eller dårligt kørt er jeg ikke enig i. De ligger og skal ind på en snæver Pavé lige efter et sving fra en bredere vej, der sker sådan noget.

Jeg var dog ret godt underholdt af Rolfs reaktion på Lars Baks styrt, helt utroligt at han formår at opføre en tro kopi af sit Tour-styrt. Ellers er jeg enig af de svage analyser af Sagan, men han var heller ikke ligefrem en del af finalen på det tidspunkt og de nævner det faktisk ret tidligt - mener det var i forbindelse med Vanmarckes angreb - at han ser ud til at have tekniske problemer, selvom han er med i gruppen der lukker hullet. Så ligger han bagerst med et hul på en cykellængde og bokser med teknikken, da de kommer ud på asfalten. Tror ikke han var kommet med hvis de havde valgt at køre i den gruppe.
Dette indlæg er blevet rettet 13. april 2015 11:34 af jomic...
jomic...
bruger
13. april 2015 13:35
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Degenkolb!

Der skulle i øvrigt være en tog-gate mere på vej, ca. 90km fra mål skulle en del af feltet have lavet samme nummer som Van Petegem, Hoste og Gusev i 2006.

Man kan håbe det ikke får indflydelse på podiet mv.

Andet | Cykeltråden - Dauphiné!

1 2 3 ... 1207 1208 1209 ... 2310 2311 2312 Vis alle sider