Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Nedtælling til Touren!

1 2 3 ... 1272 1273 1274 ... 2313 2314 2315 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
SotD
bruger
28. maj 2015 21:02
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro d´Italia

Med hensyn til bjergtrøjen, som bliver vendt herinde lige nu: I min verden, er det vigtigt at bemærke, at klassementholdene har kørt etaperne voldsomt hårdt. Folk har været balrede allerede efter den første uge og det er kun de allerbedste der kan gå i bræk. De er mere interesserede i etapesejren (eller endda top 10) end bjergtrøjen og det sætter desværre sit aftryk på kampen om den. En kamp som i manges øjne i forvejen ikke er værd at tage.


Helt klart, men det gør det ikke mindre ærgerligt at bjergtrøjen har så ringe betydning, for den er da i dén grad mulig at få fingre i, hvis man vil. Chancen for at snuppe bjergtrøjen er noget større end chancen for en etapesejr i år. Personligt tror jeg at Astana vil have de to sidste bjergetaper når de nu ikke kan vinde løbet.

Og i dag kørte de altså 50 i snit den første time. Ud over at det handler om en god portion held, skal man virkelig også føle sig ovenpå pedalerne fra start, hvis man kører væk, mens feltet knalder afsted i det tempo. Betancur tror jeg har øjne på i morgen eller lørdag - Ikke at jeg forventer han kan.


True. Jeg er i øvrigt enig fsva. Betancur. Han prøver med sikkerhed i morgen eller lørdag, og han kommer også væk. Men om han klarer den er mere tvivlsomt. Han er dog i særdeles god form i forhold til hvad man har set fra ham i et år, eller hvor meget det nu er efterhånden.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
UdAfBusken
bruger
28. maj 2015 21:20
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro d´Italia

Du behøver ikke gøre mig dummere end jeg er, hvis du altså også gerne vil fortsætte med at have nogen at debattere cykling med herinde.


Den lagde du selv rimelig meget op til ved at påstå, at hvis Moinard kunne ramme udbruddet, kunne Intxausti, Betancur eller Geschke også. Sådan hænger det ikke sammen, og det er du jo tilsyneladende godt klar over, hvilket jeg også regnede med. Derfor stak jeg lidt til dig.

Det er heller ikke fordi jeg mener, at der er vild kamp om bjergtrøjen, overhovedet ikke. Tendensen de sidste år har været, at en enkelt rytter relativt nemt har vundet bjergtrøjen. I år virker der trods alt til at være lidt kamp om den, selvom det ikke er det helt vilde. Intxausti havde etapesejren som mål i første omgang, men siden han fik trøjen på, har han forsøgt at forsvare den, synes jeg. Som Pref skriver, så er der generelt blevet kørt så hårdt på, at de fleste har været nødsaget til at vælge hvilke etaper, man vil forsøge sig på, med omhu.
hårdtype
bruger
28. maj 2015 22:28
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro d´Italia

Mht. bjergtrøjen handler det vel også om at der kun var en stigning så det måske giver bedre mening at vente til i morgen og lørdag hvor sandsynligheden for point kontra de samme brugte kræfter er større.
TheRedScouser
bruger
28. maj 2015 23:31
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro d´Italia

Contador kørte vidst med cirka samme watt under Vueltaen, som Nibali gjorde under Touren. Contador må alt andet end lige have været i bedre form under Touren. Jeg husker den eneste bjerg/bakke afslutning mellem de to i Touren, hvor Nibalis fortalere sagde, at det var noget med gearene, eller at han lod sig slippe med vilje. Hvis man brugte to minutter på at analysere Nibalis kørsel, så ville man vide, at Nibali altid stikker hovedet mellem benene - bogstaveligt talt, når han bliver sat opad. Hvorvidt Contador kunne slå ham eller ej, vil altid være ubevidst. Jeg mener bare ikke, at Nibali er på niveau med Froome og Contador i topform.
Il_Preferito
bruger
29. maj 2015 10:08
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro d´Italia

Og det altså selvom Nibali har vundet flere Grand Tours end Froome? To af dem i ren opvisningsstil.

Jeg kan acceptere Contador, for han er i en klasse for sig, når han er oppe på pedalerne, som han eksempelvis er i år. Han kørte i øvrigt ikke med de samme watt/kg-tal i sidste års Vuelta, som Nibali gjorde i Touren - ikke på de beregninger jeg har set, anyway.

Nibalis tal fra sidste års Tour er - af dem jeg har set udregninger på - kun overgået af Froomes fra Touren 13 (som var helt, helt på månen) og Nibalis egne fra Giroen samme år.

Den afslutning du refererer til, var en ultrastejl og kort stigning. Der vil Bertie altid have fordelen. Men ingen ord om, at Nibali kørte fra ham både i Sheffield og især på brostensetapen? At Contador skulle kunne finde den tid på Nibali i den form, vil jeg stille mig ret tvivlende overfor.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
Lassenftw
bruger
29. maj 2015 10:19
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro d´Italia

Gode savtakker de skal over til sidst. 57 km ud af de sidste 90 km opad. Det bliver nok endnu en magtdemonstration af enmandshæren.
repos
Moderator
29. maj 2015 10:22
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro d´Italia

Problemet er, at Nibali har vundet begge sine GTs uden at duellere med sine værste konkurrenter. I TdF sidste år selvfølgelig pga. uheld.

Det er jo ikke Nibalis skyld, at de ikke kunne gennemføre, og at de ikke stillede til start i 2010.
Det samme kan man jo sige om dette års Giro i forhold til Contador. De værste konkurrenter er to ryttere, der begge er uprøvede som kaptajner i GT-sammenhæng.

Derfor bliver det svært at måle direkte, men Nibalis kørsel sidste år var ganske suveræn, og det var blæret, at han dominerede i flere terræner. Sejren i England, samt brostensetapen i Nordfrankrig var fantastisk, og satte Froome og Contador under voldsomt pres. Den klasse kan man ikke tage fra ham, men man savnede selvfølgelig den direkte duel i bjergene.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
UdAfBusken
bruger
29. maj 2015 14:41
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro d´Italia

Visconti vil virkelig gerne have den etapesejr, kan man se. Han ser også stærk ud - stærkere end de andre udbrydere - men jeg tror ikke, at han får lov.
TheRedScouser
bruger
29. maj 2015 15:19
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro d´Italia

Jeg har respekt for Nibali, og det han gjorde i Touren sidste år, var dybt imponerende. Han slog de store på 2. etape på snedighed, og slog Contador klart på brostensetape på teknik og mod. Nibali er komplet som cykelrytter, jeg kan bare ikke se bort fra, at han ikke har konkurreret med de bedste, i de GTs han har vundet. Han bliver slået år efter år af Froome og Contador, så derfor mener jeg stadig, at Froome og Contador når de er bedst, er et niveau over Nibali. Hvis Nibali til sommer kan køre lige op med de andre tre, så skal jeg nok anerkende hans niveau, som værende på niveau med dem.
TheRedScouser
bruger
29. maj 2015 15:24
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro d´Italia

Tinkoff - Saxo´s mål for sæsonen er Contador´s Giro-Tour sejr. Derfor er det sgu lidt forbløffende, at de ikke kan stille et stærkere hold til giroen.

Andet | Cykeltråden - Nedtælling til Touren!

1 2 3 ... 1272 1273 1274 ... 2313 2314 2315 Vis alle sider