Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 1329 1330 1331 ... 2348 2349 2350 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Il_Preferito
bruger
7. juli 2015 18:14
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - TdF

Henderson, Adam Hansen og Bling gennemførte alle.

Så er man fandme et jern.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
Lassenftw
bruger
7. juli 2015 19:32
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - TdF

Ok, Contador kørte åbenbart de sidste 25 på et ødelagt baghjul. Ret skal være ret, det påvirker selvsagt ydeevnen en hel del.

Men han er stadig dårlig til at køre på brosten.


Ja, til gengæld tyder det på at hans form er ganske god. Det her løb kan blive rigtigt fedt i sidste halvdel.
Il_Preferito
bruger
7. juli 2015 21:44
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - TdF

Hvis man ikke må konkludere at Contador er skidt kørende på baggrund af i går, virker det noget spøjst at stemple hans form som god, lige pludselig. Det fungerer vel begge veje.

I min optik, så han i hvert fald sårbar ud igen i dag. Han kører som sagt med et ødelagt hjul (men det var altså kun et lille sted på fælgen), men der skulle en kæmpe, kæmpe indsats fra Sagan til, før han overlevede uden tidstab.

I øvrigt fascinerende hvordan de forskellige ryttere tackler en punktering. Tony Martin fik Matteo Trentins cykel, der utvivlsomt har været et nummer for lille. Pinot nægtede at modtage en reservecykel, da hans elektroniske skifter røg, fordi cyklen var 5cm for høj.

Tony Martin er i gult, Pinot blev kørt midtover.

Edit. Det var i øvrigt Ladagnous´ cykel, Pinot ikke ville have. Ladagnous er 1,81, Pinot er 1,80...........
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.

Dette indlæg er blevet rettet 7. juli 2015 21:46 af Il_Preferito
Barbuti
Cultura Tungen
7. juli 2015 21:53
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - TdF

Pinots attitude viste vist mest af alt, at han har nogle år igen, før han er klar til at tage skridtet op rent mentalt.
"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."
Il_Preferito
bruger
7. juli 2015 22:12
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - TdF

Helt enig. Det er helt til grin, uafhængigt af om Ladagnous så kører med sin sadel en kilometer højere end Pinot gør.

Hvad er alternativet? At stå og glo og tabe endnu mere tid.

Jeg ville køre på Samuel Dumoulins cykel, hvis det betød at mine chancer for at slutte højest muligt i Tour de France, var intakte.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
UdAfBusken
bruger
7. juli 2015 22:13
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - TdF

Det er jo det, der hele tiden har været med Pinot, han er så forbandet skrøbelig mentalt. Det var jo det samme i ´13, da han ikke kunne stå for det pres, det var at være udråbt til Frankrigs store håb og pludselig slet ikke kunne køre nedad.
SotD
bruger
7. juli 2015 22:15
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - TdF

Hvis han nogensinde rammer et mentalt niveau der er til at være blandt de allerbedste. Han skal nok være mere end almindelig taknemmelig for hans podieplads sidste år. Jeg tror aldrig han kommer til at se skyggen af den igen. Det virker måske lidt hårdt, men jeg synes ganske enkelt han er for svag mentalt til at kunne presse gutter som Contador, Froome, Nibali, Quintana, Aru, Landa og sikkert andre jeg har glemt i farten.

Skal han køre på podiet igen i fremtiden kræver det at kun to af disse er med i løbet, og at ingen af de sekundære ryttere udvikler sig specielt meget. Her tænker jeg bl.a. på Tejay van Garderen, Wilco Kelderman, Rafal Majka, Andrey Amador og måske endda landsmanden Romain Bardet.

Pinot har givetvis ikke ramt sit endelige top niveau endnu, men han slipper formentlig aldrig af med de mentale problemer han har når han møder modstand, ser folk styrte hårdt eller når han skal satse nedad. Det er et kæmpe problem for ham, hvor de mindre talentfulde ryttere sagtens kan ende med at blive bedre, fordi de ikke har dén del at slås med. Desværre...
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Barbuti
Cultura Tungen
7. juli 2015 22:24
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - TdF

Nok om ham.

Contador er lidt af et spørgsmålstegn, men alt andet lige ligger han jo væsentligt bedre til nu end han gjorde på lignende tidspunkt sidste år, hvor han ellers havde givet løfter om helt spektakulær form.

Hvis han virkeligt har timet formen ordentligt, bliver det seriøst fireworks de sidste 10 dage.
Jeg håber at Kreuziger kan holde sig til i klassementet og måske tage på tidlig udflugt på første etape i Pyrenæerne. Det kunne sætte Sky alvorligt under pres. Jeg har svært ved at vurdere, hvor stærke de er.

Tejay, Barguil og Uran er også et par interessante outsidere, der virkeligt har holdt sig til, sådan lidt i det skjulte.


"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."

Dette indlæg er blevet rettet 7. juli 2015 22:31 af Barbuti
tobi
bruger
7. juli 2015 22:26
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - TdF

Nå, det var endnu en meget fascinerende etape, og jeg har en hel del på hjerte. Først og fremmest vil jeg sige, at etapen måske skuffede en smule i forhold til de forventninger, der var opstillet. Men det helt vilde cykelløb vi så sidste år kunne jo primært tilskrives det dårlige vejr. I dag gjorde tørvejr og uheldige vindforhold det svært at skabe den store udskilning, men der var spænding hele vejen de sidste 50 kilometer, som stadig var utroligt intense.

Det felt, der nåede til mål sammen er jo helt sublimt. Prøv at overveje hvilke navne det er. Det er alle de største klassikerryttere(bortset fra Vanmarcke og Kristoff), alle de bedste klassementsryttere (bortset fra Pinot), alle de hurtigste sprintere (bortset fra Greipel) og ellers nærmest ingen andre. Det er en helt vild liste.

Tony Martin fik en yderst fortjent førertrøje og etapesejr, selvom jeg da vil give Anders Lund ret i, at der havde været en gratis etapesejr på højkant, hvis man lige havde kunnet snige sig med i hans angreb. Men folk var nok på grænsen på det tidspunkt. Hans hold viste igen deres overlegenhed på brostenene. Der var dog en, der manglede. Den kære verdensmester var ingen steder at se efter den anden pavé, hvilket undrede mig noget. Især fordi der ikke var tale om mekanisk uheld.

Angående klassementskampen vil jeg også knytte et par ord til Froome. Jeg synes han demonstrerede stor kørelyst og styrke i dag. Det er snart trættende at høre på den evige gamle sang om at han ikke kan dit og dat, så snart det stiller det mindste krav til teknik frem for fysik. Nu har han ligesom bevist, at han både kan køre i sidevind og på brosten. Så må vi se, hvordan det kommer til at gå på regnvåde nedkørsler.

Jeg synes også kritikken af hans dårlige positionskampsevner er lettere ensidig og forfejlet. Det er ganske vist, at han flere gange befandt sig nede midt i feltet på kritiske tidspunkter, men positionskampe i sådanne løb foregår altså efter noget, der vel bedst kan beskrives som et rotationsprincip. Det vil sige, at så snart et hold af ryttere har fået fronten, overhales de af andre, som efterfølgende atter overhales og man kan således ikke holde fronten hele tiden. Det pointeres bare ikke i lige så høj grad, når eksempelvis Nibali er midt i feltet, fordi han jo "sikkert har styr på det og ved hvad han laver", mens det fremstilles som tydelige tegn på Froomes utryghed, når det samme er tilfældet for ham. Og Froome ramte altså nærmest hvert pavé blandt de allerforreste.

Det er også fjollet, når det siges, at han må føle en enorm lettelse over dagens udkomme. Hvorfor pokker må han det? Det var da ham, der var ved at køre væk på det sidste stykke pavé, og ham, der havde størst mulighed for at distancere de andre favoritter. Slutteligt vil jeg sige, at han efter etapen gav udtryk for, at han havde nydt oplevelsen af at køre på brostenene i løb, hvilket igen er et slag i ansigtet på mange af hans kritikere.

Udover at Froome kørte fornuftigt, så blev det igen i år også tydeligt, hvor talentfuld Nibali og Fuglsang er på pavéerne. Det var synd, at der var modvind, og at de ikke kunne rykke lidt mere op i løbet end de lykkedes med.

Og for anden gang på tre dage, vil jeg gerne udtrykke dyb beundring over den unge Warren Barguils evner. Han var på hvert eneste pavé - udover det sidste - blandt de allerforreste hele tiden, og så vanvittigt stærkt kørende ud. Utroligt, at han skulle vise sig som den bedste hjælp til Degenkolb, og imponerende i betragtning af at han aldrig har prøvet at køre løb på brosten før. Han har i hvert fald vist sig at være uendelig meget mere komplet, end hvad jeg troede om ham inden løbet påbegyndtes.

Sep Vanmarcke punkterede to gange på etapen, men det kan vel ikke overraske nogen. Det er jo snart ved at være en naturlov. Kristoff punkterede også på et kritisk tidspunkt, og har som følge af det, overhovedet ikke vist noget som helst endnu i løbet.

Etapen blev endnu en forfærdelig en af slagsen for Thibaut Pinot, som jeg er enig i må sadle om og gå efter etapesejre og bjergtrøje, hvilket han også mere eller mindre erkendte efter etapen. Hans attitude efter sin punktering lod også en del tilbage at ønske, men det er godt nok synd for ham, hvad der er sket de sidste tre dage efter hans glimrende enkeltstart. Ellers er der ikke meget nyt for FDJ, udover at Démare fortsatte sin ligegyldige sæson ved ikke at være med i feltet, da det skulle afgøres.

Rolf og Leth var noget efter Valverde i dag, da han tydeligvis ikke kørte og passede på Quintana, men det var nu heller ikke hans opgave, som han kunne afsløre efter etapen. Han havde såmænd fået carte blanche til at gå efter etapesejren, og det kan vel heller ikke komme bag på nogen, at han er glimrende til at tackle brostenene. Han er bare for vild, selvom formen nok stadig ikke helt er der. Men det kan jo være han timer den bedre i år end han plejer. Trods Valverdes manglende hjælp overfor Quintana, klarede denne sig dog fint igennem etapen, men var tydeligvis mindre som en fisk i vandet end de andre topryttere.

Tinkoff klarede den også fint, må man sige. Især i betragtning af Contadors beskadigede hjul, og det forlyder at han følte sig langt stærkere i dag end i går. Det lover rigtig godt. Han må dog sende en stor tak til Peter Sagan, som jo var helt fantastisk i dag. Hele tiden så man ham orientere sig efter Contador, og da lokummet brændte efter det sidste pavé lukkede han nærmest ene mand hullet op til Froome-/Tejay-/Valverde-/Nibali-gruppen. Herefter gik han helt kold, og var lige ved at blive sat, men brugte så fornuftigt nok de sidste otte kilometer på at restituere sig. så han kunne være centimeter fra at vinde feltets spurt og dermed næsten lukke Greipels hul i pointkonkurrencen. Jo jo. Tour-minator is back! I øvrigt fortsætter han bare sin stime med at slutte i top fem på lige knap halvdelen af de Tour-etaper han kører. 28 ud af 66 etaper har han gjort det på. Stille og roligt.

Slutteligt vil jeg lige komme med en generel kommentar vedrørende selve inklusionen af brostensetaper i Tour de France. Dagens løb og etapen fra sidste år har samlet stået for en hel udgået rytter - nemlig Chris Froome sidste år - og han nåede jo som bekendt ikke engang at komme ind på brostenene. Der er altså ikke tydelig evidens at hente for den påstand, at brostensetaperne skulle være så meget mere farlige end de andre etaper. Det er nok i højere grad forventningens frygt, der overskygger løbets realiteter og dermed giver et billede af dem som noget farligt noget.

Til gengæld kan de spille en rolle for løbet, der kan synes tilfældig - og som gør at løbet afgøres på ting, som man ikke umiddelbart ville synes at løbet skal afgøres på. Rammes man af en punktering eller et styrt, som der selvfølgelig er en større risiko for på brosten, så kan det naturligvis få en uheldig og uforholdsmæssig stor betydning, men det er også den eneste anke, jeg synes man med rette kan komme med.

Jeg har også lagt mærke til, at en ret stor mængde ryttere faktisk har kunnet lide oplevelsen - det var der i hvert fald mange udtalelser om sidste år, men jeg har også set nogen lignende i dag - hvilket blot bestyrker min påstand om at det er forventningens frygt, der er klart den værste.

Jeg synes altså i høj grad at man kan forsvare inklusionen af brosten. De er ikke for farlige, og de giver noget af det allermest seværdige cykelløb, der overhovedet forefindes. Det er også et argument man ikke bør undervurdere.
SotD
bruger
7. juli 2015 23:32
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - TdF

Hvis han virkeligt har timet formen ordentligt, bliver det seriøst fireworks de sidste 10 dage.
Jeg håber at Kreuziger kan holde sig til i klassementet og måske tage på tidlig udflugt på første etape i Pyrenæerne. Det kunne sætte Sky alvorligt under pres. Jeg har svært ved at vurdere, hvor stærke de er.


Jeg har ærligt svært ved at se SKY tage Kreuziger voldsomt seriøst som en trussel. Han har vist af flere omgange at han skal bruge omkring 10 minutter for at være en trussel for de stærkeste, og selvom han bliver sendt 2-3 minutter i forvejen så ender han jo ikke foran Froome. Så risikerer man i stedet blot, at blive i tvivl om hvorvidt man skal forsvare Kreuziger og ikke Contador. Så jeg tror slet ikke det bliver et tema at sende ham tidligt afsted.

Det er lidt på samme niveau som at sende Jakob Fuglsang afsted. De ved godt, at de ikke skal give ham et kvarter, men om han får 3-4 minutter betyder intet. De kan flytte ham ligeså snart der bliver trådt rigtigt igennem.

Tejay, Barguil og Uran er også et par interessante outsidere, der virkeligt har holdt sig til, sådan lidt i det skjulte.


De har kørt enormt flot, enig. Tejay kan jeg godt se true 4. pladsen, men jeg tror ikke at hverken Barguil eller Uran har det der skal til for at komme i spil til en top 5 placering. Barguil har kørt en 8. plads (mener jeg) hjem i Vuelta a España og Uran har ganske vist gjort det særdeles fint tidligere, men har ikke særlig kompetent hjælp i bjergene, særligt ikke når Kwiatek ikke er i topform. Så jeg forventer ikke at de for alvor bider fra sig. De skal nok kæmpe med Gesink (Som virker formidabelt kørende), Peraud, Bardet, Mollema (ligger pænt), Purito, Valverde, Talansky og Costa om at få pladserne fra 6-10.

Skulle jeg komme med et (ligegyldigt, I know) bud på top 10 på baggrund af det jeg har set indtil videre, så ser det således ud:

1. Chris Froome
2. Alberto Contador
3. Vincenzo Nibali
4. Nairo Quintana (Personligt tror jeg at han tager 2. pladsen)
5. Tejay van Garderen
6. Bauke Mollema
7. Jean-Christophe Peraud
8. Alejandro Valverde
9. Warren Barguil
10. Joaquim Rodriguez

Og så er der selvfølgelig altid nogle der sadler om undervejs, og nogle der står af, og det kan så åbne lidt op for de andre, men jeg tror umiddelbart at det ender noget i den her stil med Uran, Bardet og Gesink som de bedste bud på en rytter der klemmer sig med i top 10. Det kan også blive Kreuziger, men eftersom jeg tror Contador bliver nr. 3-4 kunne jeg godt forestille mig, at der ikke er plads til Kreuziger i top 10.

EDIT:

Super stærkt indlæg igen Tobi. Thumbs up herfra, og lad endelig de gode indspark fortsætte.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold

Dette indlæg er blevet rettet 7. juli 2015 23:39 af SotD

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 1329 1330 1331 ... 2348 2349 2350 Vis alle sider