Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 1483 1484 1485 ... 2337 2338 2339 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
tobi
bruger
9. sep. 2015 17:18
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Ny GT-stjerne født!

Shit mand. Valverde kan bare ikke undgå at køre top fem i Vueltaen. Hold da op for en enkeltstart, han fik fyret af der.
Gaggen25
bruger
9. sep. 2015 17:45
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Ny GT-stjerne født!

Det bliver ultra spændende at følge hvordan holdene vil gribe de næste etaper an. Vil man have udbrud afsted og eliminere bonussekunder eller vil man gerne have dem i spil.
Nogen der kender noget til Dumolins nedkørselsevner? Synes ikke han har set helt suveræn ud under Vueltaen men der burde jo være mulighed for at han på de næste 2 etaper vil kunne se om han kan køre lidt fra Aru på det sidste stykke nedkørsel + lidt flade stykker og så evt få lidt bonussekunder med i bagagen.
Etape 20 ser spændende ud. Den kunne godt blive svær for Dumolin.
123
UdAfBusken
bruger
9. sep. 2015 20:08
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Ny GT-stjerne født!

Altimens Dumoulin kvaste modstanden i Spanien, så tog det unge stjerneskud Gaviria endnu en skalp. I Tour of Britain slog han Greipel og Boasson Hagen i en direkte duel i spurten, endda uden et organiseret leadout til rådighed. Jeg troede ikke, at jeg i ramme alvor skulle sige det her, men Cavendish skal allerede næste år til at stramme ballerne gevaldigt, skal han fortsat være topsprinter på Etixx. Det virker måske en kende overdrevet, men Gaviria er et specielt talent og har jo allerede topfarten til at blande sig helt fremme. Han har vel rundt regnet kørt som professionel i en måned og har allerede 4 individuelle sejre på cv´et.
Il_Preferito
bruger
9. sep. 2015 20:37
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Ny GT-stjerne født!

Mon ikke Cavendish er på et andet hold næste år. Etixx sendte Trentin i udbrud i dag og forsøgte end ikke at sætte Cav op i spurten. I hans eget hjemland (sådan da) og på en etape der ellers lå rigtig godt til ham.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
tobi
bruger
9. sep. 2015 21:26
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Ny GT-stjerne født!

Det skal dog siges, at Cavendish selv jublede ligeså meget som Gaviria, da han kørte over stregen, og i et efterfølgende tweet virker han også meget begejstret over dagens sejr. Og de kørte for Cavendish, men han blev fanget i mylderet inden sidste sving, så Gaviria sad pludselig uden Cavendish på hjul og kørte selv.

Men det var en fænomenal spurt, hvor han nærmest ydmygede Greipel, så Etixx og Cavendish har virkelig noget at tænke over i forhold til fremtiden.
Il_Preferito
bruger
9. sep. 2015 21:32
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Ny GT-stjerne født!

Greipel orienterede sig dog ret tydeligt efter Debusschere et par gange og måtte så selv køre spurten, da han mistede ham i svinget.

Så det var i sandhed lead out-mændenes dag.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
tobi
bruger
9. sep. 2015 21:45
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Ny GT-stjerne født!

Okay, han kigger sig tilbage umiddelbart efter svinget, men får da stadig erobret Cioleks hjul og får også en mere eller mindre ideel position til spurten, som heller ikke bliver specielt for lang. Men grunden til at de kører for Debusschere er vist også delvist, at Greipel ikke føler sig helt skarp, så det er selvfølgelig også værd at tage i betragtning, men det var stadig en vild spurt af Gaviria.
tobi
bruger
9. sep. 2015 23:35
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Ny GT-stjerne født!

Det er alligevel vildt nok, at Landas manglende lydhørhed på kongeetapen på papiret kan ende med at koste Aru den samlede løbssejr på grund af de fire yderligere bonussekunder, han ville have fået ved at vinde etapen frem for at blive nummer to.

Men det er nu slet ikke slut endnu. I morgen og lørdag byder på en ret hård stigning kort før mål, og specielt lørdag (der er en generelt temmelig hård etape), er der ikke nogen flad indkørsel til målet, som er lige i bunden af nedkørslen. Begge de to stigninger er omkring ti kilometer, og den på lørdag har en sidste halvdel, der stiger omkring 8 % i snit, så det er temmelig hårdt terræn.

Men der skal selvfølgelig køres mere offensivt fra Astanas side, hvis Aru vil af med Dumoulin. Og det er de nødt til at gøre på stigningerne, da Aru ikke kan køre fra Dumoulin nedad og da slet ikke kan spurte fra ham, så der skal køres hårdt tempo og satses opad, hvis han skal slå Dumoulin. Det, holdet kan gøre godt for (udover at sætte et hårdt tempo), er også at hjælpe Aru med at kontrollere bagfrakommende trusler som Purito, Majka og Movistar-drengene, der begge virker til at have haft voldsomt godt af hviledagen. Dem bør der dog være styr på, da det er svært at se nogen tage flere minutter på de kommende etaper, medmindre man går Landis-mode.

Dumoulin har selvfølgelig ikke et godt hold, men jeg har set, at Lotto-NL har meldt åbent ud, at de vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe Dumoulin med at vinde løbet, så Holland kan få sin første GT-vinder i 35!! år. Lidt kontroversielt i forhold til Porte-/Clarke-gate, men så længe han ikke får udleveret materiel af dem, bør der ikke være nogen juridiske problemer. Det er selvfølgelig ikke det bedste hold at få hjælp af til bjergene, men George Bennett er vel stærkere end alle Giant-rytterne opad, så det må trods alt være en fordel for Dumoulin med denne ekstra håndsrækning.

Han skal dog udelukkende koncentrere sig om Aru, og nu kan det nok ikke længere nytte noget at køre i enkeltstartsmode opad. Det ville i hvert fald være en meget risikabel taktik.

Og mit bud er, at det lykkes ham at holde fast i Aru og forsvare sin trøje hele vejen. Det kunne også være frækt, hvis han mistede den, og så tog den tilbage ved et Cancellara-agtigt fremstød i Madrid.

Og med den form Movistar-gutterne øjensynligt er kommet i, skal Purito nok også se sig over skulderen, hvis han har tænkt sig at slutte på podiet. Men igen, det er svært at forestille sig, at de kan tage to minutter på ham. Han har jo trods alt været blandt de allerbedste opad, men det er ikke de helt stejle procenter, der mangler, og han sagde selv, at han var lige ved at blive sat på den næstsidste stigning i forgårs. Den sidste kunne han dog lige overskue, fordi den blev så stejl, som den gjorde. Og man skal jo bare tænke tre år tilbage for at finde ud af, hvor meget det kan lade sig gøre for ham at tabe på nogle knapt så hårde stigninger.
Gaggen25
bruger
10. sep. 2015 07:48
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Ny GT-stjerne født!

God pointe mht. Landa. Udover bonussekunder kunne man også godt forestille sig at det ville have givet Aru lidt luft at have en til at trække sig op af stigningen. Men alt i alt kan vel godt sige at de andre favoritter simpelthen ikke har været nok opmærksom på Dumolin i løbet indtil videre. På nogle af de dage hvor han har tabt tid skulle de jo have allieret sig og forsøgt at køre ham længere agterud.


Det er også værd at huske på at udover at Dumolin har enkelstarten og den stabile monotome bjergkørsel i sit repetoire, har han jo også tidligere taget tid på konkurrenterne ved at køre bakkespurter. Så jeg tror bestemt ikke Aru skal tro at han kan stikke én km fra toppen og køre væk. Hvis jeg var Astana ville jeg udnytte at man har det klassehold man har og så sætte tryk på de første par kilometer af stigningen og se om ikke Aru og Landa, eller Rosa kan stikke af og isolere Dumolin.
Der er mange scenarier der kan kommme i spil, for som sagt kan de heller ikke bare tillade at Rodriguez for lov at sejle væk. Så langt er han trods alt heller ikke efter.
Og kommer de i mål sammen i en gruppe på 5-10 favoritter kunne Dumolin sagtens nuppe lidt bonussekunder på Aru.
123

Dette indlæg er blevet rettet 10. sep. 2015 07:51 af Gaggen25
repos
Moderator
10. sep. 2015 08:48
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Ny GT-stjerne født!

Aru bør vinde løbet. De næste tre etaper har stigninger tilpas tæt på mål til, at han sagtens han hente Dumoulins spinkle forspring.

At isolere Dumoulin bør være til at overkomme, og han kan ikke føle Arus ryk, så jeg forventer, at Aru en af dagene får smidt Dumoulin temmelig klart.
Især lørdagens etape vil være helt utrolig vanskelig for Dumoulin at forsvare sig på.
Han kan risikere at være isolereret allerede på den anden stigning, og med al sandsynlighed på den næstsidste.

Lørdag begynder op ad Navacerrada, hvor Skibby slog til i sin tid.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.

Dette indlæg er blevet rettet 10. sep. 2015 08:50 af repos

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 1483 1484 1485 ... 2337 2338 2339 Vis alle sider