Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - 8!

1 2 3 ... 1532 1533 1534 ... 2419 2420 2421 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
UdAfBusken
bruger
19. feb. 2016 16:03
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kragh!

Dumoulin nr. 4, en håndfuld sekunder efter Fuglsang i øvrigt. Og det efter at han i går udtalte, at han ikke følte sig ret godt kørende og var bekymret for sin form frem mod Paris-Nice. Han bliver uhyggelig igen i år.
UdAfBusken
bruger
19. feb. 2016 17:15
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kragh!

Cancellara har netop vundet enkeltstarten i Algarve. Blot 5 sekunder adskilte ham og Tony Martin på andenpladsen, mens resten var et godt stykke efter. Han er altså skræmmende stærk allerede, Spartacus.

Jeg ved ikke, om det bare det den sædvanlige start-på-sæsonen-optimisme, men jeg tror, at vi går ind til en virkelig spændende sæson.

Kristoff er startet brølstærkt, og Cancellara er ligeledes flyvende og virker mere motiveret end længe, Sagan vil helt sikkert også være motiveret efter at vise verdensmestertrøjen frem, Van Avermaet ligner sit sædvanlige selv og er sikkert sulten efter endelig at tage skridtet op på det øverste trin på podiet, og Etixx er som sædvanligt bare utroligt stærke hele vejen igennem. Selvom Degenkolb bliver savnet, så tror jeg vi kan få et festfyrværkeri at se i klassikerne i år. Jeg vil også holde godt øje med Boasson Hagen, der bare er stærk som en okse og virker til at have fået lysten til at køre på cykel tilbage. Han blev altså 10´er på Green Mountain i dag, som har omkring 900 højdemeter at byde på, med en vægt på mellem 75 og 80 kg. Der er altså blevet trådt nogle seriøse watt.

Desuden virker Nibali til at være sit gamle jeg, dvs. evigt aggressiv, sulten efter at vinde cykelløb og i form det meste af året. Rammer han sit topniveau (hvilket det tyder på indtil videre), så bliver han noget nær umulig at have med at gøre i Giroen. Contador var skidt i går, men kørte hæderligt på tt´en i dag. Søndagens etape kommer til at give den bedste indikation på hans form. Froome har ikke for alvor startet sæsonen endnu, men han kunne ikke helt holde sig tilbage i Herald Sun Tour, hvor han endte med at snuppe sejren fra holdkammeraten Kennaugh på sidste etape. Quintana er jeg ikke i tvivl om nok skal ramme sit topniveau når det gælder.

Til sidst kan nævnes Kittel, som har skudt sin sæson i gang med et brag. Cav og co. skal virkelig stramme ballerne, hvis de skal kunne genere den store tysker.

Det kan som sagt godt være, at det bare er forårsluften og det faktum, at sæsonen er ved for alvor at blive skudt i gang, der gør noget ved mig, men jeg sidder lige nu med følelsen af, at alle de store spillere har tænkt sig at give den én over nakken i år. Lad os håbe, at ikke alt for mange vil få sæsonen ødelagt af styrt og skader.
Dette indlæg er blevet rettet 19. feb. 2016 17:20 af UdAfBusken
UdAfBusken
bruger
19. feb. 2016 17:21
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kragh!

De sidste 2 km af dagens etape i Oman kan ses her (uden kommentatorer):
https://www.youtube.com/watch?v=TmwLb6Grvfw

tobi
bruger
21. feb. 2016 16:00
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kragh!

Valverde har lige SMADRET hele feltet i Ruta del Sol ved at køre syv kilometer alene op ad den sidste og afgørende stigning. Han kørte 47 sekunder fra Tejay og lykkedes meget overraskende med at fravriste ham førertrøjen og dermed sikre sig den fjerde sejr i løbet på fem år. Det var helt vildt, som han kørte i dag. Tejay, Mollema, Poels, Kelderman, Majka, Kreuziger osv. kunne absolut intet stille op mod ham.

Det var et godt svar på Nibalis Oman-sejr i et større Giro-perspektiv.
UdAfBusken
bruger
21. feb. 2016 16:07
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kragh!

Det var fuldstændigt åndssvagt kørt af Valverde. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har set ham med så meget overskud på en bjergafslutning som denne. Uhyggelig form han er i allerede.

Jeg tænkte lidt, at det var tamt af TJ og Poels, at de ikke forsøgte at svare igen lidt tidligere, men de kunne øjensynligt bare ikke. Voldsomt kørt af Valverde.
tobi
bruger
21. feb. 2016 16:12
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kragh!

Nej, jeg er også helt rystet over den præstation. Der plejer altid lige at være en eller to, der er bedre end ham på et længere bjerg, men han var jo fuldstændig umulig at have med at gøre i dag.

Og ja, jeg tænkte også, at det var en sær passivitet, de lagde for dagen.

Og hvis man lige diskvalificerer Valverde som sammenligningsgrundlag, så så Majka og Mollema også gode ud i dag. Det bliver spændende at se især førstnævnte senere på sæsonen.
UdAfBusken
bruger
21. feb. 2016 16:21
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kragh!

Og hvis man lige diskvalificerer Valverde som sammenligningsgrundlag, så så Majka og Mollema også gode ud i dag. Det bliver spændende at se især førstnævnte senere på sæsonen.


Jeg er enig. Kreuziger så også godt ud og blev 5´er, specielt med tanke på at han sidste år faktisk ikke klatrede specielt godt på de længere stigninger, men mere lignede en rytter til Ardennerne og de kortere etapeløb.

Og aå er det fedt at se, hvordan Dimension Data bare bliver ved med at være repræsenteret i diverse cykelløb rundt omkring. Godt nok er Antons 8. plads ikke noget stort resultat, men bare det, at de viser de kan være med fremme og med flere forskellige ryttere, er positivt, synes jeg. De har virkelig været en positiv overraskelse i denne sæson indtil videre.
tobi
bruger
21. feb. 2016 16:54
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kragh!

Nå, den præstation af Valverde ville Contador ikke stå tilbage for, så han kvaste også al modstand i Algarve. Desværre var han for langt bagud i klassementet til at true Geraint Thomas, men han vandt med hele tyve sekunder til Aru og Pinot på en blot 2,5 kilometer lang stigning. Lækkert, at han også endelig viser så lovende takter efter en lidt skuffende start i Portugal.

Jeg kan kun dele din forårsoptimisme, UAB!
UdAfBusken
bruger
21. feb. 2016 17:03
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kragh!

Contador ville ikke stå tilbage for Valverde og Nibali og tog ligeledes en overbevisende sejr på løbets kongeetape, som dog ikke var nok til at vinde løbet samlet. Contador vandt med 20 sekunder til Aru og Pinot samt den lokale Antunes som de nærmeste forfølgere, mens Geraint Thomas, som tog den samlede sejr, kom ind på femtepladsen 28 sekunder efter. Roglic kom ind i samme tid som Thomas og imponerede altså igen.

Tidsforskellene var faktisk usædvanligt store i dag. Sidste år var der 21 sekunder mellem første- og ottendepladsen, i 2014 21 sekunder mellem nr. 1 og nr. 13 og i 2013 var de 11 første ryttere inden for 20 sekunder af vinderen, mens Contador altså i år slog de nærmeste forfølgere med 20 sekunder (som jo i øvrigt er nogle fremragende klatrere i Pinot og Aru).

Edit: Jeg er alt for langsom, kan jeg se.
Dette indlæg er blevet rettet 21. feb. 2016 17:06 af UdAfBusken
UdAfBusken
bruger
21. feb. 2016 18:27
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kragh!

Jeg kan kun dele din forårsoptimisme, UAB!


Det er svært at være andet end begejstret lige nu. Næsten alle de store navne spiller med musklerne, mens et par ´nye´, lovende ryttere viser gode takter.

Og så må selv Il_Preferito da snart have overgivet sig til Valverde. Ikke nok med at han på sine gamle dage er begyndt at køre aggressivt og underholdende cykelløb, så har han i år det vildeste løbsprogram jeg længe har set. Hans primære mål er jo Giroen (første gang i karrieren) og OL, men det betyder da ikke, at man skal spare sig her tidligt på sæsonen. Efter Strade Bianchi og Tirreno-Adriatico står den nemlig på brosten i Dwaars door Vlaanderen, E3 Harelbeke og selvfølgelig Flandern Rundt. Men det stopper ikke her, for som forsvarende vinder af FW og LBL, og vel nok verdens bedste Ardennerrytter for tiden, skal Ardennerugen da også have et skud. Og, nårh ja, så udelukker han ikke, at han vil køre Vueltaen, når den tid kommer.

Jeg kan kun tage hatten af for den mand. Han kommer ikke til at være med fremme i det hele, det er simpelthen ikke fysisk muligt, men hvor er det dog fedt, at han kaster sig ud i løb som brostensklassikerne og Giroen, som aldrig har været en del af hans sæson.

Andet | Cykeltråden - 8!

1 2 3 ... 1532 1533 1534 ... 2419 2420 2421 Vis alle sider