Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 1538 1539 1540 ... 2355 2356 2357 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Il_Preferito
bruger
28. feb. 2016 11:24
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Forår på vej!

Der er vel heller ikke nogen der afskriver ham? Jeg skriver selv, at der selvfølgelig kun er tale om ét løb.

Men netop fordi han var så dominerende, er det jo vildt at se ham blive sat på den måde (mekanisk eller ej).

Jeg tror skam nok han skal være der, men historierne vil vide, at han har trænet ekstra intensivt i sin vinter"ferie" og han havde i forvejen en ret omfattende 15-sæson (81 løbsdage). Jeg siger ikke det nødvendigvis indhenter ham, men det kan det godt. Og det kan nemt give dage som i går, hvor tanken er tom - og i det perspektiv er det selvfølgelig fornuftigt, at han ikke gravede helt vildt i forsøget på at opnå en ligegyldig placering.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
repos
Moderator
28. feb. 2016 11:36
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Forår på vej!

Enig i, at et for hårdt vinterprogram kan give bagslag. Der er vist en del ryttere, der er meget bange for at lave en Jan Ullrich om vinteren, og i stedet hopper i den modsatte grøft.

Når man ser på Katushas hold til klassikerne, så vil Kristoff komme til at sidde isoleret ofte, selvom jeg ser et potentiale i Marco Haller, der virker enormt solid og selv er hurtig på stregen.
Mørkøv kommer til at sluge meget vind hele sæsonen igennem.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
UdAfBusken
bruger
28. feb. 2016 12:46
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Forår på vej!

Sidste år var Kristoff heller ikke flyvende i Omloop på trods af at have domineret i Qatar og vundet en etape i Oman forinden. Han skilte sig vel egentlig ikke rigtig ud på noget tidspunkt før Flandern Rundt, selvom han var i god form allerede fra februar. Han virker som en type der er god til at spare sig lidt i optaktsløbene, også selvom han er med fremme.

Jeg er dog enig i, at han havde en voldsom sæson sidste år, og med tanke på, at han er startet mindst lige så voldsomt ud i år, kunne man godt frygte, at han kommer til at mærke trætheden.


Glimrende cykelløb i går. Uanset hvad man synes om Sagan (jeg er vild med ham), så er det bare fedt at se regnbuetrikoten køre cykelløb på den måde. Han så virkelig stærk ud, Sagan, men manglede lige det sidste. Velfortjent sejr til Van Avermaet, som bare var suveræn i afslutningen. Han har efterhånden fået sig noget af et kick i den slags afslutninger (eller, det har han altid haft, men det er som om han lige er blevet 5% skarpere, så han nu er i stand til at vinde selv mod de bedste). Benoot, som nævnt, var brølstærk og kører allerede som en superstjerne. Endnu vildere er det, at manden er 21 år gammel (snart 22) og på trods af sin størrelse køre fornuftigt opad også. Han bliver måske en type, der både kan vinde i Flandern og i Ardennerne i fremtiden?

Gougeard var ligeledes glimrende, imponerende ridt af ham. Dog lidt synd for Reus, der også så stærk ud fremme i udbruddet men punkterede på et skidt tidspunkt.

Til gengæld så var Etixx en kæmpe skuffelse. De fik ikke én eneste rytter i top 10, men det mest skuffende var deres måde at køre løbet på. De plejer i det mindste altid at være garant for at gøre løbet hårdt, og med ryttere som Tony Martin, Terpstra og Vandenbergh skulle man mene, at der var incitament til at køre et offensivt løb.

Jeg vil dog rose Etixx for at være dygtige til at få noget ud af utrolig mange forskellige ryttere. Som Pref skrev tog de i går sejr nr. 14 i indeværende sæson, da Vakoc vandt i Frankrig (der ligger en kort video af løbet på cyclinghub, flotte scener og en suværen spurt af Vakoc), og de 14 sejre er fordelt på 8 forskellige ryttere. Dét er stærkt.

Til sidst vil jeg tilslutte mig tobi omkring Gianni Moscon. Der har Sky fået fat i en juvel. Han kørte et flot løb i går og sluttede som nr 23, hvilket måske ikke virker af så meget, men som tobi skrev var han aktiv og med i den gruppe, som relativt længe lå mellem feltet og de forreste. Han kan desuden lidt af det hele, det eneste han ikke har vist lovende takter i som u23 er de helt flade massespurter. Ellers har han kørt resultater hjem i kuperede løb, i de høje bjerge, på brosten og i decimerede spurter. Desuden kan han åbenbart også godt køre en enkeltstart, eftersom han blev nr. 14 på tt´en i Ruta del Sol.
Dette indlæg er blevet rettet 28. feb. 2016 12:48 af UdAfBusken
repos
Moderator
28. feb. 2016 13:08
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Forår på vej!

Han skilte sig vel egentlig ikke rigtig ud på noget tidspunkt før Flandern Rundt, selvom han var i god form allerede fra februar.

Han blev da nr. 2 i San Remo.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Il_Preferito
bruger
28. feb. 2016 13:39
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Forår på vej!

Før Flandern sidste år, havde Kristoff vundet tre etaper i Qatar, en i Oman, blevet toer i Kuurne, vundet en etape i Paris-Nice, blevet nr. to i Sanremo, nr. fire i Harelbeke og vundet Driedaagse de Panne, hvor han også tog tre af fire etaper (og blev nr. tre på den sidste).

Hvis det ikke er at skille sig ud, så er det opad bakke for de fleste. Og det er i hvert fald ikke ".. at spare sig i optaksløbene", det er 100% sikkert.

Jeg er i øvrigt enig omkring Katusha. Kristoffs lead out-tog er kommet et niveau op, men i brostensløbene er der ikke meget at skyde med og han vil være voldsomt markeret i år.

Jeg tror heller ikke han kan vinde Sanremo uden Paolini.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
repos
Moderator
28. feb. 2016 14:38
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Forår på vej!

Hehe, nej Kristoff var skarp sidste år i åbningsløbene. Og hans sæsonstart i år er noget lignende.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Il_Preferito
bruger
28. feb. 2016 16:52
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Forår på vej!

Hvem havde troet, at selv Kuurne-Bruxelles-Kuurne kunne være spændende?

Stor sejr til Jasper Stuyven, der kom alene til mål efter at have holdt en prominent forfølgergruppe og et decimeret felt bag sig.

Godt cykelløb igen i dag. Det lover godt for resten af forårssæsonen.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
UdAfBusken
bruger
28. feb. 2016 17:20
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Forår på vej!

Før Flandern sidste år, havde Kristoff vundet tre etaper i Qatar, en i Oman, blevet toer i Kuurne, vundet en etape i Paris-Nice, blevet nr. to i Sanremo, nr. fire i Harelbeke og vundet Driedaagse de Panne, hvor han også tog tre af fire etaper (og blev nr. tre på den sidste).

Hvis det ikke er at skille sig ud, så er det opad bakke for de fleste. Og det er i hvert fald ikke ".. at spare sig i optaksløbene", det er 100% sikkert.


Jeg fik måske formuleret mig lidt kluntet. Der er ingen tvivl om, at Kristoff er en af de ryttere i verden, der kører og vinder allerflest cykelløb igennem foråret (ja, igennem hele sæsonen også). Min pointe er, at han på trods af at være i så god form allerede fra februar og køre så mange løb, alligevel formår at holde noget i reserve til de allerstørste mål.

Nu nævner du selv Paris-Nice, Pref, som var hans sidste forberedelse inden Milano - San Remo. Her vandt Kristoff én ud af fire sprinteretaper, og han blev nr. 4, 6 og 8 på resten, hvor det var Greipel, Matthews og Cimolai, der hver vandt én også. Det er selvfølgelig højt niveau, men det virker alligevel som om, at han ikke kører sig helt i bund, hvorfor han stadigvæk er frisk og klar til MSR og Flandern Rundt på trods af at køre så mange cykelløb inden. I E3 og Gent-Wevelgem holdt han sig også i feltet frem for at køre sig helt ud, som eksempelvis Sagan, Thomas og Stybar i E3.

Il_Preferito
bruger
28. feb. 2016 17:44
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Forår på vej!

Jo, men det ændrer ikke på, at han altså ikke sparer sig.

Paris-Nice er i øvrigt et dårligt eksempel at fremføre. Ved samtlige sekundære placeringer du nævner, deltog Kristoff i spurten, selvom han kunne have sadlet op, hvis han var der for at spare sig.

På anden etape dummer han sig ved at droppe sin lead out-mand og bliver slet og ret overspurtet af flere til slut, tredje etape sluttede med fin opstigning mod mål og der leverede Orica et kæmpe arbejde, så ingen havde en chance mod Bling, mens han på femte etape også var i krig med en afslutning, der passede meget bedre til dem der slår ham.

Alligevel spurtede han. Hver gang. Og gik helt tydeligt efter pointkonkurrencen.

At man ikke er tæt på at vinde, betyder ikke, at man slapper af. Slet ikke i løb som Harelbeke og Gent-Wevelgem.

Og selvfølgelig holder han noget i reserve til de største mål. Det gør alle cykelryttere jo. Det der bliver talt om er, at det kan risikere at indhente ham. Især hvis historierne om en hård vinterblok er sande - så nærmer vi os to en halv sæson, hvor Kristoff har tonset igennem cykelløb og hårde træninger uden nævneværdige stop.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
makaroni-tonny
bruger
29. feb. 2016 15:15
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Forår på vej!

Søren Kragh udgik i går.
Styrt?
Distanceret?
England: Leeds
Danmark: BIF
Spanien: Valencia
\"I medgang og modgang\"

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 1538 1539 1540 ... 2355 2356 2357 Vis alle sider