Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - 8!

1 2 3 ... 1677 1678 1679 ... 2420 2421 2422 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Sandersen
bruger
18. juni 2016 17:36
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - DerNibali!

Jeg har besluttet mig for at begynde at cykle, da knæet ikke længere kan holde til løb. Jeg har i den forbindelse kig på denne cykel
http://rockmachine.us/dk/bikes/detail/387 til en pris på 7500kr
Er der nogen som har erfaringer med rockmachine? Målsætningen er at køre et par gange om ugen, er den anvendelig til det formål?
UdAfBusken
bruger
19. juni 2016 00:42
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - DerNibali!

Ja, sikke da en præstation af Lopez. De har tur i den for tiden, colombianerne. Det er ikke nogen overraskelse, at Lopez kører hæderligt på sådan en kuperet og relativt teknisk tt, da han har en del power og er virkelig eksplosiv af en klatrer at være (han er i øvrigt også listet til at veje 65 kg, hvilket er usædvanligt meget for en "lille" klatrer), men at han bliver nummer 2 og slår alle andre klassementsryttere end Izagirre er en mindre sensation.

Izagirre har virkelig udviklet sig i år og er bare uhyggelig på kuperede enkeltstarter. Meget sympatisk interview af ham efterfølgende også. Han er efterhånden en af mine favoritter i feltet.

Der er godt nok lagt i kakkelovnen til morgendagens etape med 4 ryttere inden for 18 sekunder. Og så er det i mine øjne fedt, at der ikke er mål på toppen og at stigningerne trods alt er en smule lettere end de foregående dage, da det tvinger Izagirre, Talansky og Barguil til at prøve længere ude fra. Barguil har i hvert fald ikke noget at tabe, så han skal bare derudaf.

Desuden blev Mads Pedersen nummer 26 på bjergetapen i Route du Sud. Det er selvfølgelig ikke et fantastisk resultat, men med tanke på, at de høje bjerge vel er hans svageste område som cykelrytter, så synes jeg det vidner om, hvor højt hans niveau efterhånden er og hvor god form han er i for tiden.
tobi
bruger
19. juni 2016 07:05
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - DerNibali!

Ja, jeg er også efterhånden blevet stor Izagirre-fan.

Søren Kragh ligger også til at blive samlet nummer fire i Ster ZLM Toer, hvilket vil være et glimrende resultat, da det er et forholdsvist stærkt felt. Vanmarcke vandt i går, hvilket var hans første sejr i et par år, og han tager nok også den samlede.

Og bedst som Sagan til Astana syntes så godt som sikkert, er der nu søsat et rygte af et hollandsk medie om, at han skal til Bora-Argon 18, der kunne blive til Bora-Specialized næste år og komme på WorldTouren.
UdAfBusken
bruger
19. juni 2016 17:07
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - DerNibali!

Hold da op, Lopez. Sikke en rytter.

Der bliver nok samling nedad, så han kan godt få noget at se til, da han både skal dække Talansky og Izagirre af og heller ikke kan give Barguil ret meget snor. Men hvor er han dog stærkt kørende.

Nu kører han simpelthen fra Tejay og Pantano!
tobi
bruger
19. juni 2016 17:31
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - DerNibali!

Det var Pantanos første professionelle sejr. Vildt niveau også han har vist i løbet.
UdAfBusken
bruger
19. juni 2016 17:36
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - DerNibali!

Ja, han har været fremragende. Han har virkelig også kæmpet og er gået dybt, på enkeltstarten var han fuldstændig flad, da han kørte over stregen, og han så godt nok også lidende ud, da han sad med Tejay og Lopez på sidste stigning i dag.

Lopez var godt nok også iskold rent taktisk til sidst. Han ser modbydelig ud. Han skal køre sin første GT i år i Vueltaen, og møder han op i samme form, bliver han et ubehageligt bekendtskab for de andre.
tobi
bruger
19. juni 2016 17:42
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - DerNibali!

Ja, det gør han virkelig. Det er også voldsomt, at han kun har cyklet i fem år - det var jeg ikke engang klar over. Det giver pludselig mening, at han i hjemlandet slet og ret er kendt som Superman.
UdAfBusken
bruger
19. juni 2016 17:49
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - DerNibali!

Stammer "Superman" kælenavnet ikke fra en episode, hvor han på en træningstur blev overfaldet af to bøller, der gerne ville have fat i hans cykel, men formåede at skræmme dem væk eller noget i den dur? Jeg er ret sikker på, at det er ham.
tobi
bruger
19. juni 2016 18:22
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - DerNibali!

Jo, det er rigtigt, kan jeg se. Man man kan så sige, at med sin cykling har han heller ikke gjort meget for at undgå, at navnet har hængt fast.

I øvrigt lærte han åbenbart først at cykle som ti-årig. Han er noget af et tilfælde og en del af 1994-generationen, der som du har været inde på, tegner til at være tæt på lige så lovende som 1990-generationen.
Dette indlæg er blevet rettet 19. juni 2016 18:23 af tobi
UdAfBusken
bruger
19. juni 2016 19:35
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - DerNibali!

Desuden må jeg indrømme, at jeg synes det er vældigt charmerende, at der tilsyneladende er et stærkt bånd mellem mange af de colombianske ryttere på tværs af holdene. Det er sgu meget fedt at se de små colombianere forsøge at erobre de europæiske bjerge sammen.

Men jeg har også altid været fan af de colombianske klatrere, jeg kan forestille mig, at andre må synes, at det er noget nær ulideligt at se på.

Andet | Cykeltråden - 8!

1 2 3 ... 1677 1678 1679 ... 2420 2421 2422 Vis alle sider