Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Vingegaard!

1 2 3 ... 1758 1759 1760 ... 2811 2812 2813 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
SotD
bruger
18. juli 2016 16:04
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

vis nu de andre lag pres på første bjerg så ville Sky jo komme i problemer det så vi i går der havde de kun 3 mand tilbage på det første bjerg men så stoppe Sky for få resten af holdet op.vis nu de andre lå pres på der så vi fået et helt andre cykelløb


Tja. Der blev da sat én... Han kom så tilbage på nedkørslen og førte i 30km derefter... Derefter styrtede Geraint Thomas, og senere Mikel Landa - Og selv i dén situation kører Poels ham sikkert over som forreste mand, hvor Nieve lige slipper til sidst, mens Henao som havde en decideret off day alligevel sidder temmelig længe og til sidst ruller ind sammen med Thomas.

Astana lagde pres på SKY i 40km, uden effekt. Movistar har gjort det samme tidligere - uden effekt. Tidligere år har det været det samme, og også Tinkoff har forsøgt.

Når man har den bedste kaptajn og et hold der decideret er kørt i form til Touren med ryttere som Poels, Kyrienka, Thomas, Nieve og Henao og så samtidig er så heldig at få Landa foræret fordi han udgik af Giro´en, så skal man saftsuseme presse på i et vildt tempo for at gøre en forskel. Så er det sgu nok bedre bare at angribe vildt og tovligt ude fra. Og det er heller ikke videre kvikt hvis man gerne vil på podiet.

Og lad os være ærlige. Hvilke ryttere i feltet ville være villige til at ofre alt i håbet for at vinde? Der er vel kun Quintana som man kunne forvente det fra. Valverde bør ikke være i den form efter at have kørt Giroen, Porte smed tilpas meget tid til at det måske er fint nok for ham at havne på podiet, Mollema kører pt. over evne og Yates, Bardet, van Garderen, Martin og Kreuziger er ikke podie materiale - Så kan de køre top 5 er de vel tilfredse.

Så vi står tilbage med ryttertyper som Purito og Aru som ikke har det store at tabe ved at gå på et togt, og som samtidig er inden for en tidshorisont der er nogenlunde overkommelig.

Alene det faktum at Froome kun fører med 1:47 på nuværende tidspunkt er jo uhørt når man ser på hvor overlegen han har været. Så måske man skal klappe hesten lidt og sige at det måske er ret klogt at så mange ryttere stadig er der til at hugge hovedet af ham, hvis han skulle få en off day.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Evig Teenager
bruger
18. juli 2016 16:18
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Hvem fanden gider høre hvad selvlysende Rasmussen har at sige om den klart bedste cykelrytter i moderne tid?


Jeg synes nu hans mening er interessant, uagtet hans fortid.

Ligeså mener jeg ikke, at Froome er den klart bedste cykelrytter i moderne tid. Nuvel, man kan sagtens argumentere for at han det (hvis vi kun snakker Grand Tour GC ryttere er jeg i øvrigt enig). Personligt ville jeg dog tildele Sagan den titel - ligesom Cavendish i mine øjne bør nævnes i den sammenhæng.

Jeg har aldrig rigtig kunne lide Froome - han var grim på en cykel og kedelig når han ikke var på den. Jeg har dog altid haft enorm respekt for hans præstationer, der var dog for meget "Armstrong" over det - han var simpelthen for suveræn til at være spændende. Ikke desto mindre må jeg indrømme at hans udfoldelser på 8. og 11. etape i år er lige til historiebøgerne og har gjort mig til fan. Jeg håber han vinder i år.
Livet er en seksuelt overført sygdom, med 100% dødelig udgang.
tobi
bruger
18. juli 2016 16:25
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Hvordan kan Frank Høj dog sidde og sige, at Alaphilippe ingen kræfter bruger og at Purito er en af favoritterne til i dag? Jøsses.
Hunden2221
bruger
18. juli 2016 16:31
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Tja. Der blev da sat én... Han kom så tilbage på nedkørslen og førte i 30km derefter... Derefter styrtede Geraint Thomas, og senere Mikel Landa - Og selv i dén situation kører Poels ham sikkert over som forreste mand, hvor Nieve lige slipper til sidst, mens Henao som havde en decideret off day alligevel sidder temmelig længe og til sidst ruller ind sammen med Thomas.

der blev sat 4 mand på første bjerg Luke Rowe Ïan Standard Vasil Kiryienka
og den sidste er jeg ikke helt sikker på hvem er men mener det var Landa

der kunne man godt prøve at presse Sky lidt . men det skete ikke sky fik deres folk op igen
SotD
bruger
18. juli 2016 16:31
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Jeg synes nu hans mening er interessant, uagtet hans fortid.


Det klinger bare enormt hult når verdens mest usympatiske væsen skal kommentere på hvordan andre bliver mere eller mindre populær.

Ligeså mener jeg ikke, at Froome er den klart bedste cykelrytter i moderne tid. Nuvel, man kan sagtens argumentere for at han det (hvis vi kun snakker Grand Tour GC ryttere er jeg i øvrigt enig). Personligt ville jeg dog tildele Sagan den titel - ligesom Cavendish i mine øjne bør nævnes i den sammenhæng.


Det giver ingen mening at sammenligne ham med sprintere. Nuvel, min formulering var nok for skæv, men i henhold til referencen så er han den klart bedste. Så kan man altid diskutere om der findes andre ryttere på andre terræner - Men det er mindre relevant.

Jeg har aldrig rigtig kunne lide Froome - han var grim på en cykel og kedelig når han ikke var på den. Jeg har dog altid haft enorm respekt for hans præstationer, der var dog for meget "Armstrong" over det - han var simpelthen for suveræn til at være spændende. Ikke desto mindre må jeg indrømme at hans udfoldelser på 8. og 11. etape i år er lige til historiebøgerne og har gjort mig til fan. Jeg håber han vinder i år.


Jeg har det lidt på samme måde, dog mener jeg ikke han kan sammenlignes med Armstrong, som jo gjorde alt i hans magt for at fremstå som en gud. Det gør Froome jo langt fra. Han vil langt hellere passe sig selv. Det synes jeg er klædeligt. Især fordi vi jo godt ved, med historien in mente, at dem der vinder er dopet helt ind i knoglerne. Derfor er det i reglen en god idé at gå lidt stille med dørene i stedet for at spille fandango. Derudover er han jo også relativt overkommelig i forhold til Armstrong der jo gav gaver til konkurrenterne for at holde dem i snor. Froome tager det han kan få, men kan jo altså slås. I år fører han med under 2 minutter og der er altså fire chancer endnu for at slå ham af pinden.

Sidste sæson havde han 3:10 til Quintana på samme tidspunkt, og endte med at vinde Tour´en med 1:12. Året før sejlede han rundt og udgik - og blev i øvrigt kun nr. 2 i Vueltaen efterfølgende bag Contador, og kun marginalt foran Valverde. I 2013 førte han med over 4 minutter til Mollema på samme tidspunkt (og næsten 6 til Quintana). Her endte han med at tabe 2 minutter til Quintana, men tage yderligere tid til Mollema.

Der er ikke noget 9 minutters ræs over ham, som der var i perioder med Armstrong.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
SotD
bruger
18. juli 2016 16:33
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Hvordan kan Frank Høj dog sidde og sige, at Alaphilippe ingen kræfter bruger og at Purito er en af favoritterne til i dag? Jøsses.


Purito kan vel principielt godt komme i spil i dag, hvis han er virkelig godt kørende. At han ikke er en decideret favorit kan vi dog godt blive enige om.

Alaphilippe var en åbenlys kandidat inden etapen, men han har pisset sine chancer væk ved at sidde ude foran i dag, for som du antyder, så koster det selvfølgelig kræfter at sidde foran.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
SotD
bruger
18. juli 2016 16:34
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

der blev sat 4 mand på første bjerg Luke Rowe Ïan Standard Vasil Kiryienka
og den sidste er jeg ikke helt sikker på hvem er men mener det var Landa

der kunne man godt prøve at presse Sky lidt . men det skete ikke sky fik deres folk op igen


Ja man mistede dem som man ved man mister - Rowe og Stannard er jo ikke med for at køre i bjerge. Det er fedt for Froome når de kan, men de er der nu engang først og fremmest for at kontrollere på andre områder. Kiryienka er første motor i bjergene, og nej Landa røg ikke på første bjerg mig bekendt. Han styrtede ned ad Colombiers.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
tobi
bruger
18. juli 2016 16:42
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Purito har ikke en jordisk chance. Desuden kører de for Kristoff. Den sidste kilometer er jo flad, og så stejle er stigningerne inden altså heller ikke. Derudover er den ene brostensbelagt. Næppe specielt lækkert for Purito.
Forlan21
bruger
18. juli 2016 16:46
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Nieve styrtede i går på den sidste nedkørsel ca. 12 km før mål..

Mig bekendt styrtede Landa ikke i går men blev blot sat første gang de kørte op af Colombier..
SotD
bruger
18. juli 2016 16:52
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Er du sikker? De havde meget travlt med at sige at det var Landa der styrtede, og det passer også fint med de tider der er angivet. Nieve er jeg overbevist om jeg så sammen med Froome og Poels sent på etapen, og at han slog ud med et prustende smil, da Froome nikkede til ham.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold

Andet | Cykeltråden - Vingegaard!

1 2 3 ... 1758 1759 1760 ... 2811 2812 2813 Vis alle sider