Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 1876 1877 1878 ... 2336 2337 2338 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Il_Preferito
bruger
12. marts 2017 16:28
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kwiatek er tilbage!

Det er virkelig imponerende af Contador. Jeg så ikke etapen, hvor alt eksploderede sidste år, så det er rart, at han gider gentage kunststykket igen i år.

Henao ser stegt ud, men får sig på en eller anden måde altid kørt sig tilbage i favoritgruppen.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
medc
bruger
12. marts 2017 16:42
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kwiatek er tilbage!

Ser ud til at Sky igen bliver reddet i år af et andet holds interesser. Sidste år var det Gallopin, mens det er Izagirre i år. :)
Liverpool FC og New Orleans Saints
NUFC Dinho
bruger
12. marts 2017 16:48
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kwiatek er tilbage!

Hold nu kæft hvor er det synd for Contador, 2 fucking sekunder. Jeg fatter ikke Bahrain holdets taktik. De kører jo ikke ordenligt efter det og ender med ikke at hjælpe dem selv, men kun Henao.
Klub top 3: Newcastle, Barcelona,............................... AB

Spiller top 3: Ronaldo(fede), Ronaldinho, Romario
Il_Preferito
bruger
12. marts 2017 16:58
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kwiatek er tilbage!

Fabelagtig etape i et helt suverænt cykelløb.

Henao summer sig eksemplarisk, da han går efter Contador på næstsidste stigning. Var han blevet siddende, havde de formentlig kunnet lade Contador dingle derude.

Det endte med at gå godt, fordi Bahrain-holdet gav en hjælpende hånd med og fordi Contador tabte momentum på nedkørslen.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
tobi
bruger
12. marts 2017 17:13
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kwiatek er tilbage!

Men spørgsmålet er vel, om ikke snart sagt alle havde forsøgt at gå med i den situation? Især hvis han troede på, at han ville kunne følge med.

Men det var ganske rigtigt kun Bahrains hjælp, der vandt løbet for Henao. Og det var altså lidt mærkeligt, for de ville jo på ingen måde kunne hente dem, så det var lidt en fjollet hjælp.

Men hvis de la Cruz ikke havde fanget Contador med en kilometer til mål, havde Contador nok vundet (med mindre man antager, at det at de la Cruz kom med op og spurtede forøgede farten med i alt to sekunder (jeg ved godt fart ikke måles i sekunder) på den sidste kilometer). Så det var godt nok touch and go.

Dog havde det også været tæt på ubærligt at tabe for Henao, der tre gange har haft førertrøjen gående ind til den sidste etape af Baskerlandet Rundt og i alle tre tilfælde har fået flået den fra sig. Det havde godt nok gjort ondt også at have det til at ske i Paris-Nice (som er hans første WT-etapeløbssejr).

Tirreno:
Det må være en af Sagans vildeste klatrepræstationer, tænker jeg. Især fordi han er noget større end i begyndelsen af karrieren. Jeg havde i hvert fald ikke turdet tro på, at han kunne gentage sejren på "Mure/Appenniner"-etapen fra 2013, hvor han var den eneste, der kunne følge Purito og Nibali og derefter let slog dem i spurten.
UdAfBusken
bruger
12. marts 2017 21:54
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kwiatek er tilbage!

Vild dag i cykelsporten. Jeg elsker simpelthen denne periode fra start marts til slut april, der er altid fantastisk cykelløb.

Sagan er bare for vild. Selvfølgelig bliver han sat af de 4-5 bedste klatrere på det allerstejleste stykke 3 km fra mål, men at han kan komme op blandt de 10 første på sådan en stigning og bagefter lukke hullet til førergruppen er godt nok imponerende. Hans kørsel på målstigningen efterfølgende er bare en nydelse at overvære.

Desuden imponerende præstation af Roglic, der konstant var med fremme og blandt de 4 forreste henover toppen sammen med Quintana, Pinot og Thomas. Han ser ud til at være rigtig glad for de stejle procenter, spændende at se hvad han kan på tt´en i morgen.

En anden lovende rytter, som har gjort det glimrende indtil videre, er Egan Bernal. I dag kom han med de forreste hjem, og i går blev han nr. 13 på Terminillo, hvilket giver ham en samlet 15. plads og en ungdomstrøje (ville have været en samlet 10. plads uden ttt´en). Her er altså tale om en rytter, som lige er fyldt 20 år, har én sæson i benene på seniorniveau og kører sit første WT-løb nogensinde.

Til sidst vil jeg bare, ligesom jer andre, tage hatten af for Contador. Hvilken vilje han har til at køre cykelløb. Det er godt nok vildt, hvor mange gange han efterhånden har lavet dette nummer.
SotD
bruger
13. marts 2017 07:38
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kwiatek er tilbage!

Det var godt nok en fuldstændig forrygende afslutning på Paris-Nice i går. Sikke et ridt af Contador. Der kunne jeg nu nok have undt ham den samlede sejr. Men han var selvfølgelig også en smule heldig med, at Henao blev isoleret meget tidligt. Med så stor en gruppe der kom hjem kunne man godt have forventet at Mikel Nieve eller David Lopez kunne have siddet med - i hvert fald længere end tilfældet var.

Men det var kun godt at det ikke var tilfældet, for det gav da godt nok en vild finale. Og hvor er det absurd at tabe løbet med 2 sekunder. Jakob Fuglsang så også rimelig hæderlig ud i dele af løbet. Ikke Tour de France top 5-agtig, men det skal han selvfølgelig heller ikke på nuværende tidspunkt. Han virker dog til at have fået en smule mere acceleration i sin kørsel, hvilket man også så sidste sæson. Hvor ville det være rart at se Fuglsang i sådan en omgang Soler-Raket angreb, hvor hullet bare er slået pronto. For ofte er han jo i en position hvor de ikke for alvor gider køre sig i rødt felt for at følge ham, men fordi han ikke rigtigt åbner hullet, så giver det god nok mening at gå med, om ikke andet, så for at se om han ryster posen lidt.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Il_Preferito
bruger
13. marts 2017 14:03
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kwiatek er tilbage!

Sagans præstation i går (ikke alene selvfølgelig), har fået mig til at overveje det tankeeksperiment, der er blevet diskuteret flere gange og vist også er vendt herinde tidligere:

Findes der en rytter, der kan vinde alle fem monumenter? Eller en rytter, der kan vinde alle forårsklassikere?

Efter endnu engang at have set Sagan folde talentet 100% ud og trodse hvad der burde være muligt for en ryttertype som hans, er jeg begyndt at bløde op.

Hvis vi starter med de fem monumenter, er udfordringerne selvfølgelig Liege-Bastogne-Liege og Lombardiet Rundt. Flandern har han allerede og man skal ikke have en særlig levende fantasi for at forestille sig, at han tilføjer Sanremo og Roubaix indenfor overskuelig fremtid.

Liege synes jeg ligner den sværeste og det er også umiddelbart der, jeg stejler en smule. Han er selvfølgelig uhyggelig holdbar og med tanke på især hans præstationer i Tour de France de sidste par år, er det ikke usandsynligt, ligesom podierne fra de senere udgaver og også kan føres som argument for, at han kan blande sig. Hvis Gerrans kan vinde og typer som Gasparotto, Kolobnev og vel egentligt også både Albasini og Alaphilippe (og måske endda også Kwiatkowski) kan køre på podiet, kan Sagan i nuværende udgave også gøre sig gældende.
Et andet argument kunne være, at ruten måske står til ændring. Så vidt jeg ved/husker, udløber ASOs aftale med Ans efter næste år, så måske Sagan kunne være heldig at afslutningen eksempelvis rykkes tilbage til byen (hvor løbet sluttede indtil engang i begyndelsen af 90´erne). Det er selvfølgelig nok ikke noget man skal gå og hænge sin hat på, men mere mærkværdige ting er trods alt set fra ASOs side.

Sagen er egentligt lidt den samme ved Lombardiet. Bjergene kan potentielt slå ham ihjel, men her er han velsignet af en lang nedkørsel fra Selvino (som ikke er sådan "rigtig" svær, selvom 5.4% og næsten syv km nok ikke er behageligt efter 200+ km) og "kun" en lille bakke inden det igen går ned mod Bergamo. Her har jeg i hvert fald sværere ved at føre argument for, at han ikke kan vinde, men taktisk kan man selvfølgelig spekulere i om nogle hold ikke kan parkere ham langt ude, hvis de virkelig sætter pres på.

Når det handler om alle forårsklassikere, er sagen sådan set meget den samme, alt afhængig af om man regner Fleche Wallone med eller ej. Fordi jeg aldrig tror, han kan slå folk som Alaphilippe, Dan Martin og hvad de ellers hedder, på Muur de Huy tænker jeg, vi fraregner den. Det efterlader så Amstel, der ikke allerede er diskuteret og den kan han selvfølgelig også vinde. Han blev nr. tre i 2012 og når løbet efterhånden altid ender med en reduceret spurt (jeg er med på, at Gasparotto og Valgren smuttede væk sidste år), er han en af de største favoritter, hvis han vælger at satse der.

Udfordringen er derudover selvfølgelig, at han ikke kan satse på at vinde alle løbene i én sæson og derfor tror jeg også, det kræver relativt hurtige sejre i dem, der ligger til højrebenet, nemlig Sanremo og Roubaix. Han er kun 27, men man må formode at pointtrøjen i Tour de France fortsat vil fylde meget, ligesom han på et eller andet tidspunkt nok også gerne vil have en Giro-etape på CV´et, så han kan prale med etapesejre i alle Grand Tours. Og så er der jo VM, hvor han vil være kandidat hver eneste gang, løbet ikke slutter på et bjerg og derfor vil det være svært at balancere et fuldt forårsprogram ind i én sæson - også selvom han er et monster.

Summa summarum: Jeg vil efterhånden ikke afvise, at det kan lade sig gøre, men med tanke på hvor specialiserede mange af rytterne i det professionelle felt efterhånden er, bliver Liege-Bastogne-Liege en svær nød at knække og det kræver formentlig også et stærkere hold end det han har lige nu på Bora.

Men tilbage står også, at jeg ikke kan få øje på andre, der kan klare de to listede udfordringer.

Både Alaphilippe og Gaviria er spændende, men førstnævnte vinder aldrig Paris-Roubaix og hos sidstnævnte kan jeg slet ikke se en talentudvikling, der skulle kunne gøre, at han vinder Liege. Hvem er der ellers? Valverde virker selvfølgelig også oplagt, men han er for gammel og bliver aldrig favorit til et af løbene før Amstel. Van Avermaet minder en del om Sagan, men han er vel efterhånden også for gammel og jeg tror, at højdemeterne i Liege ville dræbe det punch, han ellers har i spurten, ligesom han nok aldrig dropper fokus på Flandern. Måske Stybar, men han virker til at have tabt lidt momentum efter han bragede igennem i 2015, ligesom han er samme årgang som Van Avermaet.
Der blev snakket om Kwiatkowski engang, men det har jeg altid lidt afskrevet til, at han kørte på belgierholdet over alle belgierhold, ligesom han selvfølgelig også gik helt i stå i en lang periode.

Hvad siger I? Har jeg overset nogen?
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
Hunden2221
bruger
13. marts 2017 15:27
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kwiatek er tilbage!

Hvem er det der kommenter Tirreno-Adriatico På Eurosport de ævler bare løs de virker sån små forvirret?
tobi
bruger
13. marts 2017 15:53
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Kwiatek er tilbage!

Rasmus Rothmann Pedersen (tror jeg, han præsenterer sig som) og René Wenzel.

Jeg har givet op og er sprunget over til alternative streams.

Og jeg skal nok lige svare på dit indlæg, når jeg får tid, Pref.

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 1876 1877 1878 ... 2336 2337 2338 Vis alle sider