Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 1909 1910 1911 ... 2348 2349 2350 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Caroe
bruger
10. april 2017 04:42
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Paris-Roubaix

Han står som DNF så han må bare være udgået. Ligesom knapt 100 andre ryttere i øvrigt.

Fabelagtigt cykelløb i går. Ærgerligt for Sagan at han kommer væk to gange og bliver sat tilbage af mekaniske uheld. GvA var godt nok stærk da Stybar angreb kort før mål.

Desværre en skuffende dag for danskerne, selvom Wurtz kæmper sig godt igennem efter at have været i udbrud og arbejdet hårdt for at få Kristoff først ind på paveerne. Også fint at Mads P trods alt gennemfører løbet.
Forza Roma!

Continuate così, prossimo derby col Frosinone!

No Pizarro, No Party!
Barbuti
Cultura Tungen
10. april 2017 05:38
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Paris-Roubaix

Sjovt. Han er nævnt som DNF på feltet.dk, men figurerer slet ikke hos cyclingnews.com, hvor jeg først kiggede.


"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."

Dette indlæg er blevet rettet 10. april 2017 05:44 af Barbuti
Opus
bruger
10. april 2017 08:52
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Paris-Roubaix

En specielt stor skuffelse var det vel reelt ikke for danskerne, hvis man må se bort fra Matti Breschel. Han har set skarp ud den sidste måneds tid, så han burde have siddet med og kørt sig ind i top 20. Han faldt desværre fra allerede ved de første seriøse forceringer på brostenene.
repos
Moderator
10. april 2017 09:16
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Paris-Roubaix

Lars Bak var også temmelig bleg. Han blev godt nok fanget i et styrt på et tidspunkt, men der var rig mulighed for at komme op.

Würtz leverede en god præstation, og på positivsiden er det jo godt, at de unge danskere får erfaring i den slags løb.
Würtz, Mads P, Cort og Søren Kragh kommer forhåbentlig til at køre i mere profilerede roller i fremtiden.

Ellers så kan man jo bare ærgre sig over, at de to bedste danske bud ikke kørte løbet.
Både Fuglsang og Valgren har motoren til PR, og kunne bestemt have gjort sig gældende.

Især Valgren, når man tænker på, hvor hurtigt der blev kørt. Det ville lige have været noget for ham bare at tonse afsted.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Opus
bruger
10. april 2017 09:32
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Paris-Roubaix

Valgren kunne være rigtig interessant i et løb som i går. Man kan dog ikke rigtig brokke sig over prioriteringen. Det giver fin mening at forberede sig til Ardennerne i Baskerlandet.

Fuglsang tror jeg ikke ville kunne have gjort meget væsen af sig i går. Der er trods alt enorm forskel på at levere flotte præstationer på brosten i etapeløb, hvor taktikken i høj grad er beskyttelse af holdenes respektive kaptajner, og så 100km alle-mod-alle væddeløb. Generelt kan man sagtens ærgre sig over, at Fuglsang ikke i højere grad har fokuseret på klassikerne, selvom han da har nogle ok resultater fra Ardennerne på CV´et og 4. plads i Lombardiet.
repos
Moderator
10. april 2017 09:36
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Paris-Roubaix

Fuglsang er enormt slidstærk, og det ville netop have kommet til sin ret i går. Til gengæld mangler han eksplosivitet, så derfor vil et udmarvende udskilningsløb passe ham fint.
Men med udsigt til en kaptajnrolle i TdF er der selvfølgelig ikke råd til PR. I stedet kommer han nok til at køre om en 10-15. plads i TdF.


Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Il_Preferito
bruger
10. april 2017 16:52
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Paris-Roubaix

Som der allerede er rørt lidt ved (i forhold til Lars Baks præstation i går), var det endnu et sløjt løb for Lotto, der sætter punktum for en rigtig skidt brostenskampagne.

Greipel er godt nok med forfølgergruppen hjem og får klemt en syvendeplads ud af strabadserne, men ellers er der noget langt mellem snapsene og det på et hold, der har et af de med afstand største talenter til løbene og derudover rutinerede kræfter som Roelandts, Debusschere og selvfølgelig Gallopin, der af uvisse årsager var det store håb på brostenene i år.

Nu venter så Ardennerne, hvor det eftersigende er meningen, at Benoot skal toppe. Det bliver selvfølgelig rimelig spændende, men underligt han ikke har skulle satse fuldt ud på især Flandern.

Det er selvfølgelig også et rigtig skidt forår for Sagan, der ender med at gå fra 2017 uden monumenter på kontoen. Og det i et år, hvor flere (undertegnede medregnet) havde forventninger om, han ville tage mere end et.
I går kørte han (og jeg bliver upopulær på den her, herinde) et helt idiotisk løb. Jeg er med på, han punkterer på to kritiske (!) tidspunkter, men at sidde og spille med musklerne som han gjorde, så langt ude, gav slet ikke mening. Det mindede mig om dagene på Cannondale og den tidlige tid på Tinkoff. Og er også meget godt i tråd med Riis´ vurdering af Sagan og hans evner som kaptajn ude på vejene.

Og så selvfølgelig også en kommentar til Van Avermaets sejr, der igen kommer i hus på, at han er feltets smarteste rytter og er en af dem, der er allerbedst til at restituere i et cykelløb. Med afstand forårets bedste rytter, meget godt understreget ved at han er den kun anden rytter til at vinde fire brostensklassikere eller -semiklassikere i én sæson.

Next stop: Verdensmester.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.

Dette indlæg er blevet rettet 10. april 2017 16:52 af Il_Preferito
repos
Moderator
10. april 2017 17:10
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Paris-Roubaix

Enig i din vurdering af Sagan og Van Avermat.
Sagan virker ikke til at kunne administrere sin kræfter, hvilket er underligt, når han nu netop har vundet to verdensmesterskaber på netop at være god til at spare op til sidst.

Man kan ikke undgå at blive imponeret af Van Avermat. Han tog jo så lange føringer, og alligevel kører han finalen helt efter bogen, og panikker ikke da Moscon og Stuyven kommer op.
I øvrigt pudsigt, at det er andet år i træk, at der kommer to ryttere op til en trio. Sidste år var det Vanmarcke og Boasson-Hagen.

Danskerne var ikke ene om at skuffe. Nordmændene som i hvert fald havde to podiekandidater havde også et rædsomt løb. Kristoff kan ikke få det til at spille i Roubaix.

Og ja, Degenkolb kørte et afskyeligt løb, og alibiet med Stuyven fremme virkede en anelse tyndt, omend det selvfølgelig er reelt nok.

BMC og Van Avermat var bare de smarteste, da deres kaptajn sad fremme med en løjtnanter fra de øvrige hold. Derfor var sejren temmelig sikker.
Jeg tager sgu alligevel hatten af for Langeveld, der kører på podiet for første gang. Kan godt de lide den type rytter, der bare rammer dagen, og han ville have været en "tilfældig" vinder, som Hayman eller Van Summeren.


Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
tobi
bruger
10. april 2017 19:03
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Paris-Roubaix

@Dinho

Jeg så det på Cyclingnews´ debatforum, men det er ikke blevet taget op af nogen, så det kommer heldigvis ikke til at få betydning.

@Pref
Ja, det er svært at være uenig i, at Sagan ikke kørte specielt klogt. Men jeg vil alligevel prøve: Da han angreb med 78 kilometer til mål, tror jeg, det var fordi, han så, at han var kommet fri - og endda sammen med Bodnar. Det er ikke ligefrem noget, der tit sker, og jeg er ikke så sikker på, at det havde været et helt håbløst projekt.

Stuyven og Oss havde åbenbart lov til at køre med rundt, og med Bodnar hos sig havde han helt sikkert lidt hjælp. Og hvem skulle jagte bagved? Trek ville åbenbart ikke på grund af, at Stuyven var fremme, og QuickStep havde jo kun Boonen og Stybar. GvA ville vel heller ikke, da Oss var fremme. De fleste andre var isolerede. Degenkolb og Boonen annullerede lidt hinanden.

Bodnar havde selvfølgelig ikke holdt evigt, så det ville under alle omstændigheder ende i et enormt projekt for Sagan, men da han så landede i gruppen efter sin første punktering, blev det den samme gamle sang om igen med, at folk hele tiden lod huller opstå, som han skulle lukke, hvorfor han endte med at bruge oceaner af kræfter på eksplosive ryk hele tiden - og det er sikkert lige så hårdt, hvis ikke værre + de andre kunne nyde gavn af hans mange kræfter.

Det var sikkert også derfor han flere gange forsøgte at komme væk på brostenene - så ville han i det mindste kunne bruge sine kræfter uden at det kom rivalerne til gode.
Il_Preferito
bruger
10. april 2017 19:27
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Paris-Roubaix

Jeg forstår godt den sidste del og det giver et eller andet sted også god mening. Det jeg mere "angriber" ved hans kørsel er, at det hele tiden virker som om, han lige skal markere, at han altså nemt kan følge med Boonen, da han accelererer i flere omgange langt ude.

Der snyder Boonen (og de andre) efter min mening Sagan til at bruge en masse unødvendige kræfter og det er lidt det, der er min pointe omkring hans kørsel. Især fordi han har så travlt med at erklære sin utilfredshed med det, både under og efter løb, lige nu.
Konkurrenterne ved præcis hvad der skal til for at tænde lidt op under ham og der mister han jo så åbenbart overblikket derude. Igen noget, som Riis har været inde på som et mildt kritikpunkt af en ellers fabelagtig cykelrytter.

Jeg tror ikke, at hugget med 78km hjem havde holdt hjem, men det er ikke en diskussion, der er værd at tage, tænker jeg.

Og det der med, at folk gladeligt tager Van Avermaet med til stregen, som der blev nævnt et eller andet sted i går - det er noget vås. Og det er netop i det, forskellen på Sagan og Van Avermaet har bestået i det her forår. GvA har været dygtig (og selvfølgelig også heldig) til at ramme de helt rigtige momenter i løbene og så skal man ikke undervurdere, at han altså er gavmild med føringsarbejdet, når man får ham med og han lugter stregen. Senest understreget i går, hvor han holdt sin kæft og trykkede til, da Stybar ikke ville/måtte føre.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 1909 1910 1911 ... 2348 2349 2350 Vis alle sider