Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 1932 1933 1934 ... 2336 2337 2338 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
SotD
bruger
2. maj 2017 13:46
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Hvil i fred, Scarponi!

Er der da nogle af ovenstående ryttere, som du ville vælge frem for dem, som tobi har på? Stefan Küng kunne måske presse sig på, men han har nok lidt lidt under en skadesplaget start på karrieren som professionel.


Som Tobi selv har fremhævet kan der være noget med alderen. Jeg har ikke tjekket det.

Men havde han nu været i den rigtige alderskategori så ville Pierre Latour efter min overbevisning snildt kunne klemme sig ind i top 9. Det samme mener jeg i øvrigt er tilfældet for Marc Soler, som flere nævner som en potentiel Grand Tour vinder/podierytter. Hvis man har så højt et potentiale, så skal man selvfølgelig med på sådan en liste. Særligt når man allerede har vist et højt niveau. Ligesom Gaudu har han jo vundet Tour de l´Avenir (Egan Bernal har jo eksempelvis "kun" en 4. plads). Læg dertil en 3. plads i dette års Katalonien Rundt og en 2. plads i sidste sæsons Rute du Sud, så har du vel både potentiale og bevis for potentialet.

Det er altid meget sjovt at pege på tilfældige ungdomsryttere der har domineret, men vi ser det jo ret ofte, at det snarere er dem der ligger lige under der bliver the big deal. Thomas Dekker rev alt rundt i sin tid. Og her snakker jeg ikke lige doping, af behændige årsager.

Tao Geoghegan Hart kunne i øvrigt også være en bobler. Og hvis en top 10 i en ardenner lige presser enkelte frem, så må man vel også have Michael Gogl, som en ret tæt kandidat.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
tobi
bruger
2. maj 2017 14:19
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Hvil i fred, Scarponi!

Både Gogl og Soler er 93´ere (og Gogl er da slet ikke på niveau med de andre...)

Geoghegan (udtales Gaygan, hvis I ikke vidste det) Hart er måske en anelse over-hyped, som det gerne sker for lovende briter, men han er dog kun 95´er og er selvfølgelig også en kandidat. Han mangler dog for alvor at imponere endnu.

Og jeg køber ikke den der tese med, at det ikke er de bedste ungdomsryttere, der bliver de største stjerner. Selvfølgelig er der undtagelser, men det ville jo være meningsløst bare at skulle pege i blinde på mere eller mindre tilfældige sub-94´ere, der ikke rigtig har præsteret noget endnu, under en vilkårlig antagelse om, at det snart må vende...

Og mon ikke størstedelen af dem, jeg har nævnt, går hen og bliver dominerende skikkelser?
UdAfBusken
bruger
2. maj 2017 17:40
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Hvil i fred, Scarponi!

Men havde han nu været i den rigtige alderskategori så ville Pierre Latour efter min overbevisning snildt kunne klemme sig ind i top 9. Det samme mener jeg i øvrigt er tilfældet for Marc Soler, som flere nævner som en potentiel Grand Tour vinder/podierytter. Hvis man har så højt et potentiale, så skal man selvfølgelig med på sådan en liste. Særligt når man allerede har vist et højt niveau. Ligesom Gaudu har han jo vundet Tour de l´Avenir (Egan Bernal har jo eksempelvis "kun" en 4. plads). Læg dertil en 3. plads i dette års Katalonien Rundt og en 2. plads i sidste sæsons Rute du Sud, så har du vel både potentiale og bevis for potentialet.


De to er bestemt også nogle store talenter, jeg har bare svært ved at se, hvem de skal erstatte på tobis liste. Marc soler vandt Avenir, ja, men det gjorde han som 22-årig efter at have kørt en hel sæson på WT-niveau (fordi UCI i 2015 af mærkværdige årsager besluttede, at WT-ryttere skulle have lov til at deltage i u23-løb). Ikke for at tage noget fra ham, men det er i mine øjne ikke helt sammenligneligt med fx Gaudus sejr i løbet sidste år.

Og Bernal er vel næppe på tobis liste pga. sin fjerdeplads i Avenir, nærmere fordi han som en totalt ukendt 19-årig mountainbikerytter med begrænset erfaring fra landevejen gik direkte ind i de profesionelles rækker sidste sæson og leverede flere vanvittige, for så ung en rytter i hvert fald, præstationer. Bernal er altså 4(!) år yngre end Soler og Latour, og det er ret unikt, det han har leveret hidtil.
Dette indlæg er blevet rettet 2. maj 2017 17:41 af UdAfBusken
SotD
bruger
3. maj 2017 09:11
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Hvil i fred, Scarponi!

Det var egentlig også mest for at fremhæve, at man jo kunne plædere for de ryttere jeg havde fremhævet ud fra noget af det samme, som er blevet fremhævet hos eksempelvis Gaudu.

Jeg havde personligt skiftet van Aert og Albanese ud med Ewan (som stensikker - også foran flere af de andre nævnte) og enten Sam Oomen, Pierre Latour, Marc Soler eller Michael Gogl. Men da, de tre jeg nævnte er for gamle, så må det være Oomen.

Så det er skam ikke fordi vi er voldsomt uenige i listen, jeg fremhæver bare nogle andre ryttere som man også kunne have med på sit hold.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Mr_bum
bruger
3. maj 2017 14:00
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Hvil i fred, Scarponi!

RSC Sport har valgt at droppe nedkørselskonkurrencen i Giroen, men sender samtidig en svada afsted mod dem, der har kritiseret den. Fair nok, at man vil give en chance til de mindrekendte ryttere for at vinde noget, men det burde da være muligt at finde på en bedre måde at gøre det på.

Selvom det er rytterne selv, der bestemmer, om de vil deltage, så risikerer det jo stadigvæk at få fatale konsekvenser for alle ryttere i feltet. Det er naturligvis en risiko, der altid er forbundet med nedkørsler og cykelløb generelt, men der er jo ingen grund til ligefrem at forøge den unødigt.

Det er selvfølgelig fint i løbets ånd, da nedkørsler flere gange har været udslagsgivende. Apropos det så bringer Cyclingnews i dag et fint tilbageblik på Roche/Visentini-duellen i 1987, der er et uddrag fra en kommende bog om irsk cykelsport med fokus på Roche og Kelly.
tobi
bruger
4. maj 2017 20:10
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Hvil i fred, Scarponi!

Giroen står for døren, og jeg har oprettet en liga på holdet.dk. Bold.Giro hedder den. Kodeordet er bold.giro. Join!
tobi
bruger
4. maj 2017 21:22
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Hvil i fred, Scarponi!

Noget så gammeldags som positive dopingafsløringer dagen før en Grand Tour har netop fundet sted. Stefano Pirazzi og Nicola Ruffoni er begge testet positivt for en ikke nærmere specificeret hormonel substans.

Det kan måske betyde at Bardiani må trække sig.
medc
bruger
4. maj 2017 21:30
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Hvil i fred, Scarponi!

Pirazzi er for mit vedkommende ikke en rytter, som jeg kommer til at savne.
Liverpool FC og New Orleans Saints
Forlan21
bruger
7. maj 2017 16:47
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Hvil i fred, Scarponi!

Fy for helvede det er godt cykelløb...

Jungels er et bæst...
UdAfBusken
bruger
7. maj 2017 16:59
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Hvil i fred, Scarponi!

Fantastisk cykelløb. Jungels var uhyggeligt stærk.

Fedt at jeg lige fik sat Ewan som kaptajn i stedet for Gaviria i sidste øjeblik.

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 1932 1933 1934 ... 2336 2337 2338 Vis alle sider