Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - 8!

1 2 3 ... 1956 1957 1958 ... 2419 2420 2421 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
NUFC Dinho
bruger
27. maj 2017 00:33
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Nej, men sidste år var han heller ikke rigtigt flyvende, men alligevel blev det aldrig spændende.
Med hensyn til Quintana og Valverde, så håber jeg de får ret. Vil til enhver tid foretrække Valverde og selvom min respekt for Froome voksede meget efter sidste års tour, så ville det være fedt med Valverde helt til tops. Jeg kan bare ikke rigtigt se det ske.
Klub top 3: Newcastle, Barcelona,............................... AB

Spiller top 3: Ronaldo(fede), Ronaldinho, Romario
AHUJ
bruger
27. maj 2017 06:22
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Derudover er ruten ekstremt let på bjerge, der først for alvor bliver hårde på 17. og 18. etape, der inkluderer henholdsvis Galibier og Izoard (med etapemål for første gang - så vidt jeg ved).

Jeg er positiv stemt overfor ruten, hvis profilerne på Steephill altså passer - har ikke oplevet, at de ikke gør.

Allerede på femte etape vil favoritterne nok angribe hinanden. 9. etape er da voldsom. Col de la Biche efter 57 kilometer og et par kategori 3 stigninger og en kategori 2 stigning, den stiger med 9% over 10 kilometer inden Grand Colombier efter en kort nedkørsel fra toppen. 8,5 kilometer med 9,9% i snit og toppen efter 91 kilometer. Så følges en nedkørsel og cirka 40 kilometer relativt fladt inden Mont du Chat (8,7 km, 10,3%) med top efter 155,5 kilometer og med 26 kilometer til mål, hvor halvdelen er nedkørsel og den anden halvdel fladt. Der kan da komme store tidsforskelle, hvis benene allerede bliver presset tidligt, og der så bliver kørt på Mont du Chat.

12. etape er også hård, og der bør også komme angreb fra favoritterne. Col de Mente (6,9 km, 8,1%) med top 75 kilometer fra mål efterfulgt af Port de Bales (11,7 km, 7,7%) med top 30 kilometer fra mål inden Col de Peyresourde (9,7 km, 7,8%) med top 5 kilometer fra mål inden 2,5 kilometers nedkørsel og 2,4 kilometer opad med 8,4% til målstregen. Endnu en hård etape.

13. etape er så kort (101 km), og kommer efter en hård 12. etape, så den kan godt blive eksplosiv, hvis der er nogle, der har tabt tid på 9. og 12. etape. Col de Latrape (5,6 km, 7,3%) med top 70 kilometer til mål, Col d´Agnes (10 km, 8,2%) med top 55 kilometer fra mål og til sidst Mur de Peguere (9,3 km, 7,9%) med top 26 kilometer til mål. De sidste 26 kilometer til mål er nedkørsel det meste og 10 flade kilometer, der falder en lille smule til sidst mod mål. Der kan sagtens være flere angreb igen her.

Så er der så 17. etape som du nævner, hvor de først skal op ad Col d´Ornon (5,1 km, 6,7%), Croix de Fer (24 km, 5,2%) inden en lang nedkørsel og et kort dalstykke, hvorefter de skal op over Col du Telegraphe (11,9 km, 7,1%) og en kort nedkørsel inden Galibier (17,7 km, 6,9%) med top 28 kilometer fra mål, hvor det går nedad næsten hele vejen.

Til sidst er der så 18. etape, hvor de skal opad Col de Vars (9,3 km, 7,5%) med top 50 kilometer fra mål og til sidst Col d´Izoard (14,1 km, 7,3%), der er den hårdeste afslutning opad. Jeg synes dog ikke, at løbet mangler bjerge. Der er mange muligheder i år og flere hårde etaper, hvor der kan være store forskelle.

Hvis det ikke er afgjort efter 18. etape, er der så en enkeltstart på 20. etape på 22,5 km med en kort stigning undervejs (1,2 km, 9,5%).

Umiddelbart vil jeg mene, at den er hårdere end både 2014 og 2015 udgaverne.
"He´s our centre half, He´s our number 4
Watch him defend, And we watch him score
He´ll pass the ball, Calm as you like
He´s Virgil van Dijk
He´s Virgil van Dijk"
Caroe
bruger
27. maj 2017 09:23
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Har kigget lidt på GT enkeltstartsresultater fra 2014 og frem for Dumoulin, Quintana, Nibali og Pinot. Det bliver altså et par spændende etaper.

Quintanas ser således ud:
2014 Giro: Taber 2.49 på 41 km bakket enkeltstart til Uran. 4,6 sekunder per km.
2015 Tour: 1.01 på 14 km flad enkeltstart til Dennis. 53 sekunder til Dumoulin, 20 sekunder til Pinot og 18 sekunder til Nibali. 4,4 sekunder per km.
2015 Vuelta: 1.35 på 39 km flad enkeltstart til Dumoulin. 2,4 sekunder per km.
2016 Tour: 3.08 på 38 km bakket enkeltstart til Dumoulin. 4,9 sekunder per km. Skal dog nævnes at Mont Ventoux blev kørt dagen inden, hvor Tom formentlig tog det roligt.
2016 Vuelta: 2.16 på 38 km relativt flad enkeltstart til Froome. 3,6 sekunder per km.
2017 Giro: 2.53 på 40 km bakket enkeltstart til Dumoulin. 4,3 sekunder per km.

Altså mellem 2,4 og 4,9 sekunder per km til vinderen. Svarer til 1.07-2.17 på den afsluttende enkeltstart i årets Giro. Gennemsnittet ligger på 4 sekunder per km (1.52 over 28 km i morgen).

For Nibali ser det således ud:
2014 Tour: Taber 1.58 på 54 km bakket enkeltstart til Tony Martin. Blot 19 sekunder til Dumoulin. 1.14 hurtigere end Pinot. 2,2 sekunder per km.
2015 Tour: 43 sekunder på 14 km flad enkeltstart til Dennis. 35 sekunder til Dumoulin og 2 sekunder til Pinot. 18 sekunder hurtigere end Quintana. 3,1 sekunder per km.
2016 Giro: 19 sekunder på 10 km flad enkeltstart til Dumoulin. 1,9 sekunder per km.
2016 Giro: 2.13 på 41 km bakket enkeltstart til Roglic. Blot 15 sekunder til Dumoulin. 3,2 sekunder per km.
2017 Giro: 2.07 på 40 km bakket enkeltstart til Dumoulin. 3,2 sekunder per km.

Altså mellem 1,9 og 3,2 sekunder per km. 0.53-1.30 på sidste enkeltstart. Gennemsnittet er 2,7 km per sekunder per km (1.15 over 28 km).

Thibaut Pinot:
2014 Tour: Taber 3.12 på 54 km bakket enkeltstart til Tony Martin. 1.33 til Dumoulin og 1.14 til Nibali. 3,5 sekunder per km.
2015 Tour: 41 sekunder på 14 km flad enkeltstart til Dennis. 33 sekunder til Dumoulin. 2 sekunder hurtigere end Nibali og 20 sekunder hurtigere end Quintana. 2,9 sekunder per km.
2017 Giro: 2.42 på 40 km bakket enkeltstart til Dumoulin. 35 sekunder til Nibali. 11 sekunder hurtigere end Quintana. 4,1 sekunder per km.

Mellem 2,9 og 4,1 sekunder per km. 1.20-1.55 på sidste enkeltstart. Gennemsnittet er 3,5 sekunder per km (1.38 over 28 km).

Dumoulin vil jeg vurdere er generelt er på niveau med vinderne af de tidligere nævnte enkeltstarter (han har jo selv vundet mange af dem). 2014 Giro og 2016 Vuelta var imod Uran og Froome, som jeg nok vil mene er knapt så stærke som Dumoulin på tidskørsler. Derimod var Tony Martin på toppen nok et niveau over Dumoulin.

Der er selvfølgelig mange andre faktorer, eksempelvis form, træthed, dagsform etc.

Hvis jeg tager gennemsnittene (hvilket ligger forholdsvis tæt på resultaterne fra sidste uges enkeltstart), så giver det følgende på den afsluttende enkeltstart:
Dumoulin
Nibali +1.15
Pinot + 1.38
Quintana + 1.52

Det betyder, at Quintana skal hente 1.14 på Dumoulin i dag.
Nibali skal hente 1.20 på Dumoulin og 6 sekunder på Quintana.
Pinot skal hente 1.53 på Dumoulin, 39 sekunder på Quintana og 33 sekunder på Nibali. Pinot har dog vist at han kan køre ganske pæne enkeltstarter så han kan muligvis nøjes med mindre.

Med andre ord er det vanvittigt tæt - især hvis Dumoulin har lidt gummiben igen i dag. Hvis Quintana, Nibali og Pinot kommer samlet hjem på dagens etape, så er det næsten umuligt at forudsige deres indbyrdes placering. Det betyder i mine øjne, at de alle skal ud at angribe hinanden, uagtet om de slipper af med Dumoulin eller ej.

Zakarin skal heller ikke helt afskrives, men jeg tror han skal hente et minut på Quintana/Nibali/Pinot og over 2 minutter på Dumoulin inden enkeltstarten. Det tror jeg ikke er realistisk medmindre de igen låser hinanden taktisk.
Forza Roma!

Continuate così, prossimo derby col Frosinone!

No Pizarro, No Party!
Opus
bruger
27. maj 2017 10:25
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Fin gennemgang, og resultatet kommer nok til at være nogenlunde inden for det. Sikkert er det i hvert fald, at de skal tage tid på Dumoulin, selvom Quintana for sin størrelse kører en hæderlig enkeltstart.
Mr_bum
bruger
27. maj 2017 11:09
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Det er vel helt sikkert en faktor, at Dumoulin aldrig har kørt en enkeltstart efter at have brugt kræfter tre uger i træk. Og der har aldrig været så meget pres på ham. Derfor kunne jeg godt forestille mig, at tidsforskellene er mindre, end vi har set før. Omvendt er ruten jo skræddersyet til ham. Pinot ser ud til at blive bedre og bedre, så det ville ikke undre mig, hvis han kører bedre end både Quintana og Nibali. Selvom Lapierre-cyklen ikke ser ligeså stærk ud i år.

Det er dog sikkert, at alle andre end Dumoulin ikke kan være tilfreds med den nuværende stilling, hvis de gerne vil vinde Giroen. Så man skal i hvert fald ikke sove på noget tidspunkt i dag.


Kruijswijk er i øvrigt udgået med maveproblemer, så der er der ingen hjælp at hente for Dumoulin.
Dette indlæg er blevet rettet 27. maj 2017 11:18 af Mr_bum
Caroe
bruger
27. maj 2017 13:03
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Arh Mr_bum, han kørte sig i front af Vueltaen 2015 på en enkeltstart på 17. etape.
Forza Roma!

Continuate così, prossimo derby col Frosinone!

No Pizarro, No Party!
Mr_bum
bruger
27. maj 2017 13:40
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Ja, det er selvfølgelig en svipser fra min side. Men den enkeltstart lå efter en hviledag og ikke på sidste etape efter en hård uge. Jeg vil påstå, at dette løb har været hårdere både fysisk og psykisk for ham. Men han er da stadig favorit, hvis ikke han taber mere end et minut i dag.
Caroe
bruger
27. maj 2017 13:54
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Det var dog en Vuelta med mange bjergetaper. Jeg tror dog stadig du har ret i, at dette løb har været hårdere. Alle klassementsryttere virker tappede. Bortset fra i går var han dog nærmest den rytter, der så mest frisk ud.

Sat lidt på spidsen, så vil jeg sige at under 1 minuts tidstab i dag, så vinder han nok. 1-2 minutter så kan den gå begge veje. Over 2 min og så er det slut.
Forza Roma!

Continuate così, prossimo derby col Frosinone!

No Pizarro, No Party!
Halil
bruger
27. maj 2017 14:48
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

God gennemgang, Caroe.

6 mand indenfor 1.30 er meget tæt. Især når 4 er under 1 minut.

Zakarin sætter fart på og. Moviestars hjælperyttere falder. Anakonda som den mest prominente.

Brian Holm er god.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
von Schneider
bruger
27. maj 2017 15:10
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Katusha har fået en god morgenmad! Hold da op :-)

Andet | Cykeltråden - 8!

1 2 3 ... 1956 1957 1958 ... 2419 2420 2421 Vis alle sider